Google og Apple blokerer opdatering til den britiske smittestop-app

London er hovedstaden i England. Illustration: Daniel Chapman via Wikipedia
Britiske myndigheder vil indsamle lokationsdata gennem landets kontaktsporings-app, men det overtræder en aftale med Google og Apple. Derfor har tech-giganterne blokeret for opdateringen.

Apple og Google har blokeret for en opdatering af den engelske/walisiske version af Smittestop-app, da den overtræder en aftale om privacy mellem landets myndigheder og tech-giganterne.

Det skriver BBC.

I dag scanner appens brugere QR-koder, når de går ind i en forretning eller restaurant. Telefonen gemmer registreringen og tjekker regelmæssigt en af myndighedernes databaser for nye virus-hotspots. Ved at sammenligne informationerne kan appen regne ud, om brugere har befundet sig nær andre smittede og gøre vedkommende opmærksom på smitterisiko. Lokationsdataen deles ikke med andre.

Læs også: Netcompany vinder udbud: Skal fortsat drifte og vedligeholde smittestop-appen

Men det vil man lave om på med en ny opdatering, der spørger brugerne, som er testet positiv for virussen, om de vil uploade deres registreringer. På den måde kan myndighederne hurtigt få overblik over nye smittesteder.

Men appen bruger Googles kontaktsporings API, og i den aftale har man skrevet under på, at den hverken må dele lokationsdata med Google, Apple eller sundhedsmyndigheder.

Selvom tech-giganterne har blokerer for opdateringen, kører den gamle version af appen stadig. Sundhedsmyndighederne har ikke ønsket at uddybe sagen til BBC.

I Skotland er man kommet udenom problematikken ved at bygge en separat app.

Læs også: Hver eneste opsporing med Smittestop-app har kostet 44.700 kroner

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere