Google bruger software-rendering til hurtig 3D på gamle pc'er i ny Chrome

På pc'er uden en hurtig grafikchip vil Google nu lade hovedprocessoren hjælpe til takket være ny, optimeret grafiksoftware.

Googles Chrome-browser har ligesom de øvrige browsere på markedet mulighed for at trække på pc'ens grafikprocessor til tunge grafiske opgaver som visning af 3D-grafik i HTML5 eller WebGL.

Men det hjælper selvsagt kun på pc'er, som har en kraftig grafikprocessor til rådighed. Ældre maskiner med mere begrænset hardware får ikke noget ud af, at browseren forsøger at lægge opgaven ud til grafikchippen.

Det vil Google råde bod på i den næste version af Chrome-browseren. På Chromium-bloggen skriver Google således, at selskabet har tegnet licens på Transgamings Swiftshader-software.

Swiftshader-softwaren fungerer som en renderer for 3D-grafik, som kører udelukkende som software uden brug af en grafikprocessor. Ifølge Transgaming er Swiftshader op til 100 gange hurtigere end Microsofts Direct3D Reference Rasterizer.

Swiftshader fungerer ved at optimere 3D-grafikken til instruktioner, som kan køre på pc'ens hovedprocessor med mulighed for at udnytte alle tilgængelige processorkerner.

Ifølge Google vil Swiftshader i den kommende Chrome kunne hjælpe med at få eksempelvis 2D Canvas-elementer i HTML5 til at køre mere jævnt og hurtigt på pc'er uden en hurtig grafikprocessor.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Sune Marcher

SwiftShader er et interessant produkt, men er det den bedste vej frem? Ja, det betyder at man ikke behøver vedligeholde båden en GPU-accelereret og en ren software rendering path, men det kommer på bekostning af performance.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere