Google flytter i al stilhed 32-bit Chrome-brugere til 64-bit (på Windows)

I forbindelse med opdatering til seneste udgave af Chrome vil nogle brugere blive flyttet fra 32-bit til 64-bit.

Når den seneste udgave af Chrome ruller ud på computere rundt om i verden, så vil nogle brugere blive flyttet fra 32-bit- til 64-bit-udgaven af browseren.

Det oplyser Bleepingcomputer.com på baggrund af et blogindlæg fra Google.

Migreringen sker i forbindelse med opdatering vil version 58.0.3029.96 af Chrome.

Det er kun visse brugere, der vil blive forflyttet til 64-bit-udgaven af browseren.

Nærmere bestemt skulle det dreje sig om brugere af 32-bit Chrome på 64-bit Windows med mindst 4GB RAM, der - såfremt auto-update er slået til - automatisk vil blive flyttet til 64-bit Chrome.

Google oplyser, at flytningen til 64-bit-browseren handler om, at »øge stabilitet, ydeevne og sikkerhed.«

Ifølge Bleepingcomputer.com så vil 32-bit-Chrome-brugere på andre systemer ikke blive flyttet i forbindelse med opdateringen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere