Google dropper 'Luk alle andre faner' i Chrome

Flere menupunkter er på vej ud af kontekst-menuen for faner i Googles Chrome-browser.

Nogle nyheder er større end andre. Og ofte er en nyhed, der er lille for nogle, stor for andre. Sådan er det nok også med denne fortælling.

Flere punkter lader til at være på vej ud af kontekst-menuen, der dukker op, når brugeren - typisk - højreklikker med musen på et faneblad i Chrome. Blandt andet lader punktet, der i den engelsksprogede udgave hedder 'Close other tabs', til at være på vej ud. I den dansksprogede version, Version2 har kigget på, hedder punktet 'Luk alle andre faner'.

Det har BleepingComputer opdaget.

Mediet henviser i den forbindelse til en gammel diskussion blandt browser-udviklere hos Chromium - open source-projektet, der danner grund for Chrome. Diskussionen handler om at rydde op i kontekst-menuen i forhold til punkter, der alligevel ikke bliver brugt i tilstrækkeligt omfang.

BleepingComputer kan fortælle, at flere menupunkter med Chrome 78 Canary build nu er væk. Det drejer sig om 'New tab', 'Close other tabs', 'Reopen closed tab' og 'Bookmark all tabs'. Canary er en eksperimentel udgave af Chrome, der giver et praj om, hvad brugere af den almindelige udgave af browseren kan vente sig.

Som en workaround til det med at lukke alle andre faner anbefaler Google ifølge BleepingComputer brugere, der gerne vil lukke en masse tabs, at bruge shift+click eller ctrl+click og så alt+w.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Larsen

Jeg bruger disse menupunkter hele tiden og det vil være trist hvis de forsvinder. Men i så fald er der sikkert en udvidelse der kan få funktionen tilbage.

Men i øvrigt: selv om nogle brugere ikke benytter disse menupunkter, kan jeg ikke forestille mig at de generer dem. De fleste bruger nok slet ikke at højreklikke på fanerne alligevel, så det er vel hip som hap om der er nogle få menupunkter ekstra.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere