Google bygger datacenter til 4,5 mia. i Holland

7 kommentarer.  Hop til debatten
Google bygger datacenter til 4,5 mia. i Holland
Illustration: Google.
I forvejen ligger Googles datacentre i Irland, Finland og Belgien.
24. september 2014 kl. 08:27
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Eemshaven i det nordlige Holland bliver stedet, hvor man i slutningen af 2016 kan finde et nyt Google datacenter til 600 millioner euro, eller 4,5 milliarder kroner. Det oplyste firmaet tirsdag, skriver Reuters.

Centret vil skabe 150 permanente jobs og placeringen i Eemshaven er oplagt, fordi der er adgang til de store transatlantiske fiberkabler. Google har i forvejen også et mindre datacenter - efter Googles målestok - i området, som også er valgt på grund af lave ejendomspriser og et klima, der gør det muligt at sænke energiforbruget til køling.

Det ventes at dække mere end 44 hektar eller 440.000 kvadratmeter og have et energiforbrug på 120 megawatt, hvoraf en del vil komme fra vedvarende energi.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
24. september 2014 kl. 09:17

Artiklen er rettet, efter et mere vågent medlem af redaktionen mødt op. Et datacenter på 440.000 kvadratkilometer havde været sejt - det er 10 gange Hollands areal, men Google kunne selvfølgelig have bygget i højden.

Og lad os ikke tage diskussionen om de to gange Belgien - det er en politisk varm kartoffel, som er bedst overladt til belgierne selv. ;)

-Jesper

7
24. september 2014 kl. 20:13

øh de har da haft datacentre i Holland siden mindst start 2000! - Blandt andet i Groningen. Det nye er blot at det vil være vedvarende energi der primært bruges - og at det er en forbandet stor mængde strøm der skal til for at drive kassen :-)

3
24. september 2014 kl. 09:00

Er der 2 datacentre i Belgien og 1 i Finland, eller er der ét i et tredje land ikke nævnt, og kun 1 i Belgien ?

2
24. september 2014 kl. 08:52

Hvorfor er det lige at politikerne ikke arbejde på at gøre det gunstigt for Google/Facebook/Amazone at etablere datacentre i Danmark?

600 mio € er da en slat penge som kunne gavne samfundet gevaldigt.

1
24. september 2014 kl. 08:49

Det er nu alligevel et ret stort datacenter i et land, der er under 42.000 m^2 :-)