Google forsvarer skanning af Gmail-billeder

Det vil skabe større frirum for børneporno på nettet, hvis Gmail ikke bliver overvåget. Sådan lyder udmeldingen fra Google, der giver svar på danske politikeres kritik af virksomhedens privatlivspolitik.

En amerikansk mand bruger Gmail til at sende børneporno. Senere bliver han anholdt efter et tip fra Google, der systematisk skanner Gmail-data. Sagen har vækket kritik fra flere retsordførere i Folketinget, og nu giver Google svar på tiltale, skriver Berlingske.

»Vi har valgt at lade systemet skanne udelukkende for børneporno. Vi har sagt meget klart, at vi kun scanner det område. Der er vi benhårde,« siger Martin Ruby, der er politisk ansvarlig for Google Danmark, til Berlingske.

Overvågningen, som Gmail-brugere udsættes for, er fuldautomatisk. Der er således ingen ansatte hos Google, der systematisk gennemgår, hvilke billeder der sendes. I stedet udleder Googles overvågningssystem en hash-værdi – en slags digitalt fingeraftryk udtrykt i tal og bogstaver – fra alle billeder sendt af brugerne og sammenligner værdien med en database over kendte billeder med børneporno.

Læs også: Samsung udfordrer Microsoft og nægter at betale licens for Android-patenter

Læs også: Danske politikere vil stoppe Googles scanning af Gmail-billeder

Det har konsekvenser at fjerne middel mod børneporno

Martin Ruby mener, at det er fint at diskutere de principielle spørgsmål om overvågning. Men han advarer imod konsekvenserne ved at fjerne søgegigantens effektive middel mod spredning af børneporno.

»Det er mærkeligt, at det er magtpåliggende for en del af partiernes retsordførere at skabe et større frirum for børneporno på nettet, end der er i dag. Det vil være tilfældet, hvis man fjerner det her værktøj,« siger Martin Ruby.

Et kompromis, som er blevet foreslået, er, at lade politiet administrere Googles dataskanner. Men den ide er Martin Ruby ikke vild med.

»Det vil betyde at myndigheder sidder og overvåger din korrespondance. Det er en diskussion om, hvor meget der skal overvåges,« mener han, og understreger at Google generelt kæmper for et frit internet.

Usikker juridisk grund

Det er vanskeligt at sige med sikkerhed, hvad retstillingen er på området. Det fortæller Søren Sandfeld Jakobsen, der er professor ved Juridisk Institut på Allborg Universitet.

Ifølge ham er det som udgangspunkt en krænkelse af både privatlivets fred og en begrænsning af ytringsfriheden, når Google undersøger indholdet af, hvad Gmail-brugerne sender.

»På den anden side er retten til privatlivets fred og ytringsfrihed ikke undtagelsesfri, og Google har vel en saglig og legitim interesse i at forhindre, at deres tjenester anvendes til at udføre grov kriminalitet. Desuden er Googles overvågning i dette tilfælde klart afgrænset til kun at omfatte én form for grov kriminalitet, nemlig børneporno,« siger Søren Sandfeld Jakobsen til Berlingske.

Professoren fremhæver desuden, at brugeren selv har givet samtykke til at blive overvåget på denne konkrete måde.

»Endelig må man også, mere retspolitisk, overveje, om det ikke er naturligt i internettets tidsalder i højere grad at lade virksomheder som Google m.fl. bistå politiet, når realiteten er, at det er disse virksomheder, der rent teknisk har de bedste muligheder for at opdage og fremskaffe dokumentation, når der er begået et alvorligt strafbart forhold,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Carsten Olsen

Ifølge ham er det som udgangspunkt en krænkelse af både privatlivets fred og en begrænsning af ytringsfriheden, når Google undersøger indholdet af, hvad Gmail-brugerne sender.

Altså google må ikke kigge på de data der i filerne. (fordi uvidende folk ikke syntes om det og påstår at det er en krænkelse af ytringsfriheden)

Dette er altså et glimrerende eksebel på uvidende folk der udtaler sig om noget de ikke på nogen måde selv forstår. Spørgsmål: skal vi så også forbyde CRC check på ethernet? Det er det samme, altså osse en krænkelse af ytringfriheden ? Ja jeg spøger bare?

USB-stifter skal de så osse forbydes de bruger osse en hash ?

  • 1
  • 13
Thomas Andersen
  • 6
  • 3
Casper Pedersen

§ 72

Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Der for er det som Google gør ulovligt iflg. Dansk lov. Sikkert også iflg. Europæisk lov. Samtidig kan man ikke bruge "jammen det er jo en gratis service de tilbyder ....", min r..

Vi kan alle blive enige om at børneporno skal stopped, men er det også noget som skal tilsidesætte gældene lov ?

  • 10
  • 2
Jesper Lund

Altså google må ikke kigge på de data der i filerne. (fordi uvidende folk ikke syntes om det og påstår at det er en krænkelse af ytringsfriheden)

Øh? Forklar mig lige hvorfor Google skulle kigge på dine filer, specielt hvorfor Google skulle foretage handlinger (systematisk undersøge alle brugere for et eller andet kriminelt), som politiet/staten ikke må gøre i et retssamfund (uden dommerkendelse, som kræver individuel mistanke).

  • 3
  • 0
Maxx Frøstrup

selvvalgt service, grundlov og brevhemmelighed, hmmm.

Nu spørger jeg lige: Brevhemmeligheden som så, er vel kun dækket ind af postloven? Husundersøgelser er vil kun min ejendom?

I et forsøg på en analog analogi, som sikkert er helt forbi målet:

Hvis jeg lejer en stand til det lokale dyreskue, hvor jeg så vil opstille en container. Så har dyreskuet intet krav på at undersøge indholdet af containeren? Og det ville være grundlovsstridigt hvis de undersøgte den med en geigermåler f.eks.

For lige at skære ud hvad jeg mener: Standen er en lokal offentlig service, Containeren er min private ejendom (husundersøgelser denied).

Fornuftmæssigt ville jeg sige at standen burde kunne afvise at jeg anbringer containeren uden de får kendskab til dens indhold. Men det lyder til at hvis man kræver denne ret er det grundlovsstridigt. Alt imens der er indgået en aftale, som tvinger standen til at acceptere containeren står hvor jeg nu har aftalt at opstille "noget".

Jeg ved det ikke, men noget er blevet misforstået et sted.

  • 3
  • 1
Carsten Olsen

Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Hvad er formålet med skrive dette ? Er det fordi du på nogen måde antyder at Google har begået noget af ovenstående ? Så kan du jo ikke bruge en USB-stick fordi den jo også krænker din frihed ? Den tager jo også en hash af alle filerne ? Og den skanner filerne på samme EKSAKT samme måde som Google gør ? (faktisk er ordet skanne en overdrivelse, efter min mening. Frame-check vil være mere nøjagtig beskrivelse)

Om 5 år finder man ud af at 100børn World-wide ER blevet sex-krænket og at det kunne være stoppet for 5år siden, hvis man havde checket hashen imod "ulovlig" fillisten?

  • 1
  • 4
Mikael Ibsen

udover elektronisk kommunikation, bør checke alle breve og postforsendelser for ulovligt indhold, eller kritik af regeringen, for rettidigt at kunne komme skjulte skarnspersoner og uønskede elementer til livs.

Målet helliger midlet, som man sagde i den gode gamle inkvisitions dage.

Det var bare tider, og folk opførte sig eksemplarisk, og ellers blev de brændt.

Vi har godt nok en grundlov, som i §72 forbyder den slags, men med en smuk og velformuleret udtalelse fra Justitsministeriet, skulle det ikke være noget større problem, at koble den pladderhumanistiske paragraf ud. Den tjener jo kun til at skjule potentielle rævestreger. Og ellers blæser vi da bare på den alligevel - som vi jo allerede i praksis gør i mindst 150 forskellige gældende love for tiden.

Forestillingen om, at der er noget i vores privatliv, som ikke vedkommer samfundet, er dybt forældet, og da det er samfundet, som under alle omstændigheder kommer til at betale, når nogen skejer ud, kan vi lige så godt en gang for alle indstille os på, at samfundet, for at regningen ikke skal blive for stor, ønsker at styre hele vejen igennem. Det er ganske simpelt for dyrt at have folk løbende frit omkring uden kontrol.

Så, ja, kontrol er kommet for at blive - og for at blive mere og mere detailleret - til samfundets bedste.

Hvad vi så ikke har diskuteret er, hvem er samfundet egentlig ?

Stat eller borger ?

Advarsel: Der kan være anvendt ironi eller sarkasme undervejs - vurdér selv...

  • 7
  • 1
Christian Bruun

Gundlovens paragraf 72 omhandler forholdet mellem borger og stat. Ikke mellem borger og en udbyder af en tjeneste.

Det er for øvrigt et af argumenterne i den amerikanske debat, at Google kan gøre for staten, hvad staten ikke selv må gøre pga. forfatningen. (Den amerikanske forfatning beskytter borgeren i langt højere grad end den danske grundlov mod statens magt(misbrug))

  • 5
  • 1
Thomas Andersen

Så kan du jo ikke bruge en USB-stick fordi den jo også krænker din frihed ? Den tager jo også en hash af alle filerne ? Og den skanner filerne på samme EKSAKT samme måde som Google gør ?

Stop nu med at lave den sammenligning. Jo, hvis din USB-stick begyndte at anmelde dig for ulovlige filer ville det være det samme, men det gør den selvfølgelig ikke, da det ville være "overvågning".

  • 5
  • 1
Mikael Ibsen

Tjah, så kan vi jo bare side musestille og afvente etableringen af det statsejede aktieselskab

Dansk Borgerovervågning A/S,

som med sine samarbejdspartnere i kommunikationsbranchen fuldt lovligt looper uden om §72 - til bedste for vores allesammens Samfund.

Og husk nu: Den, som ikke har noget at skjule, har heller ikke noget at frygte - vel ?

  • 5
  • 1
Christian Bruun

Vrøvl ! Men i DK har vi en regering der ikke på nogen måde vil overholde grundloven og det ER et problem. (Så ville Helle T + Margrethe III V, jo slet ikke kunne styrer Mette F)

Selvfølgelig overholder de grundloven (du giver for øvrigt ingen eksempler). Er det en beskyttelse af borgeren at vores forfatning lader en ladeport stå åben som i "hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse." Så kan juristerne diskutere fra nu og til dommedag om hvad en særegen undtagelse dækker over.

Og til dit "vrøvl" - så giv et eksempel hvor den danske grundlov beskytter borgeren bedre end den amerikanske! Jeg kan starte med at give dig et eksempel fra Fifth Amendment: "[...] nor shall be compelled in any criminal case to be a witness against himself, [...]"

  • 2
  • 0
Christian Schmidt Blogger

Et kompromis, som er blevet foreslået, er, at lade politiet administrere Googles dataskanner. Men den ide er Martin Ruby ikke vild med.

»Det vil betyde at myndigheder sidder og overvåger din korrespondance. [...] « mener han, og understreger at Google generelt kæmper for et frit internet.

Dvs. i Martin Rubys optik er det uheldigt, hvis myndigheder overvåger borgernes korrespondance, men godt når private virksomheder gør det samme? Det argument kan jeg ikke følge.

Normalt hælder man mod den modsatte opfattelse, når man drøfter at overføre visse politiopgaver til fx private vagtværn.

  • 5
  • 2
Jesper Lund

Dvs. i Martin Rubys optik er det uheldigt, hvis myndigheder overvåger borgernes korrespondance, men godt når private virksomheder gør det samme? Det argument kan jeg ikke følge.

Det kan jeg heller ikke. Jeg kan heller ikke se hvorfor vi nødvendigvis skal vælge mellem at staten overvåger vores mails eller at Google gør det. Hvad er der blevet af den tredje mulighed: at hverken staten eller Google overvåger vores mails?

  • 3
  • 0
Ditlev Petersen

Reglen om forbud mod at snage i breve og telemeddelelser gælder naturligvis også private firmaer. Et pakkedistributionsfirma må ikke åbne mine pakker (udens ærlig hjemmel i en passende lov, f.eks. toldbestemmelserne). Får vi privat brevomdeling, må de heller ikke se, hvad folk skriver til mig. Google har så den særlige, særegne regel, at de tilader sig selv at snage i mailen for at se, om ikke jeg skulle være interesseret i et ølkrus med skelethånd eller hvad det nu er i dag. Legaliteten forekomer mig at være tvivlsom. Har så heller ikke mail hos dem. Det er kun FE, PET, NSA, GCHQ, MOSSAD, FSB, DINA og og og, der må læse mine mails.

  • 4
  • 0
Henrik Biering Blogger

For en "normal" (d.v.s. betalt) emailtjeneste ville det udelukkende være den enkelte private bruger af tjenesten, der er dataansvarlig, hvorfor brugen er undtaget fra persondataloven (§2, stk. 3)

Situationen med Google er speciel idet Gmails forretningsmodel er baseret på at Google (maskin)læser det indhold, der lægges op for bla. at tilbyde reklamer. Herved bliver Google dataansvarlig for sin samlede maildatabase.

Persondatamæssigt er det helt underordnet hvem der har lagt oplysninger ind i en af loven omfattet database, men alene afgørende hvis personlige oplysninger der behandles (altså personen på de omtalte billeder = "den registrede").

Persondatalovens §7 lister en række typer oplysninger - herunder seksuelle forhold - hvor den dataansvarlige ikke må foretage nogen behandling uden en helt specifik årsag - som udgangspunkt den registreredes udtrykkelige samtykke. Google må derfor hverken opbevare eller transmittere sådanne oplysninger og skal forsøge at minimere den behandling, der finder sted for at klassificere de indkomne data. Og det må vel siges at være det de jf. beskrivelsen gør.

Man kan også drage en parallel til e-handelslovens §§14-16, hvor man som tjenesteudbyder normalt ikke har gennemsynspligt, men omvendt skal reagere på formodede ulovligheder, hvis man - som her i Googles tilfælde - alligevel behandler indholdet, som en del af aftalegrundlaget/forretningsmodellen.

At politiet ikke uden særlig begrundelse kan snage i oplysningerne skyldes at de ikke har indgået nogen aftale brugerne og dermed heller ikke har nogen databehandlerrolle at udføre. Og selv hvis politiet drev en tjeneste efter samme forretningsmodel som Google, ville de være omfattet af EMK Art. 10, der specifikt for myndigheders vedkommende tilsidesætter persondataloven (§2 stk 2) ift. til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed

Summa summarum: Lad være at bruge mailtjenester, hvor forretningsmodellen indebærer tjenesteudbyderens persondatamæssige "behandling" dine mails, hvis du ikke ønsker at tage konsekvenserne af dette. Eller få EU til at købe Google ;)

DISCLAIMER: Ovenstående tager udgangspunkt i lovens bogstav læst som lægmand - som jo ikke altid stemmer overens med professionel juridisk fortolkning.

  • 3
  • 0
Jonas Finnemann Jensen

Det står os jo frit for at fravælge at bruge gMail,

Det er jo ikke en undskyldning for at bryde brevhemmeligheden. Det står dig også frit for om du vil bruge et privat fragt firma til pakke levering.

Jeg synes ikke en EULA kan bruges til at tilsidesætte lov, almen forventninger og/eller sund fornuft. Der jo bogstaveligt ingen der læser dem, altså må de være invalide efter jævnfør "sund fornuft" :)

Alle og enhver ved jo at alle e-mails som udgangspunkt er offentlige, i stil med et postkort.

Mit gæt vil være 95% procent af dem der læser version2 til dagligt :) Men den generelle befolkning aner intet om SMTP, og hvorfor skulle de dog det.

  • 3
  • 0
Jesper Lund

Det står os jo frit for at fravælge at bruge gMail, såfremt vi ikke bryder os om dette.

Korrekt, men når du sender mails til andre, kan de havne hos Google (MX check er ikke nok, da nogle er så luskede at de forwarder fra ikke-Google mail server til Gmail). Det som du tror er en privat kommunikation mellem to parter bliver derefter udsat for Google's privatlivskrænkende scanning for det ene og det andet.

  • 2
  • 0
Bjørn Damborg Froberg

Jeps, men nu tror jeg ikke at mail er privat(men ork, ville da være dejligt hvis det var!) og Google har vel lov til at bestemme vilkår for de services de tilbyder? Så synes jeg hellere man skulle fokusere på oplysning af den brede offentlighed omkring usikkerheden i mails - eller eventuelt finde på en protokol der bedre kan håndtere kommunikation man kan forvente forbliver relativt privat.

  • 1
  • 2
Jesper Pedersen

Jeg er ikke så meget ikke i hashværdiernes univers, men er det helt utænkeligt, at to forskellige filer har den samme hashværdi?

Nu ved jeg ikke hvilken hashing algorithme de bruger, men lad os antage det er SHA-256. Så er der 2^256 kombinationer svarende til ca. 10^77 Til sammenligning anslåes det kendte univers til at bestå af ~10^80 atomer.

Så det er teoretisk mulight, men meget usandsynligt :-)

  • 3
  • 0
Peter Stricker

Jeg er ikke så meget ikke i hashværdiernes univers, men er det helt utænkeligt, at to forskellige filer har den samme hashværdi?

Som Jesper skriver, så er det muligt, omend usandsynligt.

Men grunden til at de sammenligner hashværdier er nok også snarere, at Google kun har fået hashværdier og ikke originaler af de billeder, der ledes efter. Der er ingen grund til at udsætte Googles medarbejdere for at skulle kigge på de billeder. Hvis de finder et hashmatch kan de aflevere billedet til de rette myndigheder, der så har personale, der klarer den opgave.

  • 1
  • 0
Deleted User

Er det ikke en smule underligt eller optimistisk, hvis man forventer brevhemmeligheden overholdt på et postkort?

Hvis man ikke engang gider smide sin besked i en konvolut ellee på en eller anden forsøger at hemmeligholde indholdet, kan man så med rimelighed påråbe sig brevhemmeligheden?

Svarer det ikke til at pille næse på en café og så brokke sig over at folk kan se en???

  • 2
  • 3
Deleted User

PS. Vedr. persondataloven, så har den registeret (altså det misbrugte barn) formentligt aldrig givet samtykke til registreringen hos indtil flere dataopbevarer (børneporno besidderen).

Spørgsmålet er vel om det egentligt ikke er i den ulovligt registreret persons interesse, at den ulovlige registrering ikke forsætter?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere