Google-direktør: Skift navn for at undslippe Googles hukommelse

Googles direktør Eric Schmidt mener, at alle teenagere i fremtiden vil få lov til at skifte navn, når de bliver voksne, for at slippe fri af pinlige eskapader fra ungdommen, som ligger til frit skue på internettet.

I fremtiden vil alle teenagere få lov til at tage navneforandring, når de bliver voksne, for at slippe for pinlige ungdomsepisoder, som ellers ville hjemsøge dem via internettets hukommelse.

Det mener Googles administrerende direktør, Eric Schmidt, ifølge ReadWriteWeb.

Udtalelsen kom som en del af et interview med avisen The Wall Street Journal, hvor Eric Schmidt blandt andet udtalte sig om problemet med, at internettet, og i høj grad Google selv, husker alt, hvad der bliver offentliggjort.

Sociale netværkstjenester som Facebook betyder, at der bliver akkumuleret store mængder data i form af billeder, statusopdateringer og kommentarer om brugerne. Og den enkelte bruger har kun begrænset kontrol over, hvilke informationer andre brugere offentliggør og knytter til din online-identitet.

Derfor kan det i fremtiden blive nødvendigt for især teenagere at slippe fri af pinlige ungdomseskapader, mobning eller andre dårlige beslutninger, som pletter deres virtuelle identitet. Og i praksis vil den nemmeste løsning være at skifte navn og begynde på en frisk.

Teenagere har allerede i et vist omfang taget problemet til sig og benytter sig af eksempelvis aliasser eller har flere profiler. Det betyder, at de pinlige opslag med billeder fra gymnasiefesterne ikke dukker op hos hverken bedsteforældrene eller kommende arbejdsgivere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

Nej, skifte "navn" ved hver transaktion for i det hele taget at eliminere det kommercielle misbrug af data.

Øvelsen går ganske enkelt ud på generelt at eliminere personidentifikation serverside og isolerer den viden til de personer som eksplicit indgår.

Når Google og andre ikke kan sammenstille 2 uafhængige transaktioner med den samme person/device, kan de heller ikke misbruge data opsamlet tidligere.

Men ja, skifte navn, cpr-nummer etc. vil blive en normal foreteelese ligesom det indtil for nylig i f.eks. UK var fuldt lovlig at skfite navn og flytte uden at fortælle nogen om det, så længe man ikke gjorde det for undgå ansvar for kriminelle handlinger.

Problemet er bare at Google og andre også går efter biometrisk overvågning - og så kan du ikke.

Det er derfor at biometri er så farligt i den digitale tidsalder. De kriminelle vil kunne kende alle som på noget tidspunkt har indrulleret på politiskolen, dvs. slut på undercover.

Den eneste måde at sikre nettet på er ved helt at undgå biometrisk identifikation.

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Stphan, skifter du navn hver gang du går til fest, holder fysisk møde med samarbejdsparter eller går til lægen?

Du må leve et sjovt liv.

Pointen har ikke relation til authentificering over for maskiner. Pointen er at folk ikke ved stå ved at de var fulde som unge og at der selvfølgelig er delt historier og billeder af hvordan man ellers dummede sig som ung.

Jeg håber og tror at verden vil komme over det.

Ja, jeg dummede mig som ung! Hvis en potentiel arbejdsgiver eller kærste har noget imod det er det ikke et forhold for mig.

Langt større problem er at jeg (måske) dummede mig i fredags. Men så ofte tror jeg at det er besværligt at skifte navn i den virkelige verden.

  • 0
  • 0
Hans C. Andersen

Peter, med "dumme sig i sin ungdom" kan også forstås at man har lavet en forbrydelse, som senere er slettet fra din straffeattest. Men Google husker det ...

Og hvis Googles svar på det er at man skal skifte navn, så er Google da vist ved at blive lidt for store i slaget.

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Problemet er bare at Google og andre også går efter biometrisk overvågning - og så kan du ikke.

Vi prøver igen: skift navn og book en aftale hos en plastickirug. Google og Facebook betaler regningen efter det gode princip at "skadevolder betaler".

Jeg troede at det var 1. april da jeg læste denne overskrift.

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Jeg tror ikke at det er Googles svar. Jeg tror at det er Eric Schmidts forudsigelse.

Med eller uden Google - vi kan vinke farvel til anonymitet hvis det ikke er designet ind i vores interaktion med andre mennesker.

Du kan heller ikke sikre dig imod at den slags historier dukker op idag. Et uheldigt sammentræf gør at du pludselig sidder til ansættelsessamtale hos den tykke pige du mobbede i folkeskolen - Google gør bare at det bliver normalen at personen over for dig har adgang til den slags historier. Lær at leve med det er mit råd.

Stephen Engberg kan måske løse problemet når vi taler om intaktion med maskiner. Men mellem mennesker kan vi ikke leve med at afskaffe person-identifikation og vi kan kun svært og usikkert gøre personidentifikation tidsbegrænset.

Hey, jeg skal snart til sammenkomst med min gamle folkeskoleklasse. Det havde ikke kunnet lade sig gøre hvis jeg havde skiftet navn.

  • 0
  • 0
Anonym

Peter

Det er din misforståelse. Man "dummer sig" hvis man identificerer sig over for Google - hver gang.

Vi taler om online og relationer med andre end venner, bekendte, samarbejdspartnere, kollegaer etc.

Det drejer sig om online IKKE at identificere sig, dvs. at agere und random identifiers og kun validere det nødvendige for transkationen.

Mit "navn" i supermarkedet er nummeret på den bon, jeg har med ud når jeg handler = referencen

Mit "navn" online er den IP-addresse som DHCP har tildelt min device.

Mit "navn" i biografen er det ihændehaverbevis som jeg bruger til at bevise at jeg har lejet dette specifikke biografsædde i 2 timer.

Men offline, dvs. ikke digitalt og kun peer-to-peer, kan min læge, mine venner, mine kollegaer og alle som JEG ønsker skal vide det find vide at jeg er mig.

Men ingen database eller serverapplikation ukrypteret OVERFOR serveren og databasen.

Det er sådan set enkelt nok - hvis du skal sikre online, så undlad identifaktion. Det forebygger kriminalitet samt både kommerciel, planøkonomisk og anden misbrug, men forhindrer os ikke i at hodle dig ansvarlig fordi det kan håndteres f.eks. med en form for transaktionspecifik identity escrow.

  • 0
  • 0
Jacob Larsen

Hans, når det i den her sammenhæng skrives at "Google husker det", så henvises der vist til Google som personificering af det kollektive Internet. Lidt i stil med ordsproget "hvis det ikke er indekseret på Google så findes det ikke".

Hvis noget først er kommet på nettet, så er der ikke en person eller organisation i verden, heller ikke Google, der i praksis kan fjerne det igen. Derfor er navneændring den eneste løsning i praksis.

  • 0
  • 0
Mads Bendixen

Problemet omhandler vel at folk ikke vil kunne "Googles" på navn og der så dukker pinlige billeder og historier frem, som andre (venner, bekendte, myndigheder har lagt på Internettet.
Ikke hvilken device man har brugt til at Google eller lignende.

  • 0
  • 0
Anonym

Stephen Engberg kan måske løse problemet når vi taler om intaktion med maskiner. Men mellem mennesker kan vi ikke leve med at afskaffe person-identifikation og vi kan kun svært og usikkert gøre personidentifikation tidsbegrænset.

Dit indlæg her sneg sig ind foran mit.

Selvfølgelig - 99,9999% af problemet drejer sig om at it-systemer hverken glemmer eller tilgiver.

Du er nød til og ønsker som socialt væsen at stole på mennesker - men ALDRIG på systemer, databaser etc.

Og der er ingen grund til at "stole" på rene kommercielle eller offentlige funktioner - det ville være fejldesign.

Men det er som sådan fint nok at du kender frisøren, kassedamen, sygeplejersken etc. - så længe det aldrig kommer ind i en database vil det have en meget begrænset konsekvens.

og ja - det kan ske at man begår rigtigt store fejl og er nødt til at relokere - det har været situation i århundreder. Fornyerne har altid flygtet fra de små landsbyer når smagsdommeriet over deres fornyelse har taget overhånd.

Men selvfølgelig er det ikke et mål i sig selv at man skal kunne flygte fra ansvar for reel kriminaltiet - men det drejer sig kun om hvordan man designer asnvarlighedsmekanismerne og hvad vi mener man skal være ansvarlig for.

Mig bekendt dækker anti-terorloven endnu ikke registrering af at man går på toilettet selvom der sikkert er nogle emsige bureaukrater som kunne drømme om det til statestikformål

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Jeg tror at det er de færreste der klart vil skelne mellem deres virkelige identitet og deres online-identitet. Jo, nogen vil måske forsøge sig med forskellige identiteter til forskellige sociale relationer - men i sidste ende tror jeg ikke de vil klippe båndet helt til deres fysiske identitet.

Jeg tror simpelthen ikke at det er i folk interesse og jeg er sikker på at folk der ender med at gøre som Eric Schmidt spår nogle gange kraftigt vil overveje at genoprette båndet til deres gamle identitet. Eric Schmidt får måske ret, men jeg tror at det højst vil blive et overgangsfænomen. (Det er iøvrigt ikke ukendt i andre kulture at skifte navn ved visse grænser af ens opvækst)

Vi har alle dage levet med risikoen for pludselig bliv holdt til ansvar for hvordan vi tidligere har ageret i sociale situationer. Google og internettet ændre ikke på dette grundlæggende faktum, men det forøger sandsynligheden betragteligt.

Det handler om sociale relationer. Dine tre eksempler er ikke sociale relationer og eksemplificerer derfor ikke noget.

  • 0
  • 0
Mads Bendixen

Jeg tror at det er de færreste der klart vil skelne mellem deres virkelige identitet og deres online-identitet. Jo, nogen vil måske forsøge sig med forskellige identiteter til forskellige sociale relationer - men i sidste ende tror jeg ikke de vil klippe båndet helt til deres fysiske identitet.

Det forekommer vel allerede? - Nogle bruger forskellige nicks til forskellige online tjenester, forums, online spil, irc etc. De har kaldes godtnok ikke sociale tjenester, men for nogle fungerer det således.

  • 0
  • 0
Jesper H. V. Lauritsen

Du kan heller ikke sikre dig imod at den slags historier dukker op idag. Et uheldigt sammentræf gør at du pludselig sidder til ansættelsessamtale hos den tykke pige du mobbede i folkeskolen - Google gør bare at det bliver normalen at personen over for dig har adgang til den slags historier. Lær at leve med det er mit råd.

Ja... så længe folk lægger information ud af egen fri vilje - så må de lære at leve med det. Nu bliver det ikke blot en "blomsterne og bierne" snak man skal have med sine børn, men også en "internettet og friheden" snak man skal have. Og indtil de er 18, så er det nu engang forældrenes ansvar at tage vare på deres børn :o)

Problemet er vel også når andre man har været sammen med lægger info/billeder ud om én selv - udenfor ens kontrol. Det skal man ikke "lære at leve med", der skal sættes grænser...

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Peter Makholm skrev:

Du kan heller ikke sikre dig imod at den slags historier dukker op idag. Et uheldigt sammentræf gør at du pludselig sidder til ansættelsessamtale hos den tykke pige du mobbede i folkeskolen - Google gør bare at det bliver normalen at personen over for dig har adgang til den slags historier. Lær at leve med det er mit råd.

Der er en ret stor forskel. Sandsynligheden for at du render ind i den tykke pige er forholdsvis lille, dvs. konsekvenserne af at du var identificeret i denne uheldige sammenhæng er til at overse. Worst case, må du søge job et andet sted. Hvis det er på Google eller Facebook, kan alle derimod se det.

Og så siger du "lev med det" uden at overveje om denne voldsomme eskalering af risici ikke skulle have nogle konsekvenser for hvordan vi agerer og indretter vores samfund og, herunder, hvordan vil tillader firmaer som Google og Facebook at agere?

Sikkerhedskravene til biler i dag er helt anderledes end i 1920 hvor der kun var få biler på gaden og hvor de ikke kørte særligt hurtigt. Men vi indsamler stadig information lokalt som i 1970'erne uden hensyntagen til at de mange små informationsbække (was: det gamle arkivskab med papirmapper, indekseret efter dit CPR nummer) nu er blevet forbundne kar til en stor sø, hvor vi alle er ved at drukne (hvis vi bekymrer os om privacy).

Vi kan selvfølgelig ikke forhindre at folk selv uploader "pinlige" billeder af dem selv på Facebook. Men vi kan med rette kritisere den dataindsamling som Google og Facebook laver uden folks eksplicitte samtykke.

Her går trenden i den helt forkerte retning: der oprettes Facebook grupper til hvad som helst, ja sågar høringer i det offentlige, og på den måde får Facebook en masse information som ikke rager dem en papand. Det er nærmest som om at folk har glemt internettet og dets dejlige åbne standarder og interfaces, og tror at der nu kun er Facebook som et genopstået Compuserve eller det Opasia som TDC aldrig fik.

Jeg fatter det ikke. Der findes masser af gode klient-side værktøjer som kan lave informationsaggregering uden at man behøver at dele sine interesser med kommerciel tredjepart. Den samlede oversigt over mine RSS feeds ligger kun et sted, og jeg kan godt få adgang til dem fra en hvilken som helst computer i verden. Det behøver jeg ikke Google Reader til.

Og vi kan indrette vores eget samfund så der er færre personhenførbare data som flyder rundt i systemet, og nu gud hjælpe mig inden længe på vej mod Google Apps til den ultimative tilintetgørelse af borgernes privatliv. Selvfølgelig skal der være identifikation mellem mennesker. Din arbejdsgiver skal vide hvem du er, men hvorfor er det egentligt nødvendigt som staten får denne information. Det må være muligt at indrette skattekontrolsystemet på en anden måde. Og hvis vi alle skal kommunikere elektronisk med det offentlige, hvorfor skal staten så vide hvor vi bor?

Vi skal fra "nice to know" til "need to know", når det drejer sig om centrale databaser.

Version2.dk kunne være lidt progressive og tillade at folk poster under pseudonym.

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Jeg tror at det er de færreste der klart vil skelne mellem deres virkelige identitet og deres online-identitet. Jo, nogen vil måske forsøge sig med forskellige identiteter til forskellige sociale relationer - men i sidste ende tror jeg ikke de vil klippe båndet helt til deres fysiske identitet.

Jeg kan ikke se at du "klipper nogle bånd" når du selv styrer dine forskellige formålsspecifikke identiteter (pseudonymer) online.

Det kan måske være hensigtsmæssigt for dig at optræde med samme (ikke-personhenførbare) psedonym et bestemt sted (en IRC kanal, et webforum, eller diskussionen på version2.dk hvis det ellers var "tilladt"), men det synes jeg er en anden sag.

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Problemet er vel også når andre man har været sammen med lægger info/billeder ud om én selv - udenfor ens kontrol. Det skal man ikke "lære at leve med", der skal sættes grænser...

Juridiske grænser? Er du ikke igang med at begrænse ytringsfriheden så?

Jeg ved godt at det er et meget misbrugt kort at spille ud, men tænk lidt over det. For mig er ytringsfriheden ikke hellig, men den er vigtig nok til at lige stoppe op hvis vi er ved at begrænse den.

Jeg kan godt se ønsket om at have ret til at være anonym og ret til at glemme fortiden - og der er rigelig med ting jeg gerne ville glemme. Men i den anden skål skal jeg lægge hvor stor omtanke jeg skal gøre før jeg offentliggøre tanker om andre mennesker.

Jeg siger ikke at det er let. Jeg siger ikke at det er ønskværdigt. Jeg siger bare at jeg tror at vi bliver nødt til at leve med det.

I øvrigt vil grænser højst hjælpe imod fok der nok alligevel vil være moralske nok til at acceptere at der er visse ting der hører fortiden til.

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Det kan måske være hensigtsmæssigt for dig at optræde med samme (ikke-personhenførbare) psedonym et bestemt sted (en IRC kanal, et webforum, eller diskussionen på version2.dk hvis det ellers var "tilladt"), men det synes jeg er en anden sag.

Jeg kender flere der gør netop dette. Resultatet er at det for den uindviede ikke er indlysende at der er tale om samme person, men hvis man ønsker at kæde nicket "brother" på EFNet sammen med en vis debattør på version2, så tror jeg absolut at det er en overkommelig opgave.

  • 0
  • 0
Casper Kvan Clausen

Er det virkelig de personer, hvis eskapader ligger på nettet, der har problemet - eller bliver det i praksis et større problem for de arbejdsgivere, der ikke kan leve med det? Om fem år vil alle nyuddannede have været omgivet af digitale kameraer og sociale onlinetjenester 24/7 siden i hvert fald gymnasietiden, og det være muligt at grave "pinlige" fakta frem om flertallet. Er man som arbejdsgiver ikke i stand til at acceptere, at folk har en for- og en fritid, vil man afskære sig fra en stor del af talentmassen.

Mit gæt er, at de sociale normer på sigt vil ændre sig i retning af at skelne skarpere mellem den professionelle medarbejder og privatpersonen.

  • 0
  • 0
Anonym

Ovenstående vælter med banale fejlbetragtninger.

Blot fordi et pseudonym ikke er identificeret online kan det sagtens være det overfor specifikke modparter.

Antag vi alle havde genereret en PGP-nøgle til denne specifikke debat. Så kunne vi hver især sende en besked til hver af de andre og validere, hvem vi er, overfor den specifikke debattør uden at Google kan misbruge det til profilering i helt andre sammenhænge.

Og en af disse modparter kunne for den sags skyld være en dommer, så Version2 ikke har brug for at kræve at alle gør alle ytringer personhenførbare overfor Google. Der er ansvarlighed, men til gengæld er data ikke (eller i hvert fald stærkt begrænset) misbrugbare for 3. mand og selv folk i stillinger kunne debattere uden at være begrænset af stillingen.

Derefter kunne hele skiftet være smidt i cloud uden problemer - hvis, vel og mærker. alle bruger TOR eller i hvert fald en proxy INDEN man rammer cloud.

At man handler og kommunikerer uden at råbe det højt for alverden er det mest naturlige, sikre og den eneste måde at opretholde markedsdannelsen i form af magtbalancen mellem forbruger og leverandør

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Jeg kender flere der gør netop dette. Resultatet er at det for den uindviede ikke er indlysende at der er tale om samme person, men hvis man ønsker at kæde nicket "brother" på EFNet sammen med en vis debattør på version2, så tror jeg absolut at det er en overkommelig opgave.

At enkelte personer kan kæde et EFNet nick sammen med en version debattør er ikke så farligt som hvis alle, herunder Google bots, kan det.

Hvis man gør sig tilstrækkelig stor umage, vil man givetvis kunne kæde to identiteter sammen. Folk er blevet identificeret på deres skrevne tekst og argumentationsteknik. De to identiteter "Unabomber" og "Theodore Kaczynski" blev kædet sammen på denne måde
http://en.wikipedia.org/wiki/Unabomber

Men tærsklen for denne sammenkædning er meget højere end hvis der er benyttet samme identitet overalt. Det vil give mening at gøre den slags for at opklare en alvorlig forbrydelse, men ikke for at Google kan forbedre deres profileringsdatabase en lille smule ved at få alle dine separate online identiteter samlet under en person.

  • 0
  • 0
Peter Makholm

At enkelte personer kan kæde et EFNet nick sammen med en version debattør er ikke så farligt som hvis alle, herunder Google bots, kan det.

At satse på at folk ikke kan er security by obscurity. Så rent faktisk ville Google gøre os alle en tjeneste ved at gøre det tydeligt at der ikke er nogen egentlig sikkerhed for personen i at have disse to identiteter.

Der kan så være andre gode grunde. Ens pseudonym er lige som ens tøj. Jeg vælger det efter lejligheden, men jeg regner ikke med at det gøre at folk der kender mig fra spejdersammenhænge ikke genkender mig på datingscenen.

  • 0
  • 0
Jesper Lund

Mit gæt er, at de sociale normer på sigt vil ændre sig i retning af at skelne skarpere mellem den professionelle medarbejder og privatpersonen.

Måske, men der er stadig for mange Bill O'Reilly typer derude som ikke kan skelne mellem hvornår folk er på arbejde som seriøs journalist, og hvornår de er på ferie og prøver at vinde en Miss Wet T-shirt konkurrence
http://en.wikipedia.org/wiki/Catherine_Bosley

Problemet er på ingen måde begrænset til jobansøgninger og emsige arbejdsgivere. Der er stadig enkelte personer som bekymrer sig om deres privatliv, og det skal vi respektere.

Hvis Paradise Hotel med frivillig deltagelse en dag blev erstattet med live video feeds fra et tilfældigt soveværelse (muliggjort fordi der nu var lovkrav om CCTV i private hjem for at forebygge terror, der som alle ved starter ved køkkenbordet), ville de fleste i dag nok føle at grænserne var overskredet? Men det er den vej vi bevæger os (og nogle af kriminalitetsprogrammerne på TV har reelt allerede indført disse metoder).

Hvis vi kommer dertil at ingen tør sige udtryk for deres mening offentligt fordi "...det bliver nok registreret centralt og brugt i mod mig af en eller anden", så har vi også skadet demokratiet. Folk ændrer adfærd på grund af overvågning.

  • 0
  • 0
Anonym

Peter

Drop nu den paranoia alt eller intet.

Faktum er at det er din eneste sikkerhed, men ja du skal ikke antage det er perfekt. Lige så snart du har fritekst kommer folk let til at afgive mere information end de tror. Det reducerer den gruppe som de kan være ikke-identificeret indenfor. Præcis derfor skal man undgå at akkumulere data under samme identifier fordi det akkumulerer risikoen.

Det gælder dog først og fremmest alt kommercielt, alt offentligt og alt relateret til infrastruktur, hvor datamisbruget er størst og kraftigt stigende.

Princippet er meget enkelt
a) Altid tilgå nettet transaktonsanonymt.
b) Etabler kontekst, dvs. modparts relation på serviceniveau.
c) Etabler lokal kontekst - ny id eller fortsat.
d) Hvis modparten har behov for validerbar data i initiatienrngen af en transaktion, så må du afgive det for at fortsætte, men gør det ikke-invasivt relativt til online services (dvs. undgå at lække identifiers).
e) Interager og sørg for at kryptere end-to-end.
f) Taler du med din læge, så kan læge vide det er dig, men det vedkommer som udgangspunkt ingen andre hvad dine dårligdomme er.

Men du kan altid poste whatever på Google - det bør bare være dit valg og ikke viden som infrastrukturen og Google stjæler nærmest per automatik.

  • 0
  • 0
Jesper Lund

At satse på at folk ikke kan er security by obscurity. Så rent faktisk ville Google gøre os alle en tjeneste ved at gøre det tydeligt at der ikke er nogen egentlig sikkerhed for personen i at have disse to identiteter.

Ikke forstået? Mener du at der ikke er forskel på om 10 personer kan kæde et IRC nick og navnet på en (kendt?) version2.dk debattør sammen, og at 6 milliarder kan gøre det via Google?

Det var måske [i]security by obscurity[/i] for Theodore Kaczinsky at bruge det ukendte nick Unabomber til at publicere hans manifest, fordi det i hans tilfælde kunne betale sig for andre at gøre arbejdet med at prøve at kæde identiteterne sammen. Men generelt tror jeg omkostningerne vil overstige værdien af sammenkædningen, og så vil en central profileringsenhed som Google eller staten ikke gøre det.

Jeg synes netop at de 10-vs-alle er hele essensen af sagen. Din uheldige optræden på diskoteket i 1980'erne (de gode gamle dage) blev kun bemærket af få personer. I dag vil der være overvågningskameraer med live feed til Facebook (du gav jo et samtykke til det ved indgangen; det stod med bittesmå bogstaver på et skilt), og din identitet blev registreret ved biometri checket ved indgangen.

  • 0
  • 0
Jesper H. V. Lauritsen

Juridiske grænser? Er du ikke igang med at begrænse ytringsfriheden så?

Da jeg skrev grænser, tænke jeg nu mest på at den slags sættes af en domstol ift. loven om privatlivets fred/injurielovgivningen. Men det var - ser jeg nu - slet ikke åbenlyst :o)

Det sker idag f.eks. for de rige/kendte der sagsøger divers blade for injurier eller offentliggørelse af f.eks. billeder tager under private forhold. Så ved man fremover at der er en grænse: gå over den og du bliver dømt (ikke at det nødvendigvis stopper dem, bladene altså ;o)

Men... (tænkt eksempel) Når nu jeg tager et billede af mr. X til en privat fest hvor han kvajer sig, lægger det ud på facebook, og det billede så gør at han ikke får drømmejobbet i firma F fordi de ser det. Vil han så sagsøge mig? Næ... sikkert ikke, selvom jeg helt sikkert har brudt loven om privatlivets fred. Men havde han været tilpas kendt så havde han nok lagt sag an.

Den metode for grænsefastsættelse fungerede nok bedst da det kun var blade/forfattere/medier etc. der kunne gå "over grænsen", og det kun var "de kendte" der var ofrene.

Jeg tor, kort sagt, at jeg prøver at sige: Grænserne for hvad man kan tillade sig at publicere (skrive/sige/vise) om hinanden blev førhen primært sat af domstolene ift. lovgivningen. Men idag har alle deres eget medie, og vi publicere alle om hinanden. Men for dig, mig og min nabo er det "for dyrt" at få ret ved en domstol + erstatning er latterlig lille i DK.

Jeg går på ingen måder ind for en begrænsning af ytringsfriheden. Men... "Lær at leve med det" ? Det er nok også lidt for let sagt :o)

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Da jeg skrev grænser, tænke jeg nu mest på at den slags sættes af en domstol ift. loven om privatlivets fred/injurielovgivningen. Men det var - ser jeg nu - slet ikke åbenlyst

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af om jeg vil foretrække moralske eller juridiske grænser. Men moralske grænser ved jeg i det mindste at vi alle har divergerende opfattelse af hvor grænsen går. Sålænge vi slipper for lovgivning der siger 'Du må ikke ... medmindre det har et anerkendelsesværdigt formål'

Jeg mener hverken at vi skal opgive privatlivets fred eller ytringsfriheden. Jeg tror bare at vi vil opleve at de to rettigheder vil stride mere og mere mod hinanden og jeg frygter at en af dem vil blive smidt ud med badevandet i et uopmærksomt øjeblik.

Aktivister der leder kampen for vores rettigheder har det desvære med at kun kunne holde en ting i fokus ad gangen. Men jeg kan simplethen ikek forudsige om det er privatlivets fred eller ytringsfriheden der "vinder". (Nej, jeg er ikke bedre selv når jeg går i aktivist-mode.)

Det er let at sige 'Lær at leve med det' - det er også lidt en simplificering af hvad jeg mener. Jeg håber på en samfundsmoral hvor det stort set er uskadeligt fordi vi ærlig talt er ligeglade med de enkeltstående skandaler du har været involveret i.

Men netop når jeg hælder til moralske grænser, så må jeg lære at leve med afvigere. Og desvære kan det komme til at vise sig at ekskærsten efter et ukønt brud kunne blive en af disse afvigerer.

Jeg er mere optimistisk når det kommer til samfundsmoral end når det kommer til stærk lovgivning. Jeg er realist i med at jeg nok ikke får opfyldt mit utopia.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize