Google bliver bedt om at fjerne en million piratlinks pr. dag

En million påståede links med ophavsretskrænkende materiale bliver Google hver dag bedt om at fjerne.

Google bliver for tiden bedt om at fjerne mere end en million links om dagen på søgeresultater, som indeholder Copyright-beskyttet materiale. Det skriver siden Torrentfreak.com.

Det er håbet om at holde potentielle kunder væk fra piratsiderne, som gør, at copyrightholdere nu nærmest oversvømmer Google med notitser om at fjerne beskyttet indhold fra søgeresultaterne.

Siden 2011 har det været muligt at se, hvor mange anmodninger Google har fået om at fjerne indhold med ophavsrettigheder. Og tendensen er tydelig.

Eksplosiv vækst

For nogle få år siden fik søgegiganten nogle få dusin henvendelser i løbet af et helt år, mens de i dag behandler millioner af påståede krænkende links pr. uge. Rekorden var i sidste uge (uge 33), hvor Google blev bedt om at fjerne 7,8 millioner links.

Det slog rekorden fra ugen før med mere end ti procent. Det svarer til, at de får en henvendelse hvert 8. millisekund. I 2008 fik de en henvendelse hver sjette dag.

Den massive fjernelse af links fra Google er selvfølgelig ikke uden problemer. Der er blevet reporteret, at links til nogle sider, som indeholder materiale uden copyright, også er blevet fjernet fra Googles søgeresultater som følge af fejl eller misbrug. Google har været gode til at fange disse fejl, men siden en manuel gennemgang af links ikke er mulig, vil nogle links blive fjernet unødvendigt.

En spand til havet

Google fortæller, at de gør deres bedste for at imødekomme ophavsretsholderes problemer, og de udgav sidste år en rapport, hvor de skrev, hvilke forskellige antipirattiltag de har taget.

Men det er ikke nok, mener vicepræsidenten for antipiratenheden hos Recording Industry Association of America, Brad Buckles, som mener, at man burde fjerne hele domæner fra søgelisterne.

»Hver dag kommer der flere resultater, og der er ikke nogen ende i sigte. Vi bruger en spand til at kæmpe mod havet,« siger han om Googles søgeresultater på ophavsretskrænkende materiale, som de altså forsøger at fjerne i stor stil.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Børge Truelsen

man behøves slet ikke en søgemaskine, ved ikke hvad de har tænkt sig at få ud af det. folk som vil bruge det skal nok finde det ... man har jo før kunne skaffe sig materiel som ikke var lovlig uden internet. selv hvis de stoppet alt på nette ville folk jo bare finde en anden vej.. strømmer løber altid den vej som er nemmeste... så gør det nemt og billige at købe tingene lovlig.. så løse problemet sig selv

  • 0
  • 0
Ken Poulsen

Google skal da blot tage 1Kr for at fjerne ét link...

En million påståede links med ophavsretskrænkende materiale bliver Google hver dag bedt om at fjerne.

> påståede links < Hvad skal det så betyde?

  • 0
  • 0
Christian Bruun

> påståede links < Hvad skal det så betyde?

Det er jo en påstand at den pågældende side bryder en eller andes rettigheder. Læs eventuelt original artiklen (http://torrentfreak.com/google-asked-to-remove-1-million-pirate-links-pe...) - her er et link fra original artiklen om emnet http://torrentfreak.com/time-to-punish-dmca-takedown-abusers-wordpress-o...

Udover musik/film etc. kan DMCA misbruges til at få fjernet links til sider med indhold hvis synspunkter du ikke deler. Stor diskussion over there...

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere