Google erstatter proprietære Java APIs med open source i Android

Illustration: Android Logo
Når Google i løbet af 2016 lancerer Android N, vil det udelukkende benytte OpenJDK

Google bekræfter nu, at de med den kommende lancering af Android N vil udskifte implementeringen af Java application programming interfaces i det mobile styresystem med OpenJDK – open source versionen af Oracles Java Development Kit. Det skriver websiden Venturebeat.

En talsmand fra Google siger til Venturebeat:

»As an open-source platform, Android is built upon the collaboration of the open-source community. In our upcoming release of Android, we plan to move Android's Java language libraries to an OpenJDK-based approach, creating a common code base for developers to build apps and services. Google has long worked with and contributed to the OpenJDK community, and we look forward to making even more contributions to the OpenJDK project in the future.«

Læs også: Oracle vil hæve indsatsen i retssag mod Android

Officielt peger Google, ifølge Venturebeat, på sidste års lanceringen af Java 8 og introduktionen af blandt andet lambda, som en af årsagerne til, at fokus nu rettes mod OpenJDK, hvor de vil have større indflydelse på udviklingen. Ligesom Google håber, at udviklere vil sætte pris på ændringerne, da det vil gøre det nemmere at udvikle nye apps.

Men skiftet skyldes givetvis i lige så høj grad, at Google og Oracle har ligget i et juridisk slagsmål siden 2010, hvor Oracle anklager Google for brud på ophavsrettigheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert Agerholm

Det er principielt et godt initiativ, men hvis det resulterer i at man har 2 ikke identiske Java versioner som ikke er 100% kompatible, så er det måske at vælge mellem pest eller kolera. I det tilfælde tror jeg at Google måske laver lidt af et selvmål. Jeg kunne godt forestille mig at hvis udviklere skal vælte, så vælger flertallet Oracle's (lukkede) java.

Gert Agerholm

Jeg har ingen problemer med "Thumb down", vi ska alle have lov til vore meninger, men jeg ville meget gerne vide HVORFOR, hvad (de 4) mener er forkert. Hvis man er uenig, i hvad?

En thumb down får mig ikke til at skifte mening, men et argument for hvorfor kan måske godt ændre holdning. Det er derfor mere konstruktivt at sige hvad og hvorfor man er uening.

Niels Dybdahl

Jeg synes overskriften er misvisende.
For det første er det ikke APIerne som bliver udskiftet. De tre implementeringer (Oracle closed source, OpenJDK og Android) implementerer alle næsten samme APIer dog med nogle forskelle. Google skifter derimod implementering fra Android implementeringen til OpenJDK implementeringen.
Og så vidt jeg ved er Android implementeringen også open source, så det synes jeg ikke er særligt godt beskrevet i overskriften med "proprietær". Det er måske ikke faktuelt forkert, men umiddelbart tænkte jeg nærmere på noget closed source da jeg læste overskriften.

Baldur Norddahl

Jeg kunne godt forestille mig at hvis udviklere skal vælte, så vælger flertallet Oracle's (lukkede) java.

Hvis du vil udvikle til Android er du så ikke nødt til at vælge - det API der nu engang fungerer til Android?

Oracle har vundet en retssag (*), hvor det er blevet afgjort at Oracle har ophavsret til API'et. Selvom jeg ikke helt forstår hvilken forskel det skulle gøre at de nu bruger OpenJDK, så kommer der nok et tidspunkt hvor Google helt dropper Java eller i det mindste Java API'et. Fordi det er de nødt til. Hvis det er et selvmål, så er det fra Oracles side.

(*) Google forsøger stadig at appellere men mulighederne er ved at være udtømte.

Christian Nobel

... noget vrøvl du siger.

OpenJDK er eksempelvis det der efterhånden bruges i de fleste Linux distoes, så det vil være helt naturligt at det også udvides til at omfatte Android.

Det giver også større sandsynlighed for at der er mere fokus på fejlrettelse, end den proprietære Java der ejes af Oracle.

Alt i alt en meget sund beslutning.

Johnnie Hougaard Nielsen

Mit gæt er at Oracle ikke vil kunne anklage Google for kopiering, hvis
...

Android N switches to OpenJDK, Google tells Oracle it is protected by the GPL

Google next told the court that it had "released new versions of the Android platform that are expressly licensed by Oracle for use by Google under the free, open source license provided by Oracle as part of its OpenJDK project.

Et skift til reference-implementationen, med JDK 8 features, havde også været en god ting uden Oracles store rutine med opkrævning af licens-penge, men der kan ikke herske tvivl om at Google indså de juridiske fordele ved blot at bygge videre på hvad Oracle selv frigiver som open source.

Log ind eller Opret konto for at kommentere