Google og Facebook får massive bøder for cookie-overtrædelser

Illustration: Yann Caradec via Wikipedia
Google og Facebook idømmes bøder til samlet over 1,5 milliarder kroner af det franske databeskyttelsestilsyn for at gøre det forvirrende at afvise cookies.

Det franske databeskyttelsestilsyn, Commission Nationale Informatique & Libertés (CNIL), idømmer Google og Facebook bøder på henholdsvis 150 millioner og 60 millioner euro, svarende til henholdsvis godt 1,1 milliarder kroner og knap 450 millioner kroner. Årsagen er, at det er for forvirrende for brugerne at afvise cookies på de to tjenester.

Det skriver The Verge.

I Frankrig skal Facebook-brugerne trykke 'acceptér cookies', hvis de vil afvise dem. Google-brugerne kan acceptere cookies med et enkelt klik, men skal igennem et hav af undermenuer, inden de kan afvise dem.

Hvis ikke tech-giganterne gør det let at afvise cookies inden for tre måneder, så vanker der yderligere dagbøder á godt 740.000 kroner fra de franske myndigheder. Google har annonceret, at man vil rette ind.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Peter Stricker

Google-brugerne kan acceptere cookies med et enkelt klik, men skal igennem et hav af undermenuer, inden de kan afvise dem.

Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan man fjerner det grå banner i toppen af en blog på Googles blogspot.com uden at acceptere cookies.

  • 2
  • 0
#4 Rune Philosof

Forbyd browsere der kan læse cookies og sætte dem.

Så kan man ikke kunne logge ind.

Man kunne nok have login felterne på hver side, som browseren så kunne autoudfylde.

Hvad med andre former for lokal lagring der senere kan sendes til servere (fx localstorage og JavaScript variabler)?

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere