Google bolstrer Google Drive med machine intelligence og alternativ til lokal filserver

Google Drive bliver bedre til at håndtere sensitive virksomheds-data, siger it-kæmpen. Ny funktion kan samtidig lade virksomheder sløjfe den tunge filserver.

Gmail og Google Drive har vundet indpas som mange virksomheders alternativ til Microsoft 365. Nu opper it-kæmpen imidlertid konkurrencen med flere funktioner, der skal gøre sky-tjenesten mere attraktiv for virksomheder - særligt dem, der endnu ikke har flyttet til skyen.

'Når store virksomheder flytter til skyen, er der mere at tænke over - som risiko for datalæk, ujævne migreringer og kompatibilitet med legacy-værktøjer,' skriver Google Drives produktchef Alex Vogenthaler i en blog.

Læs også: Gmail åbner for officielle Add-on partnerskaber

Det mest bemærkelsesværdige værktøj er den såkaldte Drive File Stream, som bliver præsenteret som et alternativ til en regulær filserver.

Drive File Stream gør det muligt at få adgang til Google Drive-filer på pc'en - men uden behov for at hente filerne ned på din computer. Filerne bliver i stedet streamet fra skyen on-demand. Ideen er at medarbejdere kan arbejde i fx Word eller Photoshop på filer, der automatisk gemmes i skyen.

Google har også præsenteret den såkaldte Quick Access funktion, som udnytter den samme machine intelligence, der er implementeret i Gmail's Smart Reply, som foreslår svar til mails.

Quick Access forudsiger, hvilke filer, du skal bruge hvornår, hvem du vil dele filer med, hvornår møder finder sted med mere - og indretter interfacet efter det. Ideen er, at man kan bruge mindre tid på at lede i drevet, fordi drevet ved, hvad du leder efter.

Læs også: Microsoft udfordrer gruppe-værktøjet Slack med Teams i Office 365

I første omgang kommer Quick Access til iOS og Android-enheder, men snart rammer funktionen også browser-versionen.

Blandt de nýe funktioner kan også findes Google Vault, som ifølge Google skal gøre det nemmere at være compliant med dataregler, som fx GDPR, der træder i kraft til maj.

Vault-funktionen gør det muligt at sætte data-politiker op, som sletter data efter en bestemt periode.

Læs også: Dropbox præsenterer ny konkurrent til Google Docs

De nye enterprisefunktioner tæller desuden Team Drives, der skal gøre det lettere at styre hvilke grupper, der har adgang til hvad. Funktionen udnytter Google Groups, så man kan tildele en gruppe adgang til filer - frem for en serie af individer.

Endelig varsler Google opkøbet af værktøjet AppBridge, som skal implementeres for at hjælpe virksomheder over på Googles sky-service.

Funktionen kan ifølge Google migrere en on-prem-løsning eller en eksisterende cloud/hybrid-løsning til Google Drive og samtidig fastholde alle tilladelser og den eksisterende organisering.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Hansen

Nu er Office 365 (som det jo hedder, hæv nu niveauet på jeres journalister v2!) jo en suite af tools. OneDrive er det specifikke produkt der konkurrerer med Google Drive.

Om de kan det samme skal jeg ikke kunne sige. Gætter på de begge har features der ikke findes i den andet produkt. Meget af det der beskrives her, har fx været muligt i OneDrive i evigheder.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere