Google-chef bakker forsigtigt op om Apples ulydighed

Det kan kompromittere brugeres privacy, hvis selskaber tvinges til at hjælpe med at hacke enheder. Det skriver Google-chef Sundar Pichai i en afmålt opbakning til Apple.

Der var bemærkelsesværdigt stille fra Google, efter Apple i går nægtede at føje en amerikansk domstol, der forlanger, at selskabet hjælper FBI med at bruteforce en iPhone op.

Stilheden blev blandt andet bemærket af whistleblower Edward Snowden, der tog stilheden for et samtykke med domstolen.

Læs også: Domstol beordrer Apple til at bistå hacking af terrorist-telefon

Nu har Google-chef Sundar Pichai forsigtigt givet sin opbakning til Apples beslutning i en række tweets.

‘At tvinge selskaber til at muliggøre hacking kan kompromittere brugeres privacy,’ lyder det blandt andet fra chefen for it-giganten.

Læs også: Apple afviser FBI og domstolskrav: ”Årtiers sikkerhedsforbedring står på spil"

Sundar Pichai mener desuden, at det kan blive et foruroligende præcedens at sætte, hvis domstolen virkelig vrider armen rundt på Apple.

Apple-boss Tim Cook nægtede i en statement at følge domstolens ønske om hjælp til at komme ind i en terrorist telefon. It-selskabets standpunkt er blevet bakket utvetydigt op af WhatsApp-stifter Jan Koum samt den amerikanske borgerretsorganisation ACLU.

Se hele Sundar Pichais udmelding her:





Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (4)

Peter Christiansen

Ja man skal sgu nok heller ikke føle sig for tryg ved
at have en android telefon, det er ikke fordi google skriger
helt vildt op. Apple er som den lille dreng i klassen der vemodigt
prøver at sætte sig op mod den skrigende Lektor Blomme.

"HVAD ER KODEORDET!%&¤%"/&%&(#"

" ... men men vi kender det ikke rigtigt .."

"FREM MED FINGERNE"

swisspshhhh!

".. det er 1234".

Sagen ender nok med 2 tabere, Apple på deres branding og
befolkningen i og med at de kan være sikre på at når terror kortet
bliver trukket mod dem, at man så sagtens kan få fat på deres
ultra sikrede data på whatever apparat de måtte have.

Ærgerligt at terroristen ikke havde brugt finger aftryks låsen,
så kunne de grave vedkommende op og klaret den sag på
et par minutter, hvis de da ikke har fingeraftrykket i forvejen.

Så husk venner brug ikke biometriske kodeord til jeres grej,
selv om det lyder smart og der oftest er fed grafik og lyde når
i ser den slags på tv.

Tore Julø

Jeg synes nu nok at Google kunne have markeret sig lidt tydeligere end en række fesne tweets i denne sag, men de har nu været med hele vejen.
I maj sidste år var de, sammen med en større håndfuld andre firmaer, organisationer og privatpersoner, med på et brev til Obama, hvor de søgte at forklare, hvorfor det er en super skidt idé at indbygge bagdøre i kryptering.

Samme problemstilling var så fremme igen i november sidste år, i kølvandet på terrorangrebene i Paris.

Jesper Utoft

'At tvinge selskaber til at muliggøre hacking kan kompromittere brugeres privacy,' lyder det blandt andet fra chefen for it-giganten.

Google gør det ikke muligt på android at have en anden passphase til pryptering end den til oplåsning af skærmen, det ligegyldiggør i sig selv krypteringen da de fleste nok ikke har en passphrase til at låse skærmen på deres telefon.

Kim Henriksen

Kan Tim Cook blive personligt sanktioneret, med bøder og fængsel, indtil han giver orderen om at gå i gang med at lave de værktøjer FBI efterspørger ?

Kan øvrige Apple medarbejdere blive tvunget til IKKE at adlyde orderen fra Tim Cook om IKKE at udvikle værktøjerne ?

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer