Ved søgning på ordet 'lesbisk' har de første resultater, som Google har vist hidtil, været videoer og billeder, der seksualiserede lesbiske kvinders kroppe.
Søgemaskinens algoritme er nu ændret. Det skriver mediet Pinknews.
Ændringen skyldes en kampagne ledet af Twitter-kontoen @SEO_lesbienne og det franske nyhedswebsite Numerama.
De bemærkede, at kun ordet 'lesbisk' blev knyttet til seksualiserede sider, mens søgning efter 'homoseksuel' eller 'trans' viste Wikipedia-sider, artikler og blogs om emnet.
Numerana begyndte at undersøge sagen efter at have bemærket, at de pornografiske resultater dukkede op under Googles specielle Pride-banner til minde om Stonewall-optøjerne.
Google: Forfærdelige søgeresultater
Googles vicepræsident for søgemaskinekvalitet, Pandu Nayak, udtaler til Numerana:
»Jeg finder disse søgeresultater forfærdelige, det er der ingen tvivl om. Vi er klar over, at der er problemer som dette på mange sprog, og med forskellige søgninger.«
Han bemærkede at Google tidligere har haft problemer med ordene 'pige' og 'teen', som også linkede til pornosider, inden algoritmen blev ændret.
»Vi har truffet foranstaltninger, således at når der er en grund til, at et søgeord kan fortolkes på en ikke-pornografisk måde, fremlægges denne fortolkning,« forklarede han og tilføjede, at sådanne ændringer »tager tid.«