Google frigiver GRPC for Kotlin til Android og sky

Illustration: Bigstock/REDPIXEL.PL
Endnu et puf i ryggen på Java-alternativet Kotlin fra it-kæmpen.

Google har frigivet version 1.0 af protokollen GRPC, der kan benyttes til sende data over nettet. Det skriver udviklerne bag i et blogindlæg.

Protokollen, som har fået mange fans i de seneste år, bygger på Googles binære Protocol Buffers til meddelelser, i stedet for XML eller JSON. Den benyttes eksempelvis af Spotify, der blandt andet har valgt protokollen fordi den har ‘best practices’ indbygget fra starten af.

Sproget Kotlin, som kan benyttes til Javas JVM-miljø og Android, benyttes af millioner af udviklere, der udover mobil-udvikling benytter det til server- og cloud-anvendelser, mener Google. Firmaet bruger selv sproget til apps og backends, og fremhæver Kotlins udtryksfuldhed, sikkerhed og understøttelse af asynkron kode med coroutines blandt sprogets egenskaber.

»Da alt i Google kører oven på GRPC, havde vi brug for en idiomatisk måde at lave GRPC med Kotlin på. Tilbage i april 2020 annoncerede vi open source-udgaven af GRPC Kotlin, noget vi oprindeligt havde bygget til os selv. Siden da har vi set over 30.000 downloads og anvendelser i Android og Cloud,« skriver udviklerne i blogindlægget.

Det er fra Googles side endnu et puf i ryggen på sproget, der i modsætning til Java ikke er domineret af konkurrenten Oracle.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere