Glostrup testede single-sign-on på langsomt netværk og fik glade læger

It-udfordringen: Da Glostrup Hospital skulle teste virtuelle desktops og single-sign-on, var brugerne begejstrede fra starten. Men ekstra-udstyr og et for sløvt netværk har drillet.

At læger og sygeplejersker bruger alt for meget arbejdstid på at logge ind i forskellige systemer, er et velkendt problem. Derfor arbejder regionerne på at få indført single-sign-on og mulighed for hurtigt at skifte mellem forskellige computere, og Glostrup Hospital stod for én af de i alt fire forskellige pilotforsøg, som Region Hovedstaden var involveret i.

Her fortæller leder af teknisk it på Glostrup Hospital, Søren Bank Schelske, om projektet, som han var projektleder for.

Hvad går projektet ud på?

»Vi har haft en pilottest af virtuelle desktops og single-sign-on, og den løsning, vi testede, er grundlag for den løsning, der bliver rullet ud til alle hospitaler i Region Hovedstaden.

Vi havde 500 brugere i pilotprojektet, og de bruger stadig denne løsning, for de er så glade for det, at vi ikke kan tage det fra dem igen, før den endelige løsning bliver rullet ud med det fulde produktionsmiljø.

Da det blev besluttet i Region H, at vi skulle have single-sign-on og mulighed for at flytte sessions hurtigt mellem computerne, gik vi i gang med at scanne markedet for løsninger og se, hvilke komponenter der kunne være relevante. Det skulle være en form for desktop-virtualisering, men vi havde ikke lagt os fast på hvilken. Vi ville også gerne have tynde klienter, så det kunne virke så hurtigt som muligt.

Tre forskellige muligheder er blevet testet i Region H, og så har vi samarbejdet med Region Nord, som testede en fjerde løsning, så vi kunne dække alle de komponenter, som virkede brugbare. Efter pilotprojekterne evaluerede vi på hundredevis af punkter og vejede sammen. Vi testede det også med klinikere (fx læger og sygeplejersker, red.) i vores laboratorium på Herlev Hospital, hvor vi kan afprøve it-løsninger i et simuleret hospitalsmiljø, og vi har lavet før- og eftermåling, hvor vi har undersøgt, om klinikerne har sparet tid, og om de er tilfredse.«

Hvad var målet med projektet?

»Vores målsætning var at give klinikerne den bedste og mest effektive adgang, vi kunne finde. Og samtidigt får vi forbedret sikkerheden, selvom det ikke indgik som mål for projektet.

Når klinikerne skal logge ind med brugernavn og password til en helt masse forskellige systemer, tager det 52 minutter om dagen, har vi regnet ud, hvis de gør det på den helt rigtige måde. Men i praksis ender det med, at de bruger hinandens konti og password. Vi har målt, at der bliver brugt 18 minutter på login om dagen. Nogle skriver også ned på papir i løbet af dagen og skriver så ind i systemerne på én gang til sidst, fordi de så slipper for at logge på mange gange.

Med virtuelle desktops og single-sign-on skal de logge på én gang om morgenen, hvor det tager halvandet minut at komme på, og så bruger de deres ID-kort med RFID-chip og en pinkode til at kalde deres session frem på andre computere i løbet af dagen. Hos os tager det 20-25 sekunder at connecte igen, men det skal ned på fem sekunder.«

Hvad er tidsplanen for projektet?

»Vi begyndte med pilottest i maj 2010 og havde oprindeligt et halvt år til at teste. Nu er produktionsmiljøet for hele regionen ved at blive sat op, men det er blevet forsinket af forskellige grunde. Vi har kørt videre med pilottesten, selvom vi driver den med mindre testsetup, fordi det er populært hos brugerne.

Alle klinikere i hele regionen skal efter planen være på systemet inden udgangen af 2012.«

Hvilken teknologi indgår i projektet?

»Her på Glostrup Hospital testede vi desktop-virtualisering med VMware View, single-sign-on fra Imprivata, der hedder Onesign, og en tynd klient fra HP.«

Hvilke udfordringer er I stødt på undervejs i projektet?

»Normalt er problemet motivation og adoption hos brugerne, men her var det rigtigt nemt, for de var alle meget motiverede. Men vi har haft nogle tekniske udfordringer.

Desktop-virtualiseringen har givet problemer med lokale printere, dikterings-enheder, headsets og andet perifert udstyr, man tilslutter med USB.

Det skyldes især, at vi startede piloten på VMware View i version 4.0, hvor vi var lidt hurtigt ude, så det næsten var lidt cutting edge. Der var problemer med support af forskelligt hardware og hardware-platforme, men det hjalp, da vi efterhånden opgraderede til version 4.5 og 4.6.

Vores netværk viste sig også ikke at være så hurtigt. Den driftopgave er outsourcet, så jeg kender ikke alle de tekniske detaljer i det, men her på Glostrup tager det 20-25 sekunder at reconnecte til en session, mens det tager 8 sekunder på Bispebjerg Hospital. Vi kører multicast-netværk og det fungerer bare ikke så godt sammen med desktop-virtualisering, så det er vi ved at ændre.

Licenser er en anden udfordring. Pludseligt skulle vi betale for en helt masse forbindelser til nogle medicinske systemer, fordi producenten ikke på nogen måde har tænkt på virtuelle desktops. Vi talte med dem og fik nye aftaler.

Det er samme problem med Microsoft Office, som heller ikke er velegnet til virtuelle desktops, for licenser betyder, at man skal betale for alle enheder, som kan tilgå softwaren. Det er helt klart en faldgrube, man kan falde i. Af samme grund skifter Region H til Libreoffice, som er gratis. Her på Glostrup Hospital har vi i forvejen betalt for Office til alle computerne, så vi bruger det endnu på piloten.

Man skal også være klar over, at virtuelle desktops og single-sign-on kan ændre på workflow og arbejdsopgaver. Så man skal være klar til at forklare personalet, at nogle andre nu kan løse en opgave, fordi de nu har nemmere adgang. For eksempel kan lægerne nu skrive ind med det samme, i stedet for at skrive en seddel og lade sekretæren gøre det. Men der er ikke nogen her, som har brokket sig over det.«

Hvilke gode råd kan du give videre?

»Man skal kun indføre virtuelle desktops, hvis det giver en god forretningsværdi. Man skal ikke bare gøre det for sjov. Men har man en meget mobil workforce, kan det være en god idé.

Hvis man har meget perifert udstyr, kan det give problemer, lærte vi i pilottesten.

Og så har tynde klienter været en dårlig erfaring. Jeg vil anbefale, at man går efter zero-clients, som er maskiner, der bare har grafikkort og netkort og forbinder direkte til det virtuelle miljø. Det giver mere bang og hurtig forbindelse. På Bispebjerg Hospital har de været nede på to sekunders connect-tid med Sunray zero-clients fra Sun.

Hvis man indfører tynde klienter, er det som at indføre en ny platform. Så udover at tynde klienter har et lavere strømforbrug end almindelige computere, så kan man ligeså godt holde sig til de almindelige. Jeg har taget mange tynde klienter tilbage og erstattet dem med almindelige computere, fordi de er nemmere at vedligeholde.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere