Google-digitalisering af det Kgl. Bibliotek møder rød modstand

SF vil ikke lade private firmaer bestemme over digitaliseringen af den danske kulturarv. Partiet vil afsætte en halv milliard over ti år, så staten selv får hånd i hanke med opgaven.

1,6 millioner bøger fra Det Kongelige Biblioteks magasiner skal ikke digitaliseres af Google, selvom det vil være en økonomisk attraktiv løsning. Den slags opgaver skal staten selv tage hånd om, mener SF.

»Der er sådan set ikke noget i vejen med Google. Men hvis vi lader et privat firma overtage digitaliseringen, fraskriver vi os også dispositionsretten. Google vil formentlig starte med den bunke, de selv synes er mest interessant og kan se en forretning i, og det vil jo give den uheldige effekt, at incitamentet falder, jo længere projektet kommer,« siger SF's kulturordfører Pernille Frahm.

SF foreslår, at der afsættes 50 millioner kroner på finansloven hvert år de næste ti år for at sikre danske bøger, tidsskrifter, tegneserier, reklameforsendelser med mere en digital fremtid.

»Så fattige bør vi ikke være, at andre får dispositions- og råderet over digitaliseringen af vores kulturarv. Det er både et spørgsmål om tilgængelighed og bevaring,« siger Pernille Frahm.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Lars Lundin

En sådan aftale lavede statens arkiver med mormonerne, da de ville mikrofilme Danmarks kirkebøger.

Derfor kaldes mikrofilmene på statens arkivers læsesale i daglig tale "mormonfilm".

Digitaliseringen af Danmarks kirkebøger (og andre arkivalier) er iøvrigt et igangværende projekt, som er financieret med særbevillinger fra Kulturministeriet, se http://www.arkivalieronline.dk/.

  • 0
  • 0
#4 Kristian Østergaard

ja lad endeligt det offentlige overtage opgaven. Offentlige IT-projekter ender jo altid med at blive dobbelt så dyre, næsten uanvendelige, og vil næppe fungere.

Hvis jeg fik valget mellem at lave backup hos google og et offentligt IT-system ville valget ikke være svært.

  • 0
  • 0
#5 Jesper Lund

ja lad endeligt det offentlige overtage opgaven.

Problemet med at lade Google stå for opgaven er følgende: selv om ophavsretten til bøgerne er udløbet (forfatteren er død for mere end 70 år siden), vil Google have ophavsretten til den scanning som de selv laver. Brugen af den digitale udgave af den danske kulturarv kommer derfor til at foregå på Google's betingelser. Ønsker vi det?

På den anden side er det vigtigt at komme i gang inden life+70 bliver til life+100 eller "forever minus a day".

  • 0
  • 0
#7 Deleted User

Problemet med at lade Google stå for opgaven er følgende: selv om ophavsretten til bøgerne er udløbet (forfatteren er død for mere end 70 år siden), vil Google have ophavsretten til den scanning som de selv laver. Brugen af den digitale udgave af den danske kulturarv kommer derfor til at foregå på Google's betingelser. Ønsker vi det?

Der skal selvfølgelig en aftale i hus som sikrer at både den danske stat og Google får fulde rettigheder til scanningerne. Det fremgår desværre ikke af artiklen hvor sagen står på det punkt.

  • 0
  • 0
#9 Hans Jørn Storgaard Andersen

Ærgerligt, at det skulle komme så vidt: At den danske kulturarv skal pantsættes til Google, men Kolding-Nielsen ved nok ikke bedre, arme mand. Det at indskanne bøger er ikke et videnskabeligt problem, det er lige ud ad landevejen og kan gøres med dansk arbejdskraft og relativt få dyre udenlandske maskiner. Ergo er det småpenge - eller peanuts for nu at holde os til den amerikanske sprogbrug - især i en tid, hvor arbejdsløsheden er stigende. Der bør være en pulje med penge til netop arbejdsløse, som så kunne få lov til at være med til noget endog meget spændende: At bevare den danske kulturarv på danske hænder.

Og mens vi er ved det: Det er jo ikke blot bøger, der kunne trænge til at blive indskannet, der er også musik, tv, film - og jeg skal komme efter dig.

Så hva' dælen nøler I etter ...

  • 0
  • 0
#10 Ronni Marker

Det koster ca. 0.10 Kr for skanning pr bogside, derudover koster det ca. 0.05 Kr pr bogside for sikring og postprocessing af de digitale medier.

saa for Det Kongelige bibliotek ligger skanningen paa ca. 36-40 mio, samt 20 mio ekstra for 6000 TB storage, fysisk sikring, coordinering etc.

Nu er der en del bevaringsvaerdige boeger som kraever foelsomhed. Saa personalet der laver dette skal have respekt for hvad det er de laver.

Det vil tage ca. 210 headcounts over 3 aar at loese dette projekt.

Udover det skal der regnes med et beloeb til logistik etc.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere