Google anker Vestagers kæmpebøde – og truer med at tage betaling for Android

Illustration: Android
Google anker EU-bøden på 32 milliarder kroner. Og Sundar Pichai advarer om, at Android måske kommer til at koste penge i fremtiden.

Google har med det samme besluttet at anke den EU-bøde på 32 milliarder kroner, virksomheden har fået for at bruge Android-systemet til monopoldannelse.

Det skriver The Verge.

Google har fået bøden for at 'bundle' Chrome og andre apps med Android-systemet – en praksis som konkurrencekommissær Margrethe Vestager har vurderet som konkurrenceforvridende.

Læs også: EU-bøde til Google på 32 milliarder kroner fra Vestager

Google har – måske forventeligt nok – meldt ud, at man vil anke bøden, og samtidig påstår CEO Sundar Pichai, at dommen fra EU kan betyde, at Android på sigt kan komme til at koste hardwareproducenterne penge.

»Der er naturligvis omkostninger forbundet med udviklingen af Android, og Google har investeret milliarder af dollar i løbet af det sidste årti i at gøre Android til det, det er i dag,« skriver han i et blogindlæg og giver udtryk for, at man på sigt vil overveje at tage penge for styresystemet.

»Indtil videre har Android-forretningsmodellen betydet, at vi ikke har behøvet at tage betaling fra telefonproducenter for vores teknologi eller været afhængige af en stramt kontrolleret distributionsmodel.«

Ifølge Sundar Pichai tjener Google kun penge på Android, hvis virksomhedens apps er installeret. Han adresserer dog ikke det faktum, at alle producenterne stadigvæk kan vælge at præ-installere Googles applikationer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Malthe Høj-Sunesen

Det er måske så meget sagt at man kan vælge det. For at måtte lægge Googles apps ind fra fabrikken skal telefonen godkendes ved Google. Det koster nogle tusinde dollars. Men uden Googles apps mister man også Play Store, og dermed bliver producenterne nødt til at lave deres egen distributionskanal og API til appudviklere. Der er en del kinesiske producenter som gør dette i Kina, og så gør Amazon det. Mig bekendt har ikke engang Samsung kræfter nok til at løfte egen app butik.

  • 8
  • 1
Rolf Andersen

Det er altså sjovt: For ca. 10 år siden tvang EU-kommissionen Microsoft til åbne Windows således at andre leverandører kunne få lov at installere deres internetbrowsere og media playere på forbrugernes pc'er.

Det var Google dengang mægtig glad for, det gav dem en åbning på pc-markedet. Men nu er det dem, der er blevet den store monopolvirksomhed, og så kan de lige pludselig ikke se det fornuftige i denne politik ... underligt ;)

  • 24
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Det er altså sjovt: For ca. 10 år siden tvang EU-kommissionen Microsoft til åbne Windows således at andre leverandører kunne få lov at installere deres internetbrowsere og media playere på forbrugernes pc'er.


Er IE/Edge ikke stadigt bundled med Windows?
men det er muligt at installere andre browsere.

På samme måde kan man jo godt installere andre Apps på Android, der er vel ikke noget til hinder for dette.

  • 4
  • 0
Hans Nielsen

Samsung kræfter nok til at løfte egen app butik.


Af samme grund som Nokia gik konkurs.

Det er på grund af grådighed, de vil bare have deres egne software og service til salg også diverse malware. Vil have fuld kontrol og ikke tillade et fri adgang.

Hvis man lavet en kopi, tog mindre end Google for det, og tillod andre producenter at bruge det kvit og frit. Så kunne man helt sikkert lave et fint alternativ til Play,

  • 2
  • 1
Malthe Høj-Sunesen

Jeg tvivler på at det er på grund af grådighed.

Play Store kommer sammen med Play Services. Play Services er et bibliotek (egt. API) med brugbare funktioner. Alle, som udvikler apps til Android ala Google benytter disse funktioner fra PS. Når Samsung ruller deres egen butik ud, er de altså nødt til at lave de samme funktioner men uden at lave samme kode (se Google v Oracle).

Og når Samsung så har lavet en 1:1 funktionel kopi af PS skal de både følge med Googles udvikling af ny funktionalitet, og de skal lokke udviklere til også at udvikle til deres platform. Déri ligger den store høneægsudfordring som også kostede Nokia/Microsoft livet i smartphone-konkurrencen.

  • 4
  • 0
Simon Mikkelsen

Vi betaler allerede for Android. Men i stedet for at prisen er 30 kr højere på en telefon til 3000 kr tager de et højere bidrag når man køber apps, men mon ikke den største indtægt ligger i de data som deres apps indsamler. Det ville være rart med noget gennemsigtighed.

  • 5
  • 0
Dan Villiom Podlaski Christiansen

Spørgsmålet er ikke så meget hvad Samsung ville kunne gøre, men hvad de risikerer ved at forsøge det. Som Googles kontrakter er i øjeblikket kan producenterne vælge mellem at have google-certificeret Android — med Google Maps, Gmail, Chrome osv. — på alle deres androidbaserede telefoner, eller på ingen af dem. Det er netop deri én af deres store lovbrud består.

Resultatet er at Samsung ikke kan lave sin egen udgave af det ellers åbne Android, men må skrive Tizen fra bunden. Selv om en ren Samsung Android næppe ville være bedre, er det ikke godt for markedet at de ikke har muligheden.

  • 2
  • 2
Kjeld Flarup Christensen
  • 1
  • 0
Martin Hoffmann

Men uden Googles apps mister man også Play Store, og dermed bliver producenterne nødt til at lave deres egen distributionskanal og API til appudviklere

Hvorfor er det egentlig at det er nødvendigt med en "X store"-type distributionskanal?
Kan man ikke bare gøre ligesom på PC'er i gamle dage og lægge en installationsfil ud på sin hjemmeside, som folk så klikker på og installerer den software de vil have?

  • 0
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Kan man ikke bare gøre ligesom på PC'er i gamle dage og lægge en installationsfil ud på sin hjemmeside, som folk så klikker på og installerer den software de vil have?


Sikkerhed!
Hver gang du fandt et program på en eller anden hjemmeside og installerede den, gamblede du med din PC's sikkerhed.

Du kan faktisk godt gøre det. Du skal blot indstille telefonen til "usikre" kilder.
Det som Play Store gør er at den signerer App's, så der er nogenlunde styr på hvad der kommer på telefonen.

Man kunne jo så godt lave et system med en "Play Store" ved siden af Google's. Så man installerer en App App fra en leverandør man har tillid til.

  • 2
  • 0
Martin Hoffmann

Sikkerhed! Hver gang du fandt et program på en eller anden hjemmeside og installerede den, gamblede du med din PC's sikkerhed.

Tak, Kjeld.

Det giver god mening, og jeg kan sagtens forstå at der er brug for en store som kan stå inde for de ting der ligger i den. Lidt som at købe sine stoffer på et apotek, snarere end på gaden :)

Det undrer mig bare at det ikke er nemmere at gå udenom store, på et system som jeg ser som et rebelsk alternativ til de store etablerede firmaer (uagtet at de nu selv stort set er et).

Måske burde forretningsmodellen være at man abonnerede på den distributionskanal man stolede på. Jeg ved bare ikke om barriers to entry er så høje som det bliver antydet ovenfor?

  • 1
  • 0
Ivo Santos

Play Store kommer sammen med Play Services. Play Services er et bibliotek (egt. API) med brugbare funktioner. Alle, som udvikler apps til Android ala Google benytter disse funktioner fra PS. Når Samsung ruller deres egen butik ud, er de altså nødt til at lave de samme funktioner men uden at lave samme kode (se Google v Oracle).

Nu må der vist efterhånden gået så lang tid at alt hvad der har med diverse kommunikations teknologier så som json, xml filer, og html forme at det ikke burde være muligt for nogen at vinde en retssag fordi nogen opretter en app butik på internettet og samtidigt benytter de funktioner som er indbyttet i en mobil telefon, tablet, eller pc.

Tag f.eks. den der åndssvage et klik køb patent, som egentlig burde være blevet afvist fra starten da der egentlig ikke var ret meget nyt i det patent ud over kredit kort verificering og måske så lige kryptering med ssl.

Et andet eksempel er Apples patent på at IOS kan modtage og sende mails via forskellige kommunikations veje således at hvis wifi forbindelsen ryger så skifter den over til f.eks. 4g, og tilbage når wifi forbindelsen bliver genetableret.
Tænk, det har man da ellers gjort i flere årtier på både server siden og på wan og fiber siden, så hvad er der egentlig nyt i det patent.

  • 0
  • 0
Malthe Høj-Sunesen

Kan man ikke bare gøre ligesom på PC'er i gamle dage og lægge en installationsfil ud på sin hjemmeside, som folk så klikker på og installerer den software de vil have?

Det gør man også. APKmirror.com hoster apps fra Play Store så man kan nedgradere eller installere apps, som ikke er tilgængelige i ens hjemland. Jeg henter Android Auto derigennem. Det kræver bare at man stoler på siden (og lige i dette tilfælde er min tillid ret høj).

  • 0
  • 0
Malthe Høj-Sunesen
  • 1
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

“Jeg ved bare ikke om barriers to entry er så høje som det bliver antydet ovenfor?”

De var høje nok til at dræbe Windows telefonen


Nu er der så andre ting end en store som skal til.
Der skal også noget i den store, og Windows var nok sjældent første valg når der skulle laves en ny app.

Linux lider lidt af det samme på PC området, men her kan man trods alt sætte switches, så den samme kode kan kompileres til Windows, Mac og Linux.
Mobil apps er værre. Selvom der findes frameworks som kan understøtte både Android og IOS, så er anbefalingen ofte at vedligeholde to forskellige apps. Er alternativet så tre forskellige apps, så kommer den lille altså i klemme.

  • 1
  • 0
Hans Nielsen

Du må hjertens gerne benytte Play Services som udvikler. Men du må ikke lave en verbatim kopi. Det siger vel sig selv.


Gør det ?

Android er i sig selv vel frit, og man kan lave en fork som man lyster.
Men det er også rigtigt at Google efterhånden som Androide blev større og dermed vigtigere har tage mere og flere ting ind som lukket software. Som er essentielt for en god virkemåde af Android . Det er med stor sandsynlighed for at bevare kontrollen med softwaren og data indsamlingen.
Det første med en hvis forståelse, men så burde de også sikre sig at de certificeret overholder mindstekrav til opdateringer og sikkerhed.
Det gør de ikke.

Så google gør ikke
"Do the right thing"

De prøver at misbruge deres monopol, så kan godt forstå bøden.
For dem som mener det er et greb i lommen, også fortsætter google som sædvanligt

Det er vel lige så tåbeligt som en spritbilist, der forsøger at køre en betjent ned.

Men om nødvendigt, så skal der laves en fork, og stilles krav til mobilproducenter om at telefonen kan åbnes og routes nemt. Så software kan skiftes til rigtigt fri og åben software.
Det vil også på sigt være sundt for Android, måske ikke for så meget for google. Men de har vel også lidt at give af.

PS. Der er total tåbeligt at google ikke bare retter ind, også i resten af verden. De vil måske miste 2-3% af bruger, som de alligevel ikke har. Da de fleste er villige til at betale med deres data for de rigtige gode tilbud som google giver. Bare google map vil have koster 1000-2000 kr årligt for 10-15 år siden. Og INGEN have gidet at betale for satellit og fotografering af næsten samtlige veje.
Datasynkronisering og total backup af telefon, som er et gode og som bare virker, det er også noget, mange er villig til at betale for deres data med. - Som enten har jeg ikke min billeder, kontakter, dokumenter og mail eller også har jeg og google dem

  • 1
  • 0
Dave Pencroof

I Androide's spæde start, ikke så længe efter at google havde købt Androide, forsøgte de, i lighed med søgemaskinen da den var UNG, at sælge, MEN DER VAR INGEN KØBERE, alle inkl Samsung sagde nej tak. Husk også hvor stort chocket var hos "all in the know" da google gik på børsen, og de viste sig at være enormt meget mere værd end nogen som helst havde haft fantasi til at forestille sig !
Jeg skriver ikke at google og deres arbejdsmetoder/"forretningsmodel" er ok, men de har givet andre mulighederne for at tage over og blive verdens anden rigeste virksomhed, som de jo er idag, et pænt stk efter det Apple som de stille og rolige går efter at blive lige så lukkede som, for hver generation af Androide bliver der mere og mere kode der er closed source, noget flere velrenommerede udenlandske tek-medier har skrevet om de sidste mange år !

Hav en god arb uge !!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere