Google Earth lader dig nu måle afstand og areal

Illustration: Screendump, digi.no
Ny og nyttig funktion på plads.

Google Earth har fået en ny og potentielt meget nyttig funktion, nemlig afstandsmåling. Det kan man læse på den officielle Google-blog.

Den nye funktion dukker frem som et ‘lineal-ikon’ og fungerer ved, at man simpelthen vælger et punkt på kortet og trækker en linje, som derefter løbende fortæller dig, hvor stor afstanden er. Man kan vælge nye punkter og få den totale afstand undervejs.

Måler også arealer

Ud over afstand kan du med funktionen også måle arealer. Det foregår ved at man kan tegne en linje rundt om en bygning eller et område og så ‘lukke’ formen, når man når tilbage til udgangspunktet. Så vil antallet af kvadratmeter og kvadratfod automatisk vises i et vindue på skærmen.

Illustration: Screendump, digi.no

Som Google selv oplyser på supporthjemmesiden, er værktøjet ikke nødvendigvis 100 procent nøjagtigt, og det tager heller ikke højdeforskelle i betragtning. Det er altså hovedsageligt luftafstand, som måles.

Ifølge Google har funktionen været en af de mest efterspurgte til Google Earth den seneste tid. Den er allerede tilgængelig i webudgaven af tjenesten i Chrome-browseren, og Android-udgaven kommer i løbet af ugen. IOS-versionen skulle komme lidt senere, men Google har endnu ikke meldt ud hvornår.

Artiklen er fra digi.no

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere