Google anker milliardbøde fra franske myndigheder
Google anker 500 millioner euro stor bøde – svarende til godt 3,7 milliarder kroner, der er udstedt af de franske konkurrencemyndigheder.
Det skriver Reuters.
Bøden blev udstedt, fordi Google ikke levede op til konkurrencemyndighedernes påbud om at indgå i forhandlinger med franske udgivere om, hvordan de kompenseres for Googles brug af deres indhold.
»Vi er uenige i en række juridiske elementer, og mener, at bøden er uforholdsmæssig stor i forhold til vores bestræbelser på at nå til enighed og overholde den nye lov,« siger chef for Google France, Sebastien Missoffe, til Reuters.
Han fortsætter:
»Vi arbejder fortsat hårdt på at løse denne sag og indgå aftaler. Det omfatter en udvidelse af de tilbud til 1.200 udgivere, afklaring af aspekter af vores kontrakter og deling af flere data efter anmodning fra den franske konkurrencemyndighed.«
Nu skal Paris' appeldomstol tage stilling anken fra Google. Det er uvist, hvor længe appelprocessen vil vare.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.