Måske vil du gerne vide lidt mere om, i hvilket land server-ip-adressen bag en webshop befinder sig - eventuelt i forbindelse med opklaringen af, hvorvidt der er tale om en fup-butik.
Måske har du en helt anden grund til at ville vide lidt mere om, hvor en ip-adresse faktisk hører til, samt hvilken vej dine data bevæger sig på internettet, når du kommunikerer med ip-adressen.
Selvom du ikke har ressourcer som en politimyndighed, så kan frit tilgængelige værktøjer alligevel give dig et fingerpeg om, hvor en ip-adresse faktisk hører hjemme.
Forleden bragte Version2 en historie om, at amerikanske Homeland Security og politimyndigheden FBI tilsyneladende har byttet rundt på Schweiz og Swaziland i forbindelse med fastsættelsen af lokationen for flere ip-adresser, som myndighederne har offentliggjort sammen med en rapport om russiske hackerangreb mod USA.
Der er flere måder at fastsætte lokationen af ip-adresser på. Hvis der er tale om en politimyndighed som FBI, så kan det være en mulighed at kontakte andre myndigheder i for eksempel Danmark og få dem til at hjælpe med at fastslå, hvor en ip-adresse hører hjemme.
Har man ikke den mulighed, og er man alligevel nysgerrig efter, hvem der er i den anden ende af dataforbindelsen, så kan flere frit tilgængelige værktøjer måske give et praj.
Som en del Version2-læsere vil vide, så er det blandt andet muligt at slå ip-adresser op i åbne whois-registre på nettet for at få en idé om, i hvilket land en ip-adresse hører hjemme.
Ping-tider
Men der kan dog snige sig forkerte data ind i disse registre, påpeger direktør hos internetudbyderen Kviknet Yoel Caspersen. Og samtidig kan det være svært uden videre at verificere, hvorvidt whois-data faktisk er korrekte.
»Der er nogle helt håndfaste ting, man kan udlede, hvis man for eksempel kan se ping-tider,« fortæller Yoel Caspersen.
Ping-tiden fortæller, hvor lang tid det tager for en datapakke at bevæge sig frem og tilbage mellem en kilde til en destination. Og dermed kan ping-tiden også sige noget om den fysiske afstand mellem to ip-adresser.
»Generelt er det sådan, at hvis man laver et ping på tværs af Atlanterhavet, ja, så er ping-tiden 80-90 millisekunder bare for den strækning. Hvis man skal over på den vestlige side af USA, så lægger man fyrre millisekunder oveni,« siger Yoel Caspersen.
Med andre ord: Hvis ping-tiden er mindre end 70-80 millisekunder, så ligger den ip-adresse, der svarer, i hvert fald ikke i USA, påpeger Yoel Caspersen.
Mens ping-tiden sætter en øvre grænse for, hvor langt væk en ip-adresse fysisk kan befinde sig, så betyder en høj ping-tid ikke nødvendigvis, at ip-adressen også befinder sig langt væk.
»Ping-tiden kan godt være højere, end den fysiske afstand tilskriver. Det har noget at gøre med, at udstyr i mange tilfælde er sat op til at nedprioritere ping-forespørgsler. Men den kan under ingen omstændigheder være lavere, end den fysiske afstand tilskriver,« siger Yoel Caspersen.
Traceroute
En måde at se ping-tiderne på er, som en del Version2-læsere allerede vil vide, ved at anvende kommandoen ‘ping’ i både Windows og Linux i forhold til en given ip-adresse.
Hvis man også vil se, hvilken vej trafikken bevæger sig over internettet, kan en anden mulighed være kommandoen tracert på Windows og værktøjet traceroute på Linux.
Ud over pingtider viser værktøjerne også, hvilke andre ip-adresser trafikken går igennem på vej hen til destinationen.
Der kan være forskel i de ping-tider, som traceroute giver i forhold til en given ip-adresse, og så værktøjet ping. Yoel Caspersen påpeger, at det blandt andet afhænger af, hvilken protokol.
Ved brug af traceroute eller tracert påpeger Yoel Caspersen, at oplysningerne fra de enkelte hops, som dataforbindelse går igennem, godt kan være vildledende.
»En router kan i bund og grund svare med en hvilken som helst ip-adresse på en traceroute. Det vil sige, at der ikke er nogen garanti for, at den ip-adresse, man får retur, er korrekt. Men ofte er det sat sådan op, at ip-adresser, som bliver besvaret med en traceroute, de vil have en reverse DNS-registrering, som giver et fingerpeg om, hvor udstyret står henne,« fortæller Yoel Caspersen.
Et reverse DNS-lookup vil sige et opslag på ip-adresse, der bliver oversat til et domænenavn som eksempelvis version2.dk
»Det er typisk store ISP'er, som vælger at inkludere bynavne eller noget andet for reverse DNS-entry for deres ip-adresser,« siger Yoel Caspersen.
Skjulte hops
Mens traceroute i udgangspunktet giver et overblik over, hvilken rute datatrafikken tager på internettet, så kan flere elementer godt være skjulte i oversigten.
»Hvis de flere brugere på en DSL-forbindelse forsøger at lave en traceroute til et nyhedssite eller andet i Danmark, så vil de typisk kun se nogle få hops inden trafikken kommer ud af deres udbyders netværk, men faktum er, at rigtig mange DSL-brugeres trafik går via TDC's netværk, hvor der er adskillige hops nedenunder, men det bliver maskeret at netværket,« fortæller Yoel Caspersen.
En anden forklaring på, hvorfor outputtet fra en traceroute kan ende med at se mærkeligt ud, kan ifølge Yoel Caspersen være, hvis der er en eller anden form for data-tunnel involveret. Eksempelvis i form af en VPN-forbindelse.
»Det kunne betyde, at man lige pludselig ser meget lang pingtid mellem to hops, som umiddelbart ser ud til ikke at ligge så langt fra hinanden. VPN-tunnelen kan skjule nogle af de fysiske hops, som trafikken bevæger sig via.«
Og her kan en høj ping-tid et sted på ruten måske være en indikator på, at trafikken et sted i forløbet bevæger sig over et helt andet land og omkring langt flere hops, end det umiddelbart fremgår af et traceroute output.
»Hvis jeg har en Openvpn-forbindelse oppe at køre og laver en traceroute på den, så vil det kun vise et hop mellem mig og VPN-serveren, selvom forbindelsen jo alt andet lige går hen over det offentlige internet, og der måske er 10 forskellige routere involveret i trafikken,« forklarer Yoel Caspersen.
Han understreger, at ping-tider og antallet af hops kun kan give et praj om, hvor en ip-adresse befinder sig, og at det altså ikke er noget endegyldigt bevis. Men når det er sagt, så mener Yoel Caspersen også, at værktøjer som traceroute og tracert ofte vil give et mere retvisende billede end blot et whois-opslag på nettet.
