Google er blevet storlobbyist i EU-systemet

Den amerikanske it-gigant Google begår nu lobbyisme på niveau med Europas største industri-lobbyorganisation. Det kan svække forbrugerne og skatteborgernes interesser på it-området, advarer forsker.

Siden december er det lykkedes Google at få et møde i stand 29 gange med topfolk fra Europa-Kommissionen. Kun overgået af den magtfulde industriorganisation, Business Europe, der har haft 43 møder i kalenderen.

Det viser en opgørelse, som antikorruptionsorganisationen, Transparency International, har gennemført. Googles lobbybudget er på cirka 26 millioner kroner, og selskabets aktivitetsniveau er på niveau med giganter som General Electric.

»Interessant,« lyder det fra professor Gert Tinggaard Svendsen fra Institut på Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han forsker i lobbyisme og interessegruppers påvirkning af de politiske beslutningstagere i EU.

»Det er interessant, at en enkelt og stor amerikansk aktør bedriver så omfangsrig lobbyisme over for EU-Kommissionen. De bruger selvfølgelig ikke så store ressourcer på det, uden at det kan betale sig. Og det, som man kan frygte, er, at deres lobbyisme skader forbrugernes og skatteborgernes interesser. Generelt er det desværre sådan, at lobbyisme i EU medfører en forkert omfordeling og ufrie markeder,« siger han.

»Problemet opstår, hvis en lobbyist ikke nøjes med at informere sagligt om virksomheden og dens interesser, men kommer med skævvredne informationer, så virksomheden fremstår i et gunstigt, men urigtigt lys - og samtidig skaber en uligevægt mellem forskellige interesser. Det giver et skævt beslutningsgrundlag for politikerne, typisk til skade for forbrugerne,« siger han.

Ifølge Transparency International er Google særligt interesseret i EU-politikområderne inden for innovation, job og vækst, fremtidens internet, persondataret, it-sikkerhed, immaterialret og licensing; Internet Governance, Audiovisual Media Services-direktivet samt videnoverførsel og -uddannelse.

Google er allerede kendt for sin meget omfattende lobbyisme i USA, men det gælder altså også Europa.

Læs også: Google bruger rekordstort millionbeløb på lobbyisme i Washington

EU-Kommissæren for konkurrence er danske Margrethe Vestager, og netop Google er blandt hendes første mærkesager. Margrethe Vestagers har anklaget Google for at misbruge sin markedsdominans på søgemaskineområdet til at fremme egne tjeneste - og truet med en bøde på op til 42 milliarder kroner.

Læs også: Kritikere får en måned til at kommentere EUs monopol-sigtelser mod Google

Anklagen lyder, at brugerne systematisk får Googles tjeneste til prissammenligning, ’Google Shopping’, frem øverst på listen over søgeresultater, når de bruger Googles søgemaskine til at søge efter information på internettet. Det kan kunstigt lede trafikken væk fra konkurrerende tjenester og hæmme deres muligheder på markedet.

»At Google har opnået en markedsdominans, er et glimrende eksempel på, hvad der kan komme ud af lobbyisme. Nemlig at et enkelt selskab ved at påvirke lovgivningen formår at vinde fordele ved at holde konkurrenter ude af markedet eller sikre sig andre økonomiske fordele,« siger Gert Tinggaard Svendsen.

Læs også: Internt brev til Google-ansatte før EU-anklager: 'Vi har en god sag'

Åbenheden om omfanget af kontakt mellem lobbyister og EU-bureaukrater er et helt nyt fænomen i EU. Kun siden starten af december har kommissærer, ansatte i deres kabinetter og generaldirektoraternes direktører været forpligtet til at registrere deres møder med lobbyistorganisationer centralt. Det er opgørelser herfra, der afslører Google høje aktivitet i forhold til EU-Kommissionen.

Der er grund til at være kritisk over for lobbyismen i EU, som der ifølge Gert Tinggaards Svendsen bør strammes op om. Markedsindgreb og manglende frihandel skyldes ureguleret lobbyisme, mener han.

»Der mangler simpelthen regler, der definerer, hvad lobbyister må og ikke må i EU. Uden lovgivning på området er der stor risiko for misbrug af systemet til skade for forbrugere, skatteydere og den økonomiske vækst.«

»Hvis ikke EU sætter effektivt ind mod lobbyisme og økonomisk skadelig omfordeling, vælges vejen mod planøkonomi og korruption, hvor pengene havner i de forkerte lommer. Da kan drømmen om at blive verdens stærkeste økonomi meget vel ende i et mareridt uden befolkningens tillid og opbakning,« siger professoren.

Han peger på, at EU kunne skele til Danmark, som har en politisk tradition med invitation af alle parter til høring i lovarbejdet. Det sikrer, at alle parter kommer til orde. I EU skal interesseorganisationer selv på banen for at påvirke beslutningstagerne.

»Men jeg er overbevist om, at det er godt for EU's fremtid i forhold til at udvikle mere frie markeder og højere forbrugerbeskyttelse, at vi har fået en dansk kommissær for konkurrence.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere