Global logistik-kæmpe lukker systemer ned efter stort cyberangreb

22. februar 2022 kl. 09:20
Global logistik-kæmpe lukker systemer ned efter stort cyberangreb
Illustration: MAGNIFIER / Bigstock.
Søndag blev logistikvirksomheden Expeditors International ramt af et cyberangreb, der standsede virksomhedens operationer globalt.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den verdensomspændende logistikvirksomhed Expeditors International, der blandt andet har en afdeling i København, blev søndag ramt af et formodet ransomwareangreb, der har fået virksomheden til at lukke de fleste af sine operationer globalt.

Det skriver Bleeping Computer.

I en pressemeddelelse skriver Expeditors International, at virksomheden har været »genstand for et målrettet cyberangreb. Da vi opdagede hændelsen, lukkede vi de fleste af vores operativsystemer globalt for at styre sikkerheden i vores globale systemmiljø.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af en downtime-notifikation fremgår det, at virksomheden er ved at implementere backup-procedurer.

Bleeping Computer har af en anonym kilde fået oplysninger om, at det drejer sig om et ransomwareangreb, ligesom mediet vurderer, at Expeditors Internationals fremgangsmåde med at lukke systemerne globalt og implementere backup-procedurer er et tegn på ransomware.

Expeditors International forsøger at udarbejde løsninger med sine transportører og serviceudbydere for at minimere påvirkningen af kunderne. Et internationalt hold af sikkerhedseksperter efterforsker i øjeblikket angrebet og hjælper virksomheden med at genstarte driften.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger