Google-forskere: Præinstalleret malware skaber problemer for Android

Illustration: MI grafik
Android-enheder fra især mindre mobilproducenter er plaget af præinstalleret malware, viser ny Google-analyse.

Én ting er malware, der kommer, efter en Android-enhed er taget i brug. Værre er det, hvis malwaren kommer som en del af de præinstallerede apps, mange producenter installerer, inden de sender enheder ud til forbrugerne.

Det er især mindre producenter af billige mobiler, der er blevet taget i at installere malware-holdigt software.

I alt er 7,4 millioner mobiler blevet solgt med malware, der kunne bruges til at inficere andre enheder samt til fuldstændig at overtage de mobiler, den inficerede. Inklusive de enheder, malwaren var installeret på til at begynde med, og det vel at mærke inden produkterne overhovedet var taget i brug.

Det har det Google-støttede hold af sikkerhedsforskere, Project Zero, fundet ud af, oplyser CNET.

Læs også: Microsoft udvikler minimalt styresystem uden crapware: Windows 10 Lean

Sårbar platform

»Hvis malware eller sikkerhedsfejl kan komme ind som præinstalleret app, er skaden, den kan gøre, så meget desto større,« siger Maddie Stone, der er sikkerhedsanalytiker hos Project Zero, til CNET.

Læs også: Alvorligt sikkerhedshul i præinstalleret software gør størstedelen af Dell-computere sårbare

Det skyldes hovedsagelig, at denne slags malware er sværere at finde samt slippe af med, hvis det skulle lykkes at finde den. Det forklarer Maddie Stone, der kalder på endnu mere kontrol med og gennemgang af kode, der skal præinstalleres på Android-enheder.

Android er særligt sårbar over denne form for angreb og problemer sammenlignet med iOS, da Apple har mere kontrol med enhederne.

Læs også: Malware præinstalleret på nye Android-enheder

Så mens Apple har fuldkommen kontrol over, hvilke programmer der får lov at køre i og med iOS, er det mere fleksibelt for Android. Det har gjort platformen til den mest udbredte i verden, men skaber altså også en lang række sikkerhedsproblemer, forklarer Maddie Stone til CNET.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere