Google-eksperiment: Betal, og slip for reklamer på nettet

For få dollars om måneden vil Google lade brugere slippe for at se reklamer på en række hjemmesider. Projektet er et eksperiment, der afsøger nye måder at understøtte dem, der laver indhold til web.

Imgur, ScienceDaily og Urban Dictionary er nogle af de sider, der vil skjule sine reklamer, hvis du betaler et mindre dollarbeløb om måneden. Det sker gennem det nye Google-projekt Contributor, der er en abonnements-tjeneste, hvor brugere kan betale for at undgå reklamer på nettet. Det skriver BBC.

Indtil videre er projektet i en test-fase, hvor kun inviterede får lov til at deltage, mens nysgerrige hjemmesider kan skrive sig på en venteliste.

Contributor fungerer ved, at brugere betaler mellem en og tre dollars på månedlig basis. Beløbet er tilsyneladende valgfrit alt efter, hvor meget man ønsker at støtte de sider, man besøger. Derefter vil abonnenter i stedet for reklamer se en pixeleret boks hos de hjemmesider, der deltager i projektet.

Brugerens abonnement er knyttet til en Google-konto, og pengene deler Google og hjemmesiderne imellem sig.

Contributor sælger sig selv som en måde at give støtte direkte til dem, der skaber indhold.

»Internettet i dag er for det meste understøttet af reklamer. Men hvad hvis der var en måde at give direkte støtte til de mennesker, som skaber siderne du besøger hver dag?« lyder det retorisk på projektets side.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Nielsen

Som jeg læser det, får de deltagende hjemmesider jo en del af beløbet (selvfølgelig tager Google også en andel).

Men jo, det ville klart være bedre for skaberne, at man støtter direkte. En løsning som denne er dog meget bekvem; man undgår at skulle oprette sig som bruger på alle de sider, som man ønsker at støtte.

Jeg kunne personligt godt finde på at bruge en løsning som Contributer -- selvfølgelig forudsat, at programmet kommer til at inkludere nogle websites, som jeg bruger meget.

Erik Jensen

Tja, det ville man jo sommetider gerne.
Men når det indebærer at få sin færden logget af Google, Facebook og andre, samt risikoen for vira etc fra flash reklamer, så må jeg erkende at jeg siger nej tak.

Det skulle ikke være nødvendigt at tracke folk over hele internettet for at vide at når de går ind på en side med et givent indhold, så vil reklamer for produkter relateret til sidens indhold nok være det rigtige at vise.

Milos Game

Hvis du har (gratis) blokeringssoftware installeret og whitelister de hjemmesider du ønsker at støtte, så støtter du dem du vil, og ikke en masse andre, du måske ikke synes om eller vil støtte. Det giver mere kontrol med din støtte.

Hvis du betaler for at undgå spam, så ryger pengene til højre og venstre.

Thomas Jensen

Lidt off-topic, men jeg undrer mig altså over hvorfor reklamer er så udbredt - både på nettet og IRL. Reklamer er jo ikke uskyldig oplysning om produkter - det er grov manipulation! Det er den kloge narrer den mindre kloge! Det er jo ikke noget vi normalt betragter som moralsk forsvarligt. Hvorfor tolererer vi dem i det offentlige rum? Det er jo dybt uetisk!

Jeg ved der er mange der siger, at "jamen, uden reklamer, intet internet, for folk vil ikke betale". Til det kan jeg kun sige; hvis der ikke er nogen der vil købe et produkt, så er der vel ikke marked for det?

Hvorfor mener så mange mennesker, at det er helt moralsk forsvarligt at modtage penge for at udsætte andre for grov manipulation, for at kompensere for at de ikke kan sælge deres produkt. (Det gælder både teatre, sportsklubber og hjemmesider).

Kim Carlsen

Hvis du whitelister dem du gider støtte så skal du stadig glo på deres reklamer.

AdBlock virker fint for den enkelte. Hvis alle benyttede det var der mange sider som blev nød til at finde alternative
måder at få penge. Så globalt set løser AdBlock ikke problemet.

Flattr, her donere du efter lyst og ikke efter brug. Kan godt lide tanken med at støtten bliver givet upartisk efter dit brugsmønster.

Med Contributor sker fordelingen efter hvor meget du bruger tjenesterne og ikke hvad du syntes. Det kan jeg godt se en fordel i.

Personligt vil jeg aldrig støtte ekstrabladet. Men mine besøg siger nok at det ville være fair de fik en bid af kagen.

Henrik Rathje

Har den holdning at ALT reklame skal blokkeres og betragtes som spam.
For at støtte små hjemmesider, så ville en lille donations knap i siden være nok. evt med en counter som fortæller hvor mange gange man har besøgt siden, siden sidste gang man donerede. (Endelig et sted hvor cookies giver mening, sket fra vores side)

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder