Google fratager Android-brugerne kontrollen med deres apps

Hvis du som Android-bruger vil bruge en applikation, er du nødt til at give den adgang til de dele af dit system, som den kræver. Den funktion, der gør det muligt at styre, er nemlig blevet fjernet af Google.

Den funktion, der gør, at man kan bestemme, hvilke tilladelser man vil give til Android-applikationer, er forsvundet i den nyeste version af styresystemet. Det skriver Berlingske.

Funktionen, der hedder 'App Ops', gør, at brugeren kan vælge, om en given app eksempelvis må få adgang til adressebogen, telefonens geografiske placering eller andet. Men den er altså nu fjernet med version 4.4.2 af Googles styresystem.

Dermed bliver man nødt til at acceptere de krav om adgang, der er knyttet til en relevant app, hvis man ønsker at anvende den. Man kan dog stadig se, hvad en app kræver adgang til, inden man downloader den.

Google har ikke selv skiltet med, at de har fjernet funktionen. Men Ifølge virksomheden var det en fejl, at 'App Ops' overhovedet kom med i Version 4.3 af verdens mest udbredte styresystem til mobilenheder, da det endnu ikke er klart til brug og ifølge Google kan skabe problemer ved brug af bestemte applikationer.

Den amerikanske borgerrettighedsgruppe Electronic Frontier Foundation har imidlertid råbt vagt i gevær og kaldt fjernelsen af 'App Ops' for 'et hul til helvede i Androids sikkerhedsmodel'.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (41)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Johnnie Hougaard Nielsen

Med i historien hører at App Ops var en tydeligt intern funktion, der selv om den gav nogle meget handy kontrolmuligheder, slet ikke var designet til almen brug. Det var sjusket at den kom med ud som skjult funktion, hvorefter nogle fandt ud af at lave en lille app, der kunne aktivere App Ops. Jeg håber at Google i stedet finder en rigtig løsning.

Jeg er enig i at Android kunne trænge til en styrket sikkerhedsmodel, som kan gøres mere styrbar end den nuværende (med at acceptere en liste ved installation), men det er grundigt forvrøvlet at se fjernelsen af et uegnet værktøj som et stort problem i sig selv. Det er ikke tale om at fjerne noget fra sikkerhedsmodellen, kun om ikke at åbne et hul til helvede i den. Og det er netop et hul med en uofficiel vej til at fjerne permissions, som apps går ud fra at de fik ved installationen.

  • 11
  • 0
#4 Johnnie Hougaard Nielsen

Nej, der er ikke folk på sagen nu. Når du refererer til en 3 uger gammel artikel, må vi heller tage opfølgningen med. Googler: App Ops Was Never Meant For End Users, Used For Internal Testing And Debugging Only

"App Ops showed up in Android 4.3 and made it possible to revoke permissions on a per-app basis. It wasn't exposed in the main system settings, but it was easy to access. Then Android 4.4 made it quite a bit harder to get to, and now it appears to be completely missing in 4.4.2."

  • 5
  • 0
#5 Kaj Nielsen

Google er ved at komme efter Apple med en mere og mere lukket platform, hvor brugere har mindre og mindre kontrol med hvad der sker på deres enheder. Jeg er i tvivl om hvorvidt det er en god idé eller ej. Med en øget kontrol fra Google's side, kommer måske en bedre sikkerhedsmodel, hvor Google og deres partnere er de eneste der suger data fra vores telefoner, altså ikke ulig Apple.

  • 6
  • 9
#6 Palle Meinert

Nej, der er ikke folk på sagen nu. Når du refererer til en 3 uger gammel artikel, må vi heller tage opfølgningen med.

Den er her til 4.4.2 (men kræver root): https://play.google.com/store/apps/details?id=droidmate.appopsinstaller Den her er lidt mere fornuftigt struktureret, men jeg har ikke testet på 4.4.2 https://play.google.com/store/apps/details?id=com.gmail.heagoo.pmaster Men jeg håber også at google kommer med en slutbruger løsning, til at skabe overblik og administrere app tilladelser. Ios har lidt af det.

  • 0
  • 0
#7 Johnnie Hougaard Nielsen

Den er her til 4.4.2 (men kræver root)

Når root kræves er vi ude over hvad der er til almen brug, og derfor kun relevant for en mindre gruppe, der også på mange andre punkter går udenom standard setup.

Den her er lidt mere fornuftigt struktureret, men jeg har ikke testet på 4.4.2

Den har intet med App Ops at gøre, men fusker tilsyneladende med at lave en ny APK fil, som så installeres. Er derfor formodentlig i farezonen for at blive smidt ud fra Google Play.

App Ops er gone for good, da jeg ikke antager at Google gentager fejlen med at der smutter et internt testværktøj med ud. Indirekte er den et tegn på at Google arbejder med området, som egentlig er det eneste hvor Android irriterer mig.

  • 3
  • 0
#8 Jacob Mathiasen

over Android apps helt generelt - og android. Det er helt utroligt, som den ønsker at snage i kontakter, GPS lokationer og alt andet man har på telefonen - bare for at den kan fungere nogenlunde normalt. Jeg har måtte deaktivere stort set alt for at undgå at den konstant sender og henter data, som jeg ikke bruger til noget - og som jeg ikke ønsker telefonen skal.

Hvorfor skal f.eks. en simpel lommeregner app. have adgang til kontakter, GPS og 5-6 andre ting?

En lang række almindelige features i gamle telefoner skal man nu til at downloade apps for at kunne have og disse fungerer kun, hvis de får lov til alt. Absolut alt.

Der burde eksistere et alternativt app market - med apps, som er ægte freeware - som ikke sælger informationer om ens forbrug, position, anvendelse af telefon m.v..

  • 12
  • 6
#9 Johnnie Hougaard Nielsen

Der burde eksistere et alternativt app market - med apps, som er ægte freeware - som ikke sælger informationer om ens forbrug, position, anvendelse af telefon m.v..

Har du overvejet at sætte dig ind i tingene før du klager dig? Der findes allerede en lang række alternative app markets. Indholdet af dem har jeg ikke checket.

Der findes i Google Play masser af gratis apps som ikke viser tegn på at interessere sig for forbrug, position og anvendelse af telefon. Deriblandt har jeg en simpel lommeregner, hvis eneste "ekstra" tilladelse er vibration. Jeg er ganske kritisk med permissions, og har da af og til droppet apps som ellers så interessante ud. Ud over det behov for netværks adgang, som reklamer medfører, ser jeg ikke ret meget til lister af forundringsværdige tilladelser. Og ud over et snake-spil (hvis jeg var interesseret) ser jeg ikke noget der "mangler" fra min ganske almindelige gamle Nokia-telefon.

  • 10
  • 0
#10 Jesper Høgh

... at Googles, Apples og vel også Microsofts sygelige trang til at samle informationer om brugerne af deres produkter ikke er dybt kriminel.

Hvis f.eks. en bilproducent insisterede på at overvåge bilens færden, registrere passagerer osv, osv - så ville denne producent være dømt ude af markedet straks.

Tilsyneladende er disse smartphone-OS producenter nu desværre blevet så store og dermed magtfulde, at deres opfattelse af moral direkte oversættes til alverdens landes jura.

Og man skal jo desværre nok ikke regne med et oprør fra kundernes side, hvoraf jo tydeligvis langt den overvejende (overveje er nok et forkert udtryk i denne sammenhæng) del hellere end gerne udliciterer produktionen af selfies til bl.a. Google.

PS: Jeg beklager aller ydmygst, at jeg nu igen har skrevet nedsættende om Google, vel vidende, at det ikke er velset på dette site. Undskyld.

  • 11
  • 6
#11 s_ mejlhede

Du får da en "thumbs up" op fra mig, selv om jeg er en glad bruger af både google, gmail og android. Ikke at tænke på sin sikkerhed, logning af sin færden, og også tænke på hvad fremtiden bringer, er idiotisk, og grænsen til dumhed. Og at give dig en tomme ned for at skrive om din berettet eller ej bekymring er ligeså. Giver sjælden en "thumbs down" også selv om jeg ikke deler mening eller er direkte uenig.

Men det kunne da være smart at være udbyder af en app, med adgang til netværk og mobilkamera, så kunne man optage hvad folk lavet i sengen, skriv eller talte om til møder, hvad de lavet på arbejde eller retter ikke lavet. Nej sådan noget findes ikke, og det kunne man da ikke finde på, jeg er alt for paranoia.

  • 2
  • 0
#12 Søren Jensen

Hvorfor skal f.eks. en simpel lommeregner app. have adgang til kontakter, GPS og 5-6 andre ting?

Har du et eksempel på dette? Normalt så skal man da undgå at installere programmer som kræver flere rettigheder end dem man bør kunne forvente af et given program.

Det er jo ikke Googles ansvar at fortælle hvilke rettigheder et program skal have, det er jo programmøreren som selv styrer det.

  • 5
  • 2
#14 Leif Neland

Jeg bruger Advanced permission manager https://play.google.com/store/apps/details?id=com.gmail.heagoo.pmaster Den fungerer så vidt jeg kan se ved at pakke apk-filen ud, redigere i AndroidManifest.xml og pakke den ind igen. Så installerer man den modificerede pakke.

Der, hvor der før var reklamer i min kabale, står der nu "You must have INTERNET and ACCESS_NETWORK_STATE permissions in AndroidManifest.xml"

Det er mindre forstyrrende :-)

Mon ikke det stadig vil virke i 4.4.2?

  • 4
  • 0
#15 Tim Lauridsen

Hold da op engang FUD.

Google fjerne bare noget debug kode, der aldrig har været tiltænkt anmindelige brugere, hvilket er helt fint, da de ødelage app kompabilteten når man piller ved disse rettigheder. Android har en fin rettigheds model, som for tæller hvilken rettigheder en app har når man installere dem, hvis man ikke ønsker at en app skal kunne havde adgang til dem, så kan man lade være med at installer den. Google arbejder hele tiden på at forbedre model fx. kan man nu lukke for en app mulighed for at lave notifikationer, men disse ting skal laves på en måde så applicationerne stadig kan virke, ikke ved at misbruge noget debug kode

  • 6
  • 2
#17 Jesper Lund Stocholm Blogger

Hvis f.eks. en bilproducent insisterede på at overvåge bilens færden, registrere passagerer osv, osv - så ville denne producent være dømt ude af markedet straks.

Men det er vel heller ikke tilfældet her? Der er tale om en funktionalitet i Android, hvor en app kunne bede om specifikke rettigheder og brugeren kunne foretage et valg omkring disse. Der er ikke noget om, at alle informationer herefter sendes til Google.

  • 6
  • 1
#18 Thomas Andersen

Kan man forestille sig at nogle apps gerne vil have adgang til Kontakter, GPS osv fordi de skal bruge det som en del i deres forretningsmodel? Kan man så også forestille sig at hvis brugen kan nægte denne adgang, bliver det mindre interessant at lave disse gratis apps? Hvilket i sidste ende gør at Google derved skader deres egen forretning?

  • 1
  • 0
#19 Jesper Høgh

Men det er vel heller ikke tilfældet her? Der er tale om en funktionalitet i Android, hvor en app kunne bede om specifikke rettigheder og brugeren kunne foretage et valg omkring disse. Der er ikke noget om, at alle informationer herefter sendes til Google.

Nej, der må da tydeligvis være noget jeg totalt har misforstået. Her har jeg i min ubegribelige naivitet lallet rundt og troet, at Google ville gøre alt for at overvåge deres kunders gøren og laden.

Jeg har hidtil troet, at f.eks. en opdatering af Maps kræver at jeg granter disse tilladelser til Google:

Location Full network access Personal information, contacts Add/remove accounts, use accounts on device Storage System tools

Men det kræves altså ikke. Således oplyst kan jeg endelig blive min dybsorte paranoia kvit.

  • 1
  • 4
#20 Johnnie Hougaard Nielsen

Jeg har hidtil troet, at f.eks. en opdatering af Maps kræver at jeg granter disse tilladelser til Google:

Det kan vel ikke være nogen overraskelse at maps udnytter GPS til at vise hvor du er, og skal have adgang til at gemme data, samt integrere med telefonen. Og Maps indeholder funktioner omkring deling af location med andre brugere, så derfor er der intet suspekt i disse tilladelser.

Så tag en slapper omkring din paranoia, på Android er realiteten at hvis Google ønskede systematisk tracking, har de allerede meget mere "egnede" steder at gemme dette væk, som fx i Google Play Services. Hvis du har mistillid til alt hvad Google er i stand til, og stadig vil køre Android, kan du anskaffe en telefon med AOSP Android, og give afkald på Google services.

Når vi taler om central software på en dims, må sikkerhed primært vurderes på hvordan leverandøren (såsom Google, Apple, Microsoft, Amazon, BlackBerry osv) ter sig, ikke ved at himle op over hvilke tilladelser en enkelt komponent har.

Men jeg er helt enig i at Android har et problem omkring at sikkerhedsmodellen og tilladelserne er alt for svært forståelige, og at der trænger til at blive lavet noget om her.

  • 3
  • 2
#21 Johnnie Hougaard Nielsen

en ualmindelig intelligent lygte "torch light fra mobilegp4u"

Den har en række fjollede funktioner omkring at lave alarm blink og lyde. Derfor er det smart hvis den kan dæmpe sig ved indkommende telefonopkald. Det sker via "read phone status and identity" (den kræver ikke adgang til telefonopkald). USB data lagring er sikkert fordi den vil gemme hvad du vælger, og måske omkring reklamer. Netværkskommunikation og position kan også plausibelt være en del af at udvikleren håber at lave lidt penge på at vise reklamer. Ikke nødvendigvis noget som helst suspekt, selv om det kan inspirere til vidtløftige forestillinger om at det bliver brugt til en masse andet end disse relativt banale og plausible ting.

Til gengæld begynder jeg at blive lidt træt når jeg ser "find accounts on the device". Måske er det også omkring reklamer, men så er det at gå for langt. Jeg har da selv et lommelygte-program uden denne tilladelse, som jeg ikke deler ud til hvad som helst af apps.

  • 3
  • 1
#22 Jesper Lund Stocholm Blogger

Men det kræves altså ikke. Således oplyst kan jeg endelig blive min dybsorte paranoia kvit.

Der er forskel på "Android" styresystemet og hvad enkelte apps kræver af tilladelser. Det er klart, at hvis an app kræver adgang til GPS eller lignende, så sendes disse måske tilbage til app'ens server backend. Men det er ikke de samme som at Android i sig selv overvåger brugernes færden, hvem brugerne ringer og SMS'er til etc og sender disse ting til Google.

Hvis du ikke ønsker at Google Maps appen (som mig bekendt ikke er en del af "baseband Android") har adgang til dine kontakter (hvilket imo er en oplagt feature), så står det dig vel frit for at vælge et alternativ.

  • 4
  • 2
#23 Johnnie Hougaard Nielsen

Google Maps appen (som mig bekendt ikke er en del af "baseband Android")

Den er i en gråzone her:

Apps that come pre-installed on your phone or tablet are known as system apps. System apps cannot be uninstalled because they are part of the version of the Android operating system running on your device.

On most devices, system apps include native Google apps such as Google Maps.

Disse pre-installerede apps kan alså ikke uden videre fjernes, hvis brugeren foretrækker et af de mange alternativer (som det i modsætning til visse andre platforme står brugeren frit for at vælge). Der er vist en disable mulighed, hvis den skal lægges helt i baggrunden.

  • 1
  • 1
#25 Rasmus Rask

Google fjerne bare noget debug kode, der aldrig har været tiltænkt anmindelige brugere, hvilket er helt fint, da de ødelage app kompabilteten når man piller ved disse rettigheder.

Jeg var nu ret glad for omsider at kunne sparke Facebook ud af min GPS. App'en virker jo fint hvis jeg slår GPS helt fra, men det er mere bøvlet end bare at nægte FB adgang til den.

Jeg oplevede ingen kompatabilitetsproblemer, og hvis jeg gjorde, kunne jeg jo bare åbne for adgang igen. I forvejen er det kun "power users" der ville bruge funktionen, da det kræver installation af en app til at lave et shortcut.

Jeg kan ikke forstå at det var nødvendigt at fjerne den, og jeg vil savne den på min Nexus 7, som jeg i min iver fik opdateret i morges.

Android har en fin rettigheds model, som for tæller hvilken rettigheder en app har når man installere dem, hvis man ikke ønsker at en app skal kunne havde adgang til dem, så kan man lade være med at installer den.

Ganske uenig. Almindelige brugere forstår ikke risikoen eller konsekvensen af de rettigheder de giver adgang til, når de installerer en ny app. "Power users" vil måske tillade det meste (som giver mening for at app'en kan fungere), men f.eks. ikke GPS/contacts osv.

Jeg kan ikke se hvorfor det skal være alt eller intet. Mig bekendt (jeg er primært til Android), fungerer det smartere på iOS, hvor en app prompter første gang den har brug for en særlig adgang (f.eks. til placering eller kontakter). Her kan du så selv vælge om du vil tillade denne adgang eller ej. Hvis det er korrekt forstået, synes jeg det er mere elegant.

  • 0
  • 1
#26 Jesper Høgh

hvis Google ønskede systematisk tracking, har de allerede meget mere "egnede" steder at gemme dette væk, som fx i Google Play Services.

Prøv at checke de grants, som kræves af Google Play Services. Her skal brugeren tillade alt!

Når jeg nævte maps, var det bare et eksempel på hvor grotesk det er, at Google kræver adgang til add/remove accounts for at vise mig på et kort, hvor jeg befinder mig.

Derudover har, senest, Googles krav til YouTube brugere om at de også er Google+ brugere fået visse af mine kropsvædster til at nærme sig kogepunktet.

Men jeg erkender, at jeg er kraftigt i mindretal, når det handler om mistro til Googles motiver for deres snagen.

Og så til slut: Google driver jo forretning indenfor de gældende juridiske rammer på blændende god vis. Al respekt for dét. Min bekymring går udelukkende på, at det de facto ikke er muligt for et lands regering på borgernes vegne, at frabede sig Googles eye in the sky.

  • 2
  • 2
#27 Johnnie Hougaard Nielsen

Prøv at checke de grants, som kræves af Google Play Services. Her skal brugeren tillade alt!

Forkert, den kan du jo ikke installere, og skal derfor ikke give den tilladelser. Men da det er en dims som bruges til at administrere Android, på et meget dybt niveau, er det naturligt at den har meget bred adgang. Systemsoftware, der skal administrere rettigheder, kan ikke fornægte selv at kunne nå dem. Intet fordækt her, men det kræver da en ekstra tankevending for at forstå.

Hvad Google Maps angår, må du altså lære at forstå at en app indeholder flere funktioner end den ene du lige fokuserer på. Det kan godt være at du ikke bifalder de ekstra funktioner, men derfor er det ikke rationelt at lave falske sammenstillinger.

  • 1
  • 1
#28 Jesper Høgh

må sgu da være den hvor de enkelte rettigheder kan grantes eller ikke. Dét kan så naturligvis drastisk ændre funktionaliteten i de enkelte apps, men dét kan jeg ikke se et problem i.

Hvis jeg f.eks. kun ønsker at bruge Maps som atlas og GPS, så giver jeg kun adgang til GPS.

Altså, hvor svært skulle dét dog være at håndtere i en app??

Som rettighedsmodellen fungerer nu, så er det alt eller intet.

Producenter af f.eks. reklamefinancierede free-versions af seriøse apps kunne også sagtens finde ud af at håndtere dette!

  • 2
  • 0
#29 Jesper Høgh
  • 0
  • 1
#30 Johnnie Hougaard Nielsen

Kunne du ikke vende din ekstra tankevending så den kan ses af andre end dig?

Google Play Services er ikke en app, men en central del af basis software for en "aktiveret" Android smartphone, og er pr. definition aktiv hele tiden, for at kunne administrere apps og deres rettigheder. Det er grundlæggende anderledes end de apps som bruges ved behov. Det kan kaldes lidt misvisende at den er synlig mellem apps, men det er dog fint nok at denne systemkomponent er synlig, så det fx er lettere at se hvad den bruger.

Pointen er at erkende at det er for fjollet at se de rettigheder som udtryk for at det må være noget den hele tiden gør på alle tænkelige måder. En forbedret rettighedsmodel (som jeg da også synes ville være et løft, men dog ikke nemt at gøre på en god måde), ville ikke ændre på det basale faktum at der vil være et basis software niveau i telefonen, hvor der skal kunne administreres apps og deres rettigheder. Hvis du ikke har tillid til leverandøren af denne software, må det påvirke hvilken smartphone du tør anskaffe.

  • 1
  • 0
#31 Jens Dalsgaard Nielsen

humlen er at du som almindelig indianer ikke kan se hvad der sker. Altså netadgang og telefon adgang får mig til at sige om den vil bortauktionere min adressebog eller lave dyre lydløse kald til bongoland eller. Den ville også vide hvor jeg var (location) hmmmm.....

  • 0
  • 1
#32 Johnnie Hougaard Nielsen

eller lave dyre lydløse kald til bongoland

Det kan den ikke uden den meget tydeligt fremhævede "services that cost you money". Den ses dog sjældent nok til at bare det at kunne se telefon status bliver tolket som også at kunne lave opkald.

Ingen tvivl om at app tilladelserne er for svære at forstå, og gennemskue i forhold til hvad en app egentlig gør. Nogle app har i deres beskrivelse en liste over tilladelser og hvad meningen med at bruge dem er. Det ville pynte hvis sådan info var integreret med listen over tilladelser ved installation.

  • 0
  • 0
#33 Jesper Høgh

Ja, Johnnie, jeg bøjer mig!

Google Play Services (ikke Google Play) fungerer vel nærmest som en virtual root user, og sådan en må der vel naturligvis være i ethvert ..nix baseret system, men hvorfor lader man ikke ejeren overtage den rolle ved aktivering af en nyindkøbt telefon?

Dét vil være mit nye persistente sprgsml ! :o)

  • 0
  • 0
#36 Johnnie Hougaard Nielsen

hvorfor lader man ikke ejeren overtage den rolle ved aktivering af en nyindkøbt telefon?

Android er ikke tænkt til nørder, som verdens mest installerede operativsystem må det nødvendigvis være fokuseret på ikke at påtvinge ikke-tekniske brugere for mange sære finurligheder. Det er jo også derfor jeg pointerer at modellen med tilladelser er for svær at forstå, selv om jeg selv har teknisk indsigt til at det ikke er noget problem for mig.

Selv om jeg selv som teknisk minded bruger gerne ville have App Ops tilgængelig, har jeg fuld forståelse for at Google har overordentligt gode grunde til at trække denne interne test funktion tilbage, før den bliver brugt som en del af sikkerhedsmodellen. Det egner den sig slet ikke til, når vi taler om en milliard brugere.

  • 1
  • 0
#37 Jesper Høgh

Android er ikke tænkt til nørder

Nej, netop! De kunne jo finde på at finde på at omgå den klamme overvågning.

Jeg køber ikke den med at jo nemmere et system skal være at administrere, jo mere skal det overvåges.

Dét er der ingen logik i. Der må altid være muligheden for en reset på flere niveauer.

Nej, det må simpelthen handle om at: Vi ta'r røven på dem vi kan - beregnet fra en normfordeling.

  • 2
  • 1
#38 Martin Juhl Nielsen

Som udvikler vil jeg da selv bestemme hvilke features der er tvungne og hvilke der er frivillige for min app. Hvis brugeren ikke kan acceptere de rettigheder der er nødvendige for mine tvungne features, kan de jo bruge en anden app. Jeg ved jo godt hvem der får de dårlige anmeldelser på play når app'en ikke virker/er dårlig på grund af manglende rettigheder. Det vigtigste må være at brugeren bliver oplyst om hvilke rettigheder en app har (og meget gerne hvorfor)

  • 1
  • 0
#39 Christian Nobel

Det kan den ikke uden den meget tydeligt fremhævede "services that cost you money". Den ses dog sjældent nok til at bare det at kunne se telefon status bliver tolket som også at kunne lave opkald.

Det burde vel egentlig være meget rimeligt at man kunne sætte telefonen op til generelt ikke at acceptere adgang til "services that cost you money" og lignende, i stedet for at folk ved et uheld får installeret noget snask der gør ting bag ryggen som overhovedet ikke er en del af funktionaliteten i programmet.

Og så lidt OT - et program der installeres på en vilkårlig computer har nu engang de samme rettigheder som brugeren, hvorfor det jo sagtens kan slette kontaktpersoner og gøre andre fæle ting.

MEN computeren har også rettighedsniveauer, så måske Android skulle have rigtige *nix rettigheder, således at når man har købt og betalt en telefon, så vil man bruge den som almindelig bruger, men man vil også kunne logge ind som root (under eget ansvar) og selv have den fulde magt over egen telefon.

  • 0
  • 0
#42 Deleted User

Som Apple-bruger vil jeg mene, at man er noget bedre beskyttet. Ved hver eneste app du installerer, skal du selv give tilladelse til brug af mikrofon, push-meddelelser, kontakter, kamera, placering m.v. Og du kan til enhver tid i indstillinger redigerer disse tilladelser for hver enkelt app. Så Android/Google er bag ud på point her. Tag fx nyeste opdatering af Facebook-app'en til Android, som nu vil have lov at læse dine sms'er, registrer dine ud og indgående opkald og you name it - det er ikke muligt for Facebook at gå så langt på en iPhone.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere