Google Apps kræver nu nye browsere: Farvel til en femtedel af brugerne

Fra august vil Google Apps kun virke med nyere browsere og ikke for eksempel Internet Explorer 7. Det kan give problemer for over 20 procent af brugerne.

Googles online-applikationer vil fra 1. august ikke længere understøtte browsere, der er mere end én version gammel. Bruger man Internet Explorer 7, Firefox 3.5 eller Safari 3, vil Gmail, Google Docs og resten af kontorpakken Google Apps begynde at slå knuder, for med tiden helt holde op med at virke.

Det oplyser Google i et blogindlæg, hvor der bliver lagt vægt på de mange muligheder med HTML5, som support af ældre browsere er en stopklods for.

Mens det ikke var så revolutionerende, da Google i 2010 stoppede understøttelse af Internet Explorer 6, der nu er ti år gammel, kan et farvel til browseren Internet Explorer 7 give større problemer hos brugerne.

I Danmark er der således knap 20 procent, som stadig surfer med IE7, selvom browseren siden er blevet afløst af både version 8 og 9. På Firefox-fronten bruger 11 procent version 3.X, som både kan være 3.5, der fremover ikke er understøttet, og 3.6 som er. Statistikken fra FDIM oplyser ikke versionsnummeret mere detaljeret.

Den nyeste statistik fra FDIM er dog fra marts, så der kan være sket en vis udvikling i retning af nyere browsere hos de danske internetbrugere siden da.

For de fleste brugere er det ikke en stor operation at opgradere en browser ? mange får det bare aldrig gjort ? men i nogle organisationer kan support af ældre webapplikationer betyde, at man ikke ønsker at opgradere.

Hos de mange Windows XP-brugerne kan der fremover også opstå problemer, da Microsoft er holdt op med at udvikle nye browsere til det gamle styresystem. Den nyeste udgave af Internet Explorer, version 9 som kom i marts i år, fungerer således kun med Vista og Windows 7. Her kan man så i stedet skifte til en anden browser end Internet Explorer, hvis man ønsker at følge med udviklingen på nettet.

Googles egen browser Chrome bliver løbende opdateret og er derfor ikke ramt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (22)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jørgen Ramskov

Jeg er ret sikker på at Firefox har givet brugere af ældre udgaver besked om at version 4 er released og givet dem muligheden for at opdatere så mon ikke de fleste har opdateret?

Firefox 5 beta er også blevet released.

  • 0
  • 0
Jørgen Ramskov

Chrome opdaterer automatisk i baggrunden så den vil altid være opdateret (hvis ellers den har adgang til internettet).

Det er lidt anderledes med IE, mit bud er at langt den største del af ældre versioner kan findes i firmaer hvor opdateringer styres via WSUS server eller lignende.

  • 0
  • 0
Jesper Kristensen

Ca 2/3 af de danske Firefox-brugere har opgraderet til version 4. Det er 3 procentpoint bedre end ugen før.

Det tal kan dog ikke sammenlignes med de fleste andre statistikker, da der er målt Firefox-installationer, og ikke besøgende på hjemmesider.

3% bruger stadig Firefox 3.5.x.

Jeg tror ikke en opgradering fra Internet Explorer 7 til 8 vil være lige så problematisk som fra 6 til 7. IE 8 har nogenlunde samme brugerflade som forgængeren, understøtter samme Windows-versioner, og indeholder en IE7-mode til hjemmesider der ikke virker med nyere versioner.

  • 0
  • 0
Jens Bjerre

Det er fantastisk at en virksomhed som Google er vilig til at risikere at blive upopulær hos sine kunder på kortsigt for til gengæld at sparke gang i den udfasning af gamle buggy browsere som har stået i vejen for udviklingen de sidste mange år.

  • 0
  • 0
Kasper Birch Olsen

Tjaa og hvad med de kunder der af en eller anden grund ikke kan opgradere fra IE6? Jeg har mødt flere af dem i tidens løb. De er ikke så glade for situationen, men problemstillingerne er sjældent simple. I den virkelige verden (ikke privatbruger) findes der masser af gode grunde til at en opgradering må vente lidt. Er det fedt at de virksomheder der har investeret penge i en eller anden Google App så bare kan rende og hoppe?

  • 0
  • 0
Peter Stricker

Kasper,

Tjaa og hvad med de kunder der af en eller anden grund ikke kan opgradere fra IE6? Jeg har mødt flere af dem i tidens løb.

IE6 brugere har mulighed for at installere indtil flere alternative browsere ved siden af Internet Explorer. Hvis brugerne ikke får mulighed for at benytte en af disse, så har jeg ærlig talt svært ved at opfatte det som andet end mangel på kompetence hos dem, der bestemmer hvilke stykker software de pågældende brugere skal have adgang til.

  • 0
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

Statistikker er jo altid udtryk for en begrænset del af virkeligheden, og iflg gs.statcounter.com er IE6 nået ned på 5% af trafikken. Det tal passer glimrende sammen med hvad jeg oplever på min blog. Af indlysende grunde giver FDIM for stor vægt til brugerne af de store danske netmedier, på bekostning af den bredere anvendelse.

I øvrigt vil jeg antage at Gmail (som den mest udbredte Google Apps applikation) ikke bliver udelukket fra IE6, men at brugerne blot ikke får fuld funktionalitet - og evt. kan bruge den simplere "Basic HTML" udgave. De andre Google Apps brugere er nok alligevel sjældent dem som hænger fast i middelalder-browsere.

Jeg synes også at det er meget rosværdigt at Google yder sit bidrag til at gøre moderne browsere til standarden - og at de selv med Chrome gør løbende opgradering til noget naturligt.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

@Kasper - Der er simpelthen ingen undskyldninger for at virksomheder stadigvæk benytter en browser som IE6 der er over 10 år gammel - INGEN!
De virksomheder der fastholder de forældede browsere bidrager direkte til sikkerhedsproblemerne på nettet.

De virksomheder der fortsat har webapplikationer der er låst mod IE6 må ganske enkelt til at komme ind i kampen og få opdateret frontend'en på de applikationer så de kan afvikles i en opdateret browser. På samme måde som man ikke kan forvente at en applikation der er skrevet til DOS fortsat kan afvikles under Windows 7, så kan man heller ikke forvente at en 10 år gammel webapplikation kan køre videre uden at det kræver en opdatering af frontenden.

Istedet for at de virksomheder fortsætter med deres "undskyldninger" for ikke at opdatere, så var det måske på tide at de kom ind i kampen og tog sikkerheden alvorligt. Så istedet for at være en hæmsko for den videre udvikling, så start med at bliv en del af den.

Det er ikke rocket science og kræver altså ikke 200 mand i flere år at opdatere en frontend til at kunne afvikles i HTML, CSS og JS så det fungere i en opdateret browser.
Til dem der så har hængt sig op på en proporitær teknologi som ActiveX har fuldt bevidst sat sig i en situation hvor man er låst fast og det må man ganske enkelt bare tage konsekvensen af.

Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt at sikkerheden på nettet skal sænkes fordi visse virksomheder nægter at opgradere og det kan heller ikke være rigtigt at alle der udvikler webapplikationer og websites skal bruge enorme summer på at understøtte en teknisk forældet og usikker browser fordi et mindre antal virksomheder ikke kan tage sig sammen!

  • 0
  • 0
Kim Jensen

@Michael - ved ikke hvor stort dit kendskab til erhvervslivet er, men dit indlæg er lidt blåøjet. IT virksomheder er gerne med på noderne, men for andre virksomheder er IT blot et værktøj. Er det eksisterende værktøj "godt nok", så kan det være svært for en IT chef at overbevise ledelsen om merværdien af en opgradering, da det primært vil indebære en udgift med lille forretningsmæssig fordel.

Folk der arbejder i virksomheder har også gerne en standard opsætning, som man ikke må ændre på - af gode grunde, da det vil betyder store problemer for en IT afdeling i deres daglige arbejde. Derfor nej, man kan ikke "bare" installere noget ved siden af.

Men, du har absolut ret i at det ville være rart såfremt virksomheder fokuserer mere på sikkerheden - men oftest gør man det først når man har oplevet en større angreb.

/Kim

  • 0
  • 0
Michael Lykke

@Kim - Jeg har et ganske udemærket kendskab til erhvervslivet og virksomheder af den type som jeg omtaler - Både indefra og udefra.
Med det sagt så mener jeg ikke det er blåøjet - Jeg er helt med på at IT kun er et værktøj, men jeg mener at man som virksomhed har et ansvar for at de værktøjer er i en forsvarlig tilstand.
På samme måde som det ikke er acceptabelt at have usikre maskiner i sin produktion så bør man heller ikke acceptere at man har en meget usikker browser blandt sit værktøj.

Derudover kan man jo også overveje hvor mange kroner/øre det koster virksomhederne at de netop har en browser som er usikker for ikke at snakke om de følgeomkostninger de er skyld i når deres usikre browser måske er med til at sprede vira m.m.

Det er netop blåøjet at man tror at IT bare er noget man indkøber og så kan man glemme alt om at holde det opdateret - Det burde de sidste 20 år have demonstreret til fulde.

Ret basalt set kan jeg, i teorien, være ligeglad med at de vælger ikke at opdatere deres software, men jeg har på den anden side heller ikke den mindste grad af forståelse eller sympati for de problemer det måtte give dem.
Men i praksis er det svært at være ligeglad når det nu kan have en indvirkning på de andre brugere af nettet(I form af spredning af Vira m.m. pga. en usikker browser osv.) eller en indvirkning på de virksomheder der sidder og laver webapps og websites som skal bruge store summer på at understøtte forældede browsere fordi visse virksomheder nægter at opgradere.

Faktum er at det er gratis at opgradere til en ny browser(Hvad angår licensudgifter til browseren) og hvis man har låst sig til en gammel browser så har man trods alt haft over 10 år til at få løst det problem og komme videre.
Browsere er en af de typer software der udvikler sig hurtigst og det er nødvendigt for alle parter at man følger mere eller mindre med og her må man, som bruger såvel som virksomhed, tage et ansvar.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

@Kim - Ja, det beskriver jo præcis min pointe.

Oversat til software-verdenen betyder det, at vi nogle gange må erkende, at produkter eller komponenter, som vi engang har lavet, brystet os af og været stolte ved, måske ikke i al fremtid er den bedste løsning til eller overhovedet relevant for virksomhedens problemdomæne. Og det koster måske lidt på stoltheden, især hvis man ikke selv er den, der først har indset, at verden er på vej et andet sted hen, end den var i går.

Måske er det i virkeligheden bare ren og skær stolthed der står i vejen for fornuften hos de virksomheder?

  • 0
  • 0
Kim Jensen

@Michael, vi er ganske enige om at det er kedeligt at så mange virksomheder/private ikke har opgraderet. For private personers vedkommende vil jeg ikke udtale mig, men som jeg skrev tidligere, så er der mange ikke-IT virksomheder der har systemer der ikke bare lige kan opgraderes. Dette kan være en bekostelig affære, og oftest noget som i forretningsøjemed blot vil være en udgift uden synlige fordele (sjovt nok er sikkerhed først en fordel, efter man er blevet angrebet).

Derfor, nej det er næppe stolthed (hvem hulen er stolt over at køre med gammelt lort!), men derimod penge der driver værket.

/Kim

  • 0
  • 0
Michael Lykke

@Kim - Men den slags er kortsigtet tankegang af den slags der virkelig ender med at bide dig i røven.

Alt kan opgraderes og udskiftes så mulighederne er der, men det kan godt være det er dyrt eller bekosteligt - Men jo længere du fastlåser dig i den situation jo mere ender det med at koste dig i sidste ende. Ikke alene fordi du ender i situationer som en del har oplevet før hvor man ikke længere har den fjerneste viden om hvad et givent system gør så man tør ikke røre det, men det koster i stor stil når det så går galt. Plus følgevirkningerne kan være katastrofale for virksomheden.

Jeg er udemærket klar over hvad det er for tanker der bliver gjort i den forbindelse og også at det ofte er penge man fokusere på - Men problemet ligger i en, ofte, meget kortsigtet tilgang til problematikken og det der koster en halv million nu ender med at koste 5 millioner om nogle år. I de værste tilfælde ender det med at true virksomhedens overlevelse hvis de er afhængige af systemer som de ikke længere kender til eller kan finde ud af at supportere.

I grove træk er pointen: Jeg kender argumenterne, men jeg synes ærlig talt ikke det er godt nok.
Fordi noget er svært eller dyrt så er det ikke en undskyldning for ikke at bruge sund fornuft og sund fornuft er ikke et korsigtet kig på kronerne.

I øvrigt har jeg erfaret at rigtig mange webbaserede systemer ofte slet ikke er så komplekse at få opgraderet, men at man ganske enkelt ignorere problematikken eller vælger ikke at sætte sig ind i problematikkerne.

  • 0
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

Selvfølgelig kan der være økonomiske grunde til ikke at skifte gammelt skrammel ud, før der er en tvingende grund, som lovkrav. Måske er de oprindelige udviklere langt væk, eller leverandøren kræver en heftig pris for en ikke-forældet udgave.

Dette bør dog ikke være noget argument for ikke at have en aktuel browser, som Chrome eller Firefox, standard-installeret ved siden af en gammel IE, og meget gerne kræve at denne ikke må bruges på det offentlige Internet.

Virkeligheden er jo at folk "kommer til" at gå ud over de arbejdsmæssigt relevante sites, og så er det surt hvis de derved lukker snavs ind gennem en dybt forældet browser.

  • 0
  • 0
Kim Jensen

@Michael,

Vi lader til at være både enige og uenige. Enige om at det er noget lort at mange virksomheder ikke tænker mere i IT sikkerhedsmæssige tanker (utroligt så mange virksomheder der tror at en Firewall & AV rækker!)

Derfor nej, alting kan ikke let opgraderes. Du tænker udelukkende web, men mange virksomheder har også mange andre ting de anvender, specielt udviklede applicationer til ældre versioner af Office, eller sågar gamle DOS applikationer, hvor det er en meget stor udgift at foretage en udskiftning.

At udskifte software er ofte ensbetydende med store udgifter til opskoling, indkøb af nyt hardware of software licenser. For ikke at tale om de arbejdet/udgifter der er forbundet med selve omlægningen.

Nuvel, denne diskussion kører i ring - så jeg regner den for værende afsluttet.

/Kim

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere