Google Chrome tager langsomt livet af Adobe Flash

Med små skridt af gangen sætter Googles Chrome-browser flere forhindringer i vejen for Flash for gradvist at udfase brugen af pluginet.

Adobes Flash er stille og roligt ved at blive skubbet i baggrunden i de tre største browsere. Det var meningen, at den seneste udgave af Googles Chrome-browser helt skulle have fravalgt Flash, hvis der var et HTML5-alternativ til rådighed, men det ser ifølge Infoworld ud til stadig at være under test.

Læs også: Google Chrome giver Flash dødsstød til september

Google havde meldt ud, at Chrome 55 ville vælge HTML5, hver gang en webside både havde en HTML5-mulighed og en Flash-mulighed. Det ser også ifølge en tråd på Hackernews ud til, at muligheden er bygget ind i Chrome 55, men den er angiveligt ikke slået til som standard endnu.

Flash har været udskældt i årevis for både at udgøre et sikkerhedsproblem, fordi det var det mest udbredte plugin til Internet Explorer og andre browsere, og for at være årsag til at dræne batteriet på bærbare computere på grund af uhensigtsmæssigt kodede Flash-scripts.

Flash er gennem tiden blevet brugt til både reklamer og spil i browseren, ligesom en række hjemmesider var designet i ren Flash, fordi det gav nogle muligheder for interaktion, som ikke var mulig med HTML. Det blev ændret med HTML5, som giver mulighed for en række af de grafikfunktioner, der tidligere krævede Flash.

Google har allerede i Chrome 54 sørget for, at YouTube peger på HTML5-afspilleren i stedet for Flash som standard, og det er én af de ting, der vil gælde på alle websteder, når Google aktiverer den seneste ændring som standard.

Også Mozillas Firefox og Microsofts Edge optrapper restriktionerne for Flash. Edge-browseren bruger en indbygget Flash-afspiller i stedet for et selvstændigt plugin, men har blandt andet ændret afspilningen, så en animation automatisk sættes på pause i stedet for blot at køre uafbrudt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Oldrup

Beklager jeg ikke var specifik. Google Hangouts Extension og Google Hangouts App i Google Chrome Store ...

Prøv at slå Flash fra og benyt webcam elle mikrofon.

De fleste sites fungerer efterhånden i dag uden Flash så derfor prøvede jeg at gå hele vejen og deaktivere Flash helt - men det går altså ikke. Google Hangout er den primære grund til at jeg fortsat er nødsaget til at benytte Flash. Det er da lidt komisk :) Jeg er ChromeOS bruger.

  • 1
  • 0
Rogert Münzberg

Hvor finder man så lige dét stykke software som kan bruges umiddelbart til at skabe grafiske animationer i HTML5 og som ikke forudsætter kendskab eller brug af HTML-kodning overhovedet?
Et software som - med et klik - kan skabe redigérbare animationer i HTML5 fra f.eks. Illustrator?
Som fungerer på grafikerens præmisser og ikke kodernes?

  • 0
  • 7
Troels Tolstrup

Med fare for at komme med et dumt bud, baseret på at det virker lidt for åbenlyst til at være et brugbart svar, men er det ikke lige præcis det Adobe Flash Professional (nu navngivet Adobe Animate) er? Så vidt jeg ved har det understøttet HTML5 output i en hel del år efterhånden.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize