Google fintuner brug af gyroskop og accelerometer i Virtual Reality-app
Fremover behøver du ikke forlade hjemmets trygge rammer, hvis du vil en tur til Times Square i New York, besøge Markuspladsen i Venedig eller tage en tur ned af Diagonalstræde fra Harry Potter-bøgerne.
Google har netop opdateret deres Virtual Reality app Cardboard, så virtual reality-oplevelsen fremover er direkte integreret i Google Street View til både Android og iOS. Dermed kræver det ikke andet et billigt virtual reality-headset af pap og en smartphone at drage verden rundt.
Google Cardboard app er blevet downloadet mere end 15 millioner gange, og er tilgængelig på 39 sprog i over 100 lande.
Google Cardboard-oplevelsen forbedret på billigere telefoner
Google har også været inde og opdatere nogle af de mere tekniske elementer i Cardboard – specielt er der blevet kigget på den såkaldte drift correction samt integrationen med spilteknologien Unity.
»Algoritmerne der integrerer signalerne fra telefonens gyroskop og accelerometer har fået en ordentlig overhaling,« skriver Google i et blogindlæg.
Forbedringerne vil ifølge Google især kunne mærkes på telefoner med sensorer af knap så god kvalitet, hvor brugerne tidligere oplevede, at den virtuelle billedside blev ved med at bevæge sig et lille stykke tid efter, de var holdt op med at bevæge hovedet.
Endelig har Google Cardboard fået en langt bedre integration med Unity, så Cardboard apps fungerer med Metal rendering på iOS og multi-threaded rendering på Android.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.