Google+ åbner dørene for virksomheder

Nu er firmaer også velkomne i Googles sociale netværk Google+, der kan bruges til dialog med kunder og fans.

Da Google i juni lancerede Google+, var det med en venlig henstilling til virksomheder og andre ikke-personer om at holde sig væk. Fokus var i første omgang på at skabe et netværk for private brugere, lød beskeden.

Men nu bliver dørene også åbnet for kommercielle brugere, bands og mange andre, som kunne ønske sig en kontaktflade i netværket. Det skriver Infoworld.com.

Vil man oprette en side, som andre Google+-brugere så kan abonnere på, skal man dog huske at gøre det fra den konto, som også fremover skal administrere siden, da admin-rettighederne endnu ikke kan overføres til andre, skriver Cnet.com.

Læs også: Din chef kan se alt på Google+, hvis du bruger Google Apps

Google+ er Googles bud på et socialt netværk, der kan konkurrere med Facebooks dominans på området. Men det er ikke Googles første forsøg, for Google har også været i gang med først Orkut og siden Buzz, hvor især Buzz faldt på jorden med et brag. Det skete efter nogle alvorlige privacy-bommerter, der afslørede, hvilke personer man skrev med oftest via Gmail.

Belært af erfaring har Google med Google+ gjort sig mere umage for at gøre det mere gennemsigtigt for brugeren, hvem der kan se hvilke informationer, hvilket generelt har fået ros.

Følg Version2: Klik her for at se, følge og kommentere på Version2's nye side på Google+

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere