Google og Facebook vil falske nyheder til livs

Som resultat af den kritik, der har ramt både Google og Facebook i forhold til deres rolle i det amerikanske præsidentvalg, ændrer de nu politik for at begrænse udbredelsen af falske nyheder.

Både Google og Facebook har nu annonceret, at de ønsker at lave foranstaltninger, der skal hjælpe med at stoppe udbredelsen af falske nyheder på internettet.

Virksomheder, der tjener reklamepenge på at dele falske nyheder, vil i fremtiden blive udelukket fra at bruge de to virksomheders reklameværktøjer. Det skriver Reuters.

Google fortæller, at de arbejder på en politik, der har til hensigt at forhindre hjemmesider, som deler misvisende indhold, fra at bruge AdSense.

Facebook har opdateret dets annoncepolitik for at præcisere, at der er et reelt forbud mod at dele indhold med falske nyheder.

Skiftet kommer som et resultat af, at Google, Facebook og Twitter står over for en række grimme beskyldninger i forhold til den rolle, de har spillet i det nyligt overståede præsidentvalg, hvor de ikke satte ind over for falske og til tider ondsindede nyheder om de to kandidater.

Sagen har fremprovokeret en heftig debat på Facebook, hvor Mark Zuckerberg to gange i løbet af de seneste dage har været ude at understrege, at Facebook ikke havde nogen rolle i præsidentvalget.

Rammer ikke private brugere

Facebooks ændringer er målrettet deres annoncører, og private brugere kan derfor fortsat dele indhold uden at skulle faktatjekke først.

»Vi hverken integrerer eller viser annoncer med indhold, der er ulovligt eller omfatter falske nyheder,« skriver Facebook i en offentlig erklæring og tilføjer, at de fortsat vil se udgivere over skulderen for at være sikre på, at indholdet overholder de gældende regler.

Googles nye politik er ligesom Facebooks ikke adresseret brugerne. Ændringerne har som mål at sikre, at udgivere på netværket er legitime, og skal fjerne det økonomiske incitament til at publicere falske nyheder.

»Fremadrettet vil vi begrænse annoncevisning på sider, hvor der figurerer urigtige oplysninger, fejlcitater eller sider, der skjuler oplysninger om, hvem afsenderen er,« skriver Google i en erklæring.

Google fortæller ikke noget om, hvordan de vil gennemføre den nye politik i praksis.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Christiansen

Er det newspeak for cencur?
Een mands falske nyheder er en anden mands gospel.

Jeg falder sgu ikke for den åbenlyse udrulning af censurering
af meninger der ikke falder i tråd med google, facebook og
deres handleres RIGTIGE mening.

  • 3
  • 4
Peter Christiansen

Ok fair enough, jeg læste det ikke korrekt, blandede det
sammen med den amerikanske valgkamp, hvor der kom op
at de store sociale medier skulle være med til at "fact checke",
de forskellige kandidaters udtalelser.

Troede her vi var på vej til factchecks på global basis, med hjælp
fra søgegiganter for sociale medier.

Beklager fejlslutningen :(

  • 4
  • 0
Anders Poulsen

Nu er det jo ikke kun sælgere af penisforstørrelser og rabatkuponer som udbreder deres budskab via facebook og googles "reklamer".
Det drejer sig også om politiske partier, ngo'er og meget andet, som anvender annoncer på nettet.
Og hvis et politisk parti ikke kan udbrede kendskabet til sig selv på internettet med mindre man er blevet ratificeret af Facebook og Google først, så ER det vel en slags censur?

  • 1
  • 0
Marius Hartmann

Mon ikke vi kommer til at se de alternative medier fremover får vanskeligt ved at anvende Facebook til deling af diverse falske nyheder som fx meningsmålinger der ikke svarer til massemediernes dagsorden?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Både Google og Facebook har nu annonceret, at de ønsker at lave foranstaltninger, der skal hjælpe med at stoppe udbredelsen af falske nyheder på internettet. Virksomheder, der tjener reklamepenge på at dele falske nyheder, vil i fremtiden blive udelukket fra at bruge de to virksomheders reklameværktøjer.
Det skriver Reuters. Google fortæller, at de arbejder på en politik, der har til hensigt at forhindre hjemmesider, som deler misvisende indhold, fra at bruge AdSense. Facebook har opdateret dets annoncepolitik for at præcisere, at der er et reelt forbud mod at dele indhold med falske nyheder. Skiftet kommer som et resultat af, at Google, Facebook og Twitter står over for en række grim...