Google deaktiverer live-trafikdata i Ukraine
Illustration: Bigstock.
Google Maps er allerede blevet brugt til at få lokaliseret, hvor krigens aktører befinder sig. Nu deaktiverer Google midlertidigt disse funktioner i Google Maps efter at have været i kontakt med de ukrainske myndigheder.
28. februar kl. 10:16
Ældre end 30 dage
Google deaktiverer midlertidigt funktioner i Google Maps, der viser live data om trafik og travlhed på forskellige geografiske lokationer som forretninger og restauranter.
Det skriver Reuters.
Deaktiveringen sker efter, at Google blandt andet har været i kontakt med de lokale myndigheder i Ukraine.
I sidste uge fortalte Jeffrey Lewis, der er professor ved Middlebury Institute of International Studies i Californien, til The Washington Post, hvordan han ved hjælp af Google Maps kunne spore de russiske troppers fremmarch mod Ukraine. Det skete, inden den russiske præsident, Vladimir Putin, havde annonceret det forestående angreb.
Tilmeld dig V2 Security 2022 | Danmarks største messe om cybersikkerhed
