Google-ansat hacker sig igennem it-gigantens elektroniske dørlås

Illustration: Dreamframer/Bigstock
Det vil kræve en udskiftning af alle hardwareenheder i Googles adgangssystem, hvis sikkerheden skal øges med en bedre krypteringsteknologi.

Det er lykkedes en af Googles egne ansatte at hacke sig igennem Googles elektroniske dørlås på selskabets lokation i Sunnyvale i Californien, skriver Forbes.

Altså uden at have det ellers nødvendige chipkort, som under normale omstændigheder er nødvendigt for at få dørlåsen til at gå fra rød til grøn.

Softwaren til dørlåsesystemet - altså den fysiske adgangskontrol - er leveret af selskabet Software House.

Den ansatte bag angrebet, David Tomaschik, har tidligere fundet ud af, at de krypterede data, som sendes mellem dørenhederne, alle benytter sig af en 'hardcoded' krypteringsnøgle.

En kopi af denne nøgle førte til, at han kunne sende en kommando til en vilkårlig dørlås og få den til at åbne op.

Google har svaret, at der ikke er tegn på at svagheden er udnyttet af ondsindede hackere. Selskabet har segmenteret netværket for at mindske sårbarheden.

Leverandøren har svaret, at man kan skifte til en mere sikker krypteringsteknologi, men at det vil kræve en udskiftning af alle hardwareenheder i adgangssystemet.

De nuværende enheder har nemlig ikke hukommelse nok til at rumme ny firmware, siger David Tomaschik.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Axel Nielsen

"De nuværende enheder har nemlig ikke hukommelse nok til at rumme ny firmware, siger David Tomaschik."

Mon ikke man kunne, hvis man skulle - Når man tænker på hvilke ting man har håndteret på beskadigede/delvist funktionelle rumsonder efter opsendelsen...

Standardmanøvren i dag er desværre "bare" at smide mere hardware efter problemerne, øv...

  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere