GlobalConnect: Skyen gør It-cheferne mere forretningsorienteret

Hos GlobalConnect ser man det som en naturlig udvikling at tilbyde en it-platform sammen med fiber-forbindelsen. Så kan it-cheferne nemlig koncentrere sig om udvikling fremfor drift.

It-cheferne vil hellere bruge mere tid på initiativer, der giver voksende bundlinjetal, og mindre tid på drift. Sådan lyder det fra GlobalConnects salgsdirektør, Lars Lastein.

Det er der umiddelbart ikke meget kontroversielt i, men hos GlobalConnect tror man på, at udsigterne til at slippe for at vedligeholde et serverrum får flere virksomheder til at kigge mod skyen.

»It-cheferne er blevet mere forretningsorienteret. De er mere interesseret i, hvordan medarbejderne kan bruge teknologien til at arbejde mere effektivt og mindre ekspert på, hvordan man leverer en netværksforbindelse og driver datacenter,« siger Lars Lastein.

Derfor mener han, at det er et naturligt skridt for et fiberselskab som GlobalConnect at tilbyde en it-platform, på samme måde som de tilbyder internet.

Det frigiver ressourcer så it-medarbejderne kan bruge energi på at udvikle og opsætte applikationer, der hjælper medarbejderne i deres daglige arbejde. De skal ikke holde selve platformen ved lige, og de kan hurtigt tappe mere regnekraft, hvis de i en periode skulle for brug for det til et projekt.

Teknologien er moden

Når man hos GlobalConnect tror at trenden går i den retning, er det ikke alene, fordi it-cheferne har fået en masseåbenbaring. Det er også i høj grad, fordi teknologien er moden til, at man kan drive it på den her måde.

»Serverne fylder jo slet ikke så meget som tidligere. Derfor giver det nu god mening at lave de her store virtuelle miljøer, hvor vi kan have flere hundrede servere på den plads, hvor man før i tiden havde én. Derudover er softwaren også modnet meget de sidste par år« siger Claus Zibrandtsen, som har ansvaret for GlobalConnects cloud-løsning.

GlobalConnect satser på en cloud-løsning til større virksomheder, og mener at have gode kort på hånden, fordi den ikke skal ud og lave aftaler med andre virksomheder for at levere hele pakken.

»Vi tager ansvaret hele vejen op til operativsystemet, derefter har kunderne selv ansvaret for de applikationer, de har brug for,« siger Claus Zibrandtsen.

GlobalConnects cloud-løsning er kun ganske få måneder gammel, men den har ifølge Lars Lastein allerede vakt stor interesse.

Artiklen er skrevet som led i Version2's Sommertour 2012, hvor redaktionen sommeren igennem besøger it-virksomheder og rapporterer om medarbejdernes dagligdag og virksomhedens projekter. Se den samlede tour-plan her., hvor du også har mulighed for at stille spørgsmål til de besøgte virksomheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Martin Jensen

Jeg vil gerne se en redegørelse for 'Cloud' delen i det her, og hvad der menes med operativsystemet i Cloud sammenhæng.

Hvis det bare er hostede virtuelle Windows servere, er der jo ikke en døjt Cloud i det.

"Cloud!" er næsten lige så misbrugt som "Velegnet til grill!" prædikatet. Dem der misbruger det aner typisk ikke hvad Cloud egentligt er - typisk sælgere uanset rang, og ophøjet-til-IT-chef-typer.

Hvis man i ovenstående erstatter 'Cloud' med 'Hosted' (og lige tilpasser) - så tror jeg det er meget præcist.

  • 3
  • 0
#2 Lars Hansen

Hvis det bare er hostede virtuelle Windows servere, er der jo ikke en døjt Cloud i det.

Jeg er til dels enig, men hvad hvis argumentet er, at man bliver forbrugsafregnet på en service vi kalder "Windows", og så betaler for CPU tid, IOPS&transfer, diskforbrug og båndbredde + en SLA. Så vil jeg da mene, at det kunne betegnes som cloud, og Windows as a Service, selvom det måske måtte lyde grotesk i nogles ører opfylder det så ikke kriterierne?

Fra Wikipedia "Cloud computing is the delivery of computing and storage capacity [1] as a service [2] to a community of end-recipients. The name comes from the use of a cloud-shaped symbol[3] as an abstraction for the complex infrastructure it contains in system diagrams[4]. Cloud computing entrusts services with a user's data, software and computation over a network.

There are three types of cloud computing:[5]

Infrastructure as a Service (IaaS), Platform as a Service (PaaS), and Software as a Service (SaaS)."

  • 0
  • 0
#4 Lars Hansen

Jeg er helt sikker på at alle cloud leverandørerne vil råbe (og råber) meget højt hvergang man påpeger for dem at det de leverer er gammel mælk på nye flasker.

Jeg havde faktisk et møde med Global Connect, hvor vi bl.a. blev tilbudt en løsning med vores Windows servere i deres "sky". Da jeg slog på tromme omkring, at det vel bare var almindelig hosting var det altså ikke noget de reagerede sønderligt på.

Tror sådan set bare, at det er ret sikkert at snakke om cloud med diverse IT Chefer/Ansvarlige, fordi det er et begreb der er meget oppe i tiden og man nemt slipper af med at anvende fordi det er så løst defineret.

Det er nemt at gå videre med, fordi det på en eller anden måde gør det nemt, både at ansvarsfraskrive sig detaljerne samtidighed med, at det oser af fremtidssikring.

Det er helt sikkert farligt legetøj :-)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere