Google afslører otte breve, hvor FBI kræver adgang til brugerdata

Efter det sidste år i USA blev lovligt at offentliggøre statslige anmodninger om brugerdata, publicerer Google nu otte af sådanne anmodninger. De omfatter i alt 20 Google-brugeres data.

Google vil kaste lys over statslige anmodninger om adgang til borgernes data og har derfor nu publiceret otte nationale sikkerhedsbreve (National Security Letters), som internetgiganten har modtaget i perioden 2010-2015 fra flere forskellige FBI-kontorer i USA. Det skriver mediet TechCrunch.

I brevene beder FBI om bred adgang til i alt 20 google-brugere. Størstedelen af brevene stammer fra North Carolinas FBI-kontor i Charlotte.

»Fra i dag begynder vi at gøre nationale sikkerhedsbreve, vi har modtaget på grund af retssager eller lovgivningen, offentligt tilgængelige, som en del af vores kontinuerlige kamp for at øge gennemsigtigheden i regeringens anmodninger om brugerdata. Vi er blevet befriet fra forpligtelsen til ikke at offentliggøre,« skriver Googles direktør for retshåndhævelse og informationssikkerhed, Richard Salgado, i et opslag.

Flere teknologifirmaer gør op med mørklægning

Tidligere har nationale sikkerhedsbreve været hemmelige og måtte ikke publiceres ifølge amerikansk lov.

Det blev ændret sidste år, hvorefter Yahoo blev den første store teknologivirksomhed, der publicerede nationale sikkerhedsbreve. I juni publicerede Yahoo tre breve, og efterfølgende har både Internet Archive og Google fulgte trop med et enkelt brev i sin seneste rapport om gennemsigtighed i firmaet og nu med otte nye breve.

Læs også: Google har modtaget hemmelig FBI-stævning

En Google-talsperson fortæller ifølge TechCrunch, at selvom FBI ikke har bedt om det, har Google valgt at redigere i brugernavne samt informere brugeren om FBI’s anmodning for at beskytte brugerens privatliv.

FBI kan søge i brugerdata uden dommerkendelse

FBI kan foretage de hemmelige søgninger i teknologifirmaers brugerdata uden en dommerkendelse.

Derfor har det i længere tid været en kamp for Google at gøre de nationale sikkerhedsbreve med anmodninger om disse søgninger offentligt tilgængelige, ligesom både Google og andre teknologifirmaer har argumenteret for, at søgninger i brugerdata skal kræve dommerkendelser, skriver TechCrunch.

Tidligere har Google udfordret 19 nationale sikkerhedsbreve i retten og vandt sidste år retten til at fortælle WikiLeaks' medarbejdere, at staten havde bedt om deres data.

Google har planer om at samle brevene på fælles platform. I øjeblikket er det muligt at læse dem her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikkel Kirkgaard Nielsen

Meget interessant og relevant at få et kig ind bag ved en af overvågningsmekanismerne. De udbeder sig primært konto-oplysninger (navn, adresse og oprettelsesdato). Nogle forespørgsler går skridtet videre, og beder om transaktionshistorik (transactional records) som det udpensles ikke inkluderer indhold.

Det er dog lidt pudsigt, at Google vælger ikke at følge FBI's direkte anmodning i ophævelsen af non-disclosure om at skjule medarbejderes persondetaljer. De censurerer godt nok detaljer i selve NSL-brevenes tekst, men lader hånt om den indsats ved at brevafsenderens signatur med fuldt navn gengives i bunden af brevene.

Eks. fra det seneste NSL, sendt 21. september 2015, notice om ophævelse fra 28. oktober 2016;

Notice;

FBI requests that the name and telephone number of the FBI Special Agent included on the NSL be redacted because disclosure may result in the danger to the life or physical safety of a person"

https://storage.googleapis.com/transparencyreport/legal/NSLs/15-418313/N...

NSL (min censur);

"Sincerely, M........ K...., Special Agent in Charge, Jacksonville"

https://storage.googleapis.com/transparencyreport/legal/NSLs/15-418313/N...

Er det mon en fejl, eller subtil obsternasighed? Og er det stadig “Don’t be evil.” at udsætte konkrete personer for fare (FBI eller ej)? Mikkel

  • 1
  • 1
René Nielsen

En/et NSL er jo administrativt værktøj som ikke er underlagt domstolskontrol.

Derfor må FBI alene spørge efter metadata såsom dato klokkeslet og hvem kommunikationen er rettet til og den slags, men FBI må ikke spørge til selve indholdet af kommunikationen.

Der er tre hovedproblemer med NSL. 1) tavshedsdelen, 2) antallet og 3) længden af overvågningen.

Fordi udbyderen (Google) ikke kender årsagen til FBI's interesse for en given person og ikke kan få den oplyst af personen selv fordi de er pålagt tavshed, er der fare for at borgernes rettigheder krænkes da et forsvar pr. definition vil ske i blinde. Google er uden mulighed for at beskytte kunden i statens eventuelle overgreb.

I udgangspunktet kan Google jo ikke vide om overvågningssubjektet nyder særlig beskyttelse som f.eks. medlemmer af et parlament eller er journalist i hvilken der gælder særlig beskyttelse.

Den anden del er antallet. Jf. EFF har FBI i de sidste 10 år udstedt over 300.000 NSL's og det i et land med 320 mio. indbyggere og omkring 3.500 årlige telefonaflytninger (for alle politistyrker inkl. FBI). Ja du læste rigtigt USA har som land færre årlige telefonaflytninger end supermagten Danmark (ironi kan forekomme).

Og den sidste er, at en FBI sag kan blive henlagt men den bliver "aldrig afsluttet", derfor løb NSL'en aldrig ud og derfor kunne evt. ulovligheder aldrig blive bragt til ophør.

Det blev til sidst for meget for USA kongres som sidste efterår indførte restriktioner på FBI's brug af NSL's og bl.a. derfor skal FBI løbende evaluerer behovet og herunder "nedtage" NSL's.

Det er det vi ser i dine to eksempler.

Personlig tvivler jeg på at der står noget i de breve som FBI har sendt som borgeren ikke ville få oplyst alligevel, for den pågældende special agent må jo forudse et antal retssager imod ham på FBI's vegne, når borgerne som har været genstand for en FBI undersøgelser kræver deres ret til f.eks. erstatning.

Det er jo ikke anderledes end hvis folk modtager erstatning for af have været aflyttet eller ulovlig tilbageholdt

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere