Google får bøde på 40 millioner for streetview-bilernes wifi-aflytning

Retssag i USA mod Google er endt med en bøde på 40 millioner kroner for at have brugt streetview-bilerne til at opsnappe data fra åbne, trådløse netværk. Samtidig er Google dømt til at oplyse ansatte og offentligheden om privacy.

Skandalen om Googles systematiske opsamling af data fra trådløse netværk får nu endnu engang konsekvenser for internetgiganten. I en ny sag, anlagt af 38 amerikanske stater mod Google, har firmaet nu fået en bøde på 40 millioner kroner (7 millioner dollars). Det skriver New York Times.

Det var tilbage i maj 2010, at afsløringen faldt: De mange kamerabiler, Google havde kørende kloden rundt til at udbygge Streetview-tjenesten, indsamlede ikke bare navnene på de trådløse netværk, som de passerede, men også databidder fra de netværk, som ikke var krypterede.

Læs også: Undersøgelse bekræfter: Google opsnappede e-mails og passwords med Streetview-bilerne

Ups - det var en fejl, lød det fra Google, men siden da har Googles advokater måttet kæmpe i retssale verden over og har indkasseret alt fra frifindelser til solide bøder for forseelsen.

Nu falder der altså endnu en, og med bøden følger også krav om, at Google fremover bliver bedre til at informere om privacy og rettigheder, både internt og eksternt. For eksempel skal Google hvert år i mindst ti år arrangere en ’privacy uge’ for de ansatte. Advokaterne, som tjekker alle Googles nye produkter, skal uddannes bedre i brugernes rettigheder, og en stribe nøglemedarbejdere skal også på efteruddannelse med privacy på skoleskemaet.

Udadtil har Google skrevet under på, at firmaet skal producere en video, som lærer folk at beskytte deres trådløse netværk med kodeord. Videoen skal promoveres med online-reklamer dagligt i mindst to år. Google skal også indrykke papirannoncer i de største aviser i de 38 stater, som anlagde sagen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Wolsing

Det vigtigste: Har Google fået lov til at beholde de ulovligt indsamlede data?

Hvis ja, har Google jo bare måtte betale lidt for dem. Det er de sikkert fint tilfredse med. Fremover betydet det vel bare, at man gør hvad man vil og betaler bagefter. Men det er jo Google i en nøddeskal aldrig at spørge, før de stjæler folks data.

  • 1
  • 1
Jesper Lund Stocholm Blogger

Har der været sager omkring IE i USA?


Aah ... jeg læste forkert - jeg læste det som var det i Tyskland de havde fået en bøde.

Jeg kan nu ikke forestille mig, at Google ville blive idømt en bøde i størrelsesordenen af hvad Microsoft blev - selv hvis EU-kommissionen anlagde sag imod Google for deres streetview indsamling af data på EU-niveau.

  • 0
  • 1
Marc Munk

Aah ... jeg læste forkert - jeg læste det som var det i Tyskland de havde fået en bøde.

Det sker

Jeg kan nu ikke forestille mig, at Google ville blive idømt en bøde i størrelsesordenen af hvad Microsoft blev - selv hvis EU-kommissionen anlagde sag imod Google for deres streetview indsamling af data på EU-niveau.

Så længe det er rene spekulationer er det ikke voldsomt spændende at tale om.

  • 2
  • 0
martin nyhjem

Det har der ja, men der blev indgået et forlig, så Microsoft fik ikke nogen bøde. Til gengæld skulle de åbne deres api.

"The issue central to the case was whether Microsoft was allowed to bundle its flagship Internet Explorer (IE) web browser software with its Microsoft Windows operating system."

"On November 2, 2001, the DOJ reached an agreement with Microsoft to settle the case. The proposed settlement required Microsoft to share its application programming interfaces with third-party companies and appoint a panel of three people who will have full access to Microsoft's systems, records, and source code for five years in order to ensure compliance."

http://en.wikipedia.org/wiki/United_States_v._Microsoft

  • 0
  • 0
Anders Rosendal

Det vigtigste: Har Google fået lov til at beholde de ulovligt indsamlede data?

Hvis ja, har Google jo bare måtte betale lidt for dem. Det er de sikkert fint tilfredse med.


Jeg tror Google er pænt ligeglade med de enkelte pakker data de gemte. Det er ihvertfald ikke 40 mil værd. Så vigtig er du ikke.

En hel anden sag er lokationen af hvert wifi. Det er penge værd for dem.

  • 0
  • 0
Marc Munk

Det er som om, at du læser noget imellem linierne af det jeg skrev, som jeg ikke helt kan gennemskue.

Hvad tror du jeg mener?

Nej bestemt ikke. Det var heller ikke min intention at give udtryk for at have læst noget mellem linierne.

Men vi kan jo spekulere, fra nu og til evigtid på, hvilken bøde google ville få fra EU, hvis de havde valgt at køre en given retssag.
Den diskution finder jeg bare ikke særlig spændende, fordi den bygger på spekulationer.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere