Google Apps får sikkerhedsstempel

Googles cloudbaserede kontorpakke Google Apps er nu certificeret efter den internationale ISO 27001-standard.

Sikkerhed eller mangel på samme har altid været en stor bekymring, når virksomheder overvejede springet til cloud computing.

Men med den nylige tildeleng af den internationale ISO 27001 it-sikkerhedsstandard til den cloud-baserede kontorpakke Google Apps i betalingsudgaven Google Apps for Business, lukker it-giganten munden på i hvert fald en del af skeptikerne.

»I dag er vi stolte over at kunne annoncere, at Google Apps for Business har opnået ISO 27001-certificering. ISO 27001 er en af de mest anerkendte og internationalt accepterede, uafhængige sikkerhedsstandarder, og vi har fået den for systemerne, teknologien, processerne og datacentrene, der håndterer Google Apps for Business,« skriver Eran Feigenbaum, sikkerhedsdirektør i Google Enterprise i et blogindlæg.

Her til lands har den hedengangne IT- og Telestyrelsen sagt god for, at ISO 27001 kan anvendes i stedet for den nationale it-sikkerhedsstandard DS 484.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jan E. Sørensen

ISO27001 kan kun certificere organisationer, ikke produkter.. Eran Feigenbaum er citeret for korrekt at udtale at "vi har fået den for systemerne, teknologien, processerne og datacentrene, der håndterer Google Apps for Business". Det er derfor ikke produktet, men processerne, der har fået certifikat.

Ergo behøver produktet ikke at være et hak bedre end før. Men processerne er mere sikre, eller ihvertfald bedre dokumenterede end de fleste.

MVH Jan

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere