Google fjerner 'great suspender'-udvidelse med malware til Chrome

Chrome-udvidelsen indeholder malware, og er nu blevet fjernet fra web-butik og brugeres computere. Illustration: Google Chrome
Chrome-udvidelsen 'The Great Suspender' indeholder ondsindet kode, så nu har Google fjernet den fra sin web-butik og fra brugeres computere.

Google har fjernet Chrome-udvidelsen ‘The Great Suspender’ fra sin web-butik, fordi tjenesten indeholder malware.

Det skriver The Hacker News.

Udvidelsen, som havde mere end to millioner downloads, bliver brugt til at ‘fryse’ faner, der ikke er i brug og erstatte dem med en grå skærm, indtil de skal bruges igen.

Læs også: Google lukker femte nuldagssårbarhed på tre uger: Hackere har angrebet Chrome

Men før Google fjernede tjenesten, tilføjede den funktioner, der kunne udnyttes til at køre ondsindet kode via en ekstern server. Det brugte hackerne blandt andet til at tracke brugere og udføre annoncesvindel. Sårbarheden har ledt til, at Google har fjernet ‘The Great Suspender’ fra flere brugeres konti.

Ifølge The Register, har udvidelsens oprindelige skaber solgt tjenesten til en ukendt part i juni 2020.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere