Google finder backup-bånd frem efter Gmail-nedbrud

En softwarefejl slettede alle data hos 40.000 Gmail-brugere, så nu er Google i gang med at gendanne ud fra backup-bånd. Firmaet lover, at ingen data er tabt.

Det var kun 40.000 brugere, som var ramt af søndagens Gmail-problemer, lyder det nu fra Google i en orientering om nedbruddet, efter først at have vurderet omfanget til 500.000 ramte og siden justeret ned til 150.000 ofre.

Samtidigt lover firmaet, at alle data vil blive genskabt. Det vil blot tage lidt tid, fordi det skal ske fra backup-bånd, som er helt offline.

Læs også: Ny fejl i Gmail: 150.000 konti slettet

Nedbruddet nulstillede folks Gmail-konti, så alle data forsvandt for brugeren. Normalt ville Google kunne lukke ned for de servere, der havde problemer, og betjene brugeren fra et andet, spejlet datacenter, men denne gang var problemet mere alvorligt.

En softwareopdatering af Googles storage-system var ramt af en fejl, og udrulningen blev derfor stoppet, så snart teknikerne opdagede, at data forsvandt fra folks Gmail-konto. Men inden fejlen blev opdaget, havde 40.000 brugere altså fået nulstillet kontoen, svarende til 0,02 procent af alle Gmail-brugere.

Udover manglende adgang til gamle e-mails, mens Google genskaber de slettede Gmail-konti, kan de ramte brugere også være generet af, at alle indgående e-mails er blevet sendt retur i et lille døgn omkring nedbruddet, skriver firmaet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Jens Schumacher

Det er måske karma efter de var så kæphøje for en måneds tid siden: http://www.version2.dk/artikel/1764...

I dag er jeg i hvert fald glad for at have valgt Microsoft Exchange Online til vores kunder :-).

Mvh Lars Skjoldby, http://www.abuiness.dk

Så du mener seriøst at et nedbrud hos 0,02% af deres kunder i en periode bringer dem ned på niveau med exchange? Exchange servere kan måske ikke fejle episk så man skal have fat i båndene? (for det har jeg ellers oplevet)

  • 0
  • 0
#6 Jens Schumacher

Hvis man læser googles terms of service forpligter de sig jo kun til at have den slags backup til betalene google apps kunder. None the less lader det til at de også har backup i orden op deres gratis service. Det er da egentligt rart at vide... Gad vide hvordan Hotmail ville stå i den sammenhæng?

Forresten tror jeg overhovedet ikke det påvirker deres oppetid sammenlignet med exchange. De betalene kunder og de typisk får den slags updates et par uger efter alle andre :-) og jeg har da heller intet hørt om at google apps for domains kontoer skulle være berørt.

  • 0
  • 0
#7 Deleted User

Ja, for MS har jo med Hotmail bevist at de med et par års mellemrum er i stand til at miste data for procentdele af deres brugere.

Nedetid på Gmail slemt nok, men de har trods alt ikke tabt data, og Google Apps har åbenbart heller ikke været berørt (som er det produkt du skal sammenligne Exchance Online med, Gmail er en pendent til Hotmail).

  • 0
  • 0
#8 Jørgen Ramskov
  1. Hvor er jeres gratis Exchange løsnings tilbud?
  2. Har jeres firma oppetids statistikker der slår Google's Gmail? Jeg tvivler seriøst det er tilfældet...
  3. Dit indlæg virker som et forsøg på at snige lidt reklame for jeres firma ind. Det er rigtig dårlig stil og vil helt sikkert få mig til at fravælge jer.
  • 0
  • 0
#10 Lars Skjoldby

Kan være en stavefejl

Ja, jeg kom vist til at lave en slå fejl i min egen adresse. Flot :-)

Tak for rettelsen, Erik.

Så du mener seriøst at et nedbrud hos 0,02% af deres kunder i en periode bringer dem ned på niveau med exchange?

Det var ikke helt det jeg skrev. :-) Jeg hæfter mig ikke ved om det er procenter eller promiller. Men efter at have læst om dette nedbrud i et utal af både danske og udenlandske medier er det er min opfattelse (og det står selvfølgelig for egen regning) at dette nedbrud har givet givet Google badwill.

Hvad er det man siger? Der skal 10 gode historier til for at opveje 1 dårlig. Jeg går dog udfra at Google relativt hurtigt kan finde de gode historier der får folk til at glemme dette lille uheld.

Når det så er sagt giver en sådan historie jo utryghed i hele cloud computing markedet.

  1. Hvor er jeres gratis Exchange løsnings tilbud?

Forstår ikke sammenhængen, men nej Microsoft har ingen gratis Exchange løsning.

  1. Har jeres firma oppetids statistikker der slår Google's Gmail? Jeg tvivler seriøst det er tilfældet..

Jeg tror kommentar strømmen har givet anledning til misforståelser. Jeg skrev blot at jeg var glad for at være Microsoft kunde den dag. Men nej, vi har ikke selv den slags statistikker. Måske Microsoft har.

  1. Dit indlæg virker som et forsøg på at snige lidt reklame for jeres firma ind. Det er rigtig dårlig stil og vil helt sikkert få mig til at fravælge jer.

Når jeg kommenterer på blogs, artikler eller forums, så skriver jeg som regl altid hvor jeg kommer fra, så folk har en indsigt i hvem det er der har kommenteret. Beklager at det er blevet misforstået - det vil jeg huske når jeg i fremtiden kommenterer her på Version2.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere