Google får bøde på 40 millioner for streetview-bilernes wifi-aflytning

14. marts 2013 kl. 16:1210
Retssag i USA mod Google er endt med en bøde på 40 millioner kroner for at have brugt streetview-bilerne til at opsnappe data fra åbne, trådløse netværk. Samtidig er Google dømt til at oplyse ansatte og offentligheden om privacy.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Skandalen om Googles systematiske opsamling af data fra trådløse netværk får nu endnu engang konsekvenser for internetgiganten. I en ny sag, anlagt af 38 amerikanske stater mod Google, har firmaet nu fået en bøde på 40 millioner kroner (7 millioner dollars). Det skriver New York Times.

Det var tilbage i maj 2010, at afsløringen faldt: De mange kamerabiler, Google havde kørende kloden rundt til at udbygge Streetview-tjenesten, indsamlede ikke bare navnene på de trådløse netværk, som de passerede, men også databidder fra de netværk, som ikke var krypterede.

Ups - det var en fejl, lød det fra Google, men siden da har Googles advokater måttet kæmpe i retssale verden over og har indkasseret alt fra frifindelser til solide bøder for forseelsen.

Nu falder der altså endnu en, og med bøden følger også krav om, at Google fremover bliver bedre til at informere om privacy og rettigheder, både internt og eksternt. For eksempel skal Google hvert år i mindst ti år arrangere en ’privacy uge’ for de ansatte. Advokaterne, som tjekker alle Googles nye produkter, skal uddannes bedre i brugernes rettigheder, og en stribe nøglemedarbejdere skal også på efteruddannelse med privacy på skoleskemaet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udadtil har Google skrevet under på, at firmaet skal producere en video, som lærer folk at beskytte deres trådløse netværk med kodeord. Videoen skal promoveres med online-reklamer dagligt i mindst to år. Google skal også indrykke papirannoncer i de største aviser i de 38 stater, som anlagde sagen.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
21. marts 2013 kl. 08:19

Jeg ved ikke lige hvad min telefon "logger", men den fortæller mig da hver gang den finder et wifi netværk. Hvis folk har dem direkte åbne, er det så ikke en invitation til at man kan gøre hvad man vil med det de sender ud. Jeg synes sgu det er lidt fjollet.

2
15. marts 2013 kl. 09:19

Det er jo interessant at se, hvordan bødens størrelse er indikation af, hvor meget mere alvorligt man ser på ødelæggelse af konkurrence (Microsofts browser-menu) og krænkelse af privatlivets fred.

3
15. marts 2013 kl. 09:38

Har der været sager omkring IE i USA?

6
15. marts 2013 kl. 10:46

Det har der ja, men der blev indgået et forlig, så Microsoft fik ikke nogen bøde. Til gengæld skulle de åbne deres api.

"The issue central to the case was whether Microsoft was allowed to bundle its flagship Internet Explorer (IE) web browser software with its Microsoft Windows operating system."

"On November 2, 2001, the DOJ reached an agreement with Microsoft to settle the case. The proposed settlement required Microsoft to share its application programming interfaces with third-party companies and appoint a panel of three people who will have full access to Microsoft's systems, records, and source code for five years in order to ensure compliance."

http://en.wikipedia.org/wiki/United_States_v._Microsoft

4
15. marts 2013 kl. 09:47

Har der været sager omkring IE i USA?

Aah ... jeg læste forkert - jeg læste det som var det i Tyskland de havde fået en bøde.

Jeg kan nu ikke forestille mig, at Google ville blive idømt en bøde i størrelsesordenen af hvad Microsoft blev - selv hvis EU-kommissionen anlagde sag imod Google for deres streetview indsamling af data på EU-niveau.

7
15. marts 2013 kl. 11:10

Så længe det er rene spekulationer er det ikke voldsomt spændende at tale om.

Det er som om, at du læser noget imellem linierne af det jeg skrev, som jeg ikke helt kan gennemskue.

Hvad tror du jeg mener?

9
15. marts 2013 kl. 12:06

Det er som om, at du læser noget imellem linierne af det jeg skrev, som jeg ikke helt kan gennemskue.</p>
<p>Hvad tror du jeg mener?

Nej bestemt ikke. Det var heller ikke min intention at give udtryk for at have læst noget mellem linierne.

Men vi kan jo spekulere, fra nu og til evigtid på, hvilken bøde google ville få fra EU, hvis de havde valgt at køre en given retssag. Den diskution finder jeg bare ikke særlig spændende, fordi den bygger på spekulationer.

1
15. marts 2013 kl. 09:09

Det vigtigste: Har Google fået lov til at beholde de ulovligt indsamlede data?

Hvis ja, har Google jo bare måtte betale lidt for dem. Det er de sikkert fint tilfredse med. Fremover betydet det vel bare, at man gør hvad man vil og betaler bagefter. Men det er jo Google i en nøddeskal aldrig at spørge, før de stjæler folks data.