Google bruger 16.000 computere til at genkende en kat

Google har bygget et kunstigt neuralt netværk, som virker på samme måde som en biologisk hjerne. Efter at have gennemgået 10 millioner Youtube-videoer har den kunstige hjerne dannet sit eget katte-begreb.

Forskere hos Google har samlet ikke færre end 16.000 processorer til at simulere tankevirksomhed, der kan minde om en menneskehjerne. Det skriver New York Times.

Den digitale hjerne blev sluppet løs på Youtube, hvor den så på ikke færre end 10 millioner videoer. Og ligesom alle andre på Youtube så den selvfølgelig på katte.

Det ekstraordinære er, at computeren dannede sit eget begreb af, hvad en kat er. Den kunne selv tegne et billede af en kat efter at have gennemset de tilfældigt udvalgte videoer.

Normalt bliver computere korrigeret af mennesker, når de skal lære at genkende noget visuelt.

Der er dog stadig lang vej til at bygge et kunstigt neuralt netværk, som kan måle sig med menneskets hjerne. For en menneskehjerne er stadig en million gange kraftigere end Googles forsøg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Daniel Sørensen

Artiklen påpeger at man normalt korrigerer AI'en, når den skal lære noget. Hvis dette ikke er tilfældet, er det ud over min fatteevne hvordan AI'en ved at det så rent faktisk er en kat den genkender.
Det kan godt være den har regnet det ud fra tags, titler eller andet. Men nogen har vel defineret det på et eller andet tidspunkt.

Jeg ser dette som en mindre revolution og kan kun tolke det, som et aktivt forsøg fra Google's side på at fjerne lolcatz fra internettet - permanent!

  • 0
  • 0
Finn Aarup Nielsen

Som jeg læser det har de ikke helt genkendt en kat med deres usuperviserede model. De optræner en usuperviseret model hvis output er neuroner/feature der så kan relateres til ansigter, menneskekroppe eller katte. Med lablede data fra ImageNet http://www.image-net.org/ kan deres detektor åbenbart gætte kategorien ganske godt. Det er dog ikke helt klart hvordan de vælger den bedste neuron.

Deres artikel er her: http://arxiv.org/abs/1112.6209

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere