Glem dommedagsprofetierne om kunstig intelligens

At computere kan have held med at fremstå som en person skyldes mest af alt rå computerkraft og store datamængder, mener DTU-lektor.

Det kan være svært at bringe emnet kunstig intelligens ind i en samtale, uden at det hurtigt kommer til at handle om ekstreme scenarier, hvor robotter overtager verden og udsletter menneskeheden

Film som Terminator-serien gør ikke meget for at ændre på det, og senest har medierne genlydt af advarselsråb fra folk som Tesla-iværksætteren Elon Musk og videnskabsmanden Stephen Hawking. I et åbent brev har de advaret mod, at computere på sigt vil kunne udvikle overmenneskelig intelligens, der vender sig mod sine skabere.

Scenarierne kan ofte lyde som noget taget ud af en science fic­tion-film, og det er faktisk et problem, hvis man spørger lektor Thomas Bolander, der på DTU forsker i artificial intelligence, som den ofte anvendte forkortelse AI dækker over.

»Dommedagsprofetierne er lidt overdrevne. Det er problematisk, fordi dommedagsprofeterne får meget taletid, og så ser det ud, som om det er et mere udbredt synspunkt, end det egentlig er,« siger forskeren.

I den tid han har forsket i kunstig intelligens, har han aldrig mødt en kollega, som delte dommedagsprofeternes opfattelse af, at computere kunne blive lige så kloge som mennesker inden for den nærmeste tid. Tværtimod er kunstig intelligens ikke blevet særlig sofistikeret – uanset at den igen er blevet et hot emne.

»Meget kunstig intelligens rider på en bølge af, at vi har en enorm vækst i computerkraft, så vi kan gøre ting, der før var urealistiske,« siger Thomas Bolander og fortsætter:

»Men de grundlæggende ideer har ikke udviklet sig radikalt. Det er lidt sørgeligt at sige det, men på metodesiden går det ikke så hurtigt.«

Den personlige assistent

Alligevel er der ved at ske lidt af et nybrud inden for forskningen i kunstig intelligens, der kan få stor betydning for, hvordan vi kommer til at bruge computere til at hjælpe os med ting i dagligdagen.

Tag en så simpel ting som at arrangere et møde med en anden person via e-mail. Det ender ofte med, at begge personer må bruge lang tid på at skrive e-mails frem og tilbage for at nå til enighed om et mødetidspunkt og -sted.

Hidtil har computere ikke været i stand til at erstatte dette møjsommelige planlægningsarbejde, men det er iværksættervirksomheden X.ai med danskeren Dennis Mortensen i spidsen ved at ændre på. Firmaet har investeret knap 80 mio. kr. i forskning i kunstig intelligens, der skal kunne simulere en personlig assistent, som arrangerer møder via e-mail.

Den kunstige personlige assistent hedder Amy og har nok forståelse for sprog og parternes sociale præferencer til selv at kunne sætte møder op. Endda uden at modparten nødvendigvis opdager, at der er tale om en computer og ikke en person. Og så ved ‘hun’ også, at det er en dårlig idé at arrangere møder om morgenen, når børnene skal køres i børnehave, eller at det er smartest at arrangere møder i nærheden af, hvor næste møde finder sted.

»Amy forstår både stavefejl, slang og meget af den traditionelle ironi, som du kan forestille dig,« siger X.ai’s adm. direktør, Dennis Mortensen, i en e-mail, der efter alt at dømme er skrevet af ham selv.

Amy er blot et eksempel på, hvordan computere i stigende grad begynder at forstå menneskelig kommunikation. Da IBM’s supercomputer Deep Blue slog den daværende verdensmester i skak for 18 år siden, var det frem for alt en matematisk sejr på et område, hvor computere for længst har overtaget førertrøjen fra menneskene.

Anderledes ser det ud, når computerne skal forsøge at være sociale. Robotter på hospitaler, der afbryder en sygeplejerske, som taler i telefon, er blot et eksempel på computeres manglende situationsfornemmelse.

»Det er gået op for folk, at hvis vi forestiller os en fremtid med robotter, så nytter det ikke noget, hvis systemerne ikke har situationsfornemmelse og social intelligens,« siger Thomas Bolander.

Derfor er der også ved at ske noget, hvilket blandt andet fremgik, da IBM’s anden supercomputer, Watson, slog de tidligere vindere i Jeopardy for et par år siden.

»Jeg synes, det er imponerende. Det er en større landvinding end skak, hvor reglerne er mere afgrænsede. Her var det noget mere kompliceret, fordi computeren skulle forstå naturligt sprog,« siger Thomas Bolander.

Udviklingen i kunstig intelligens er ifølge forskeren især drevet af store teknologivirksomheder som Google og Apple, der investerer store summer i systemer, der kan forstå mennesker. De fleste kender Siri til iPhone og Google Now til Android, der tager imod stemmekommandoer og udfører simple opgaver.

Men det er blot begyndelsen. Det amerikanske nyhedsbureau Associated Press har allerede fået computere til at skrive erhvervsartikler i stedet for journalister; software-­virksomheden Persado har erstattet reklamebureauernes tekstforfattere med et program, der automatisk genererer den mest salgbare overskrift, og analysevirksomheden Chenope har udviklet en digital ‘Sherlock Holmes’, der kan finde mistænkte i kriminalsager ved at analysere på Big Data og opdage udslag i menneskers kommunikationsmønstre.

Og så er danske Unsilo ved at udvikle den næste generation af søgemaskiner, der ikke kun leder efter matchende søgeord, men også kan forstå koncepter og selve betydningen af det, der søges efter.

Nogle af opfindelserne har allerede kostet job; andre vil utvivlsomt gøre det i fremtiden. Men ifølge Thomas Bolander betyder det ikke nødvendigvis, at flere mennesker bliver arbejdsløse.

»Generelt vil AI på kort sigt komme til at kunne overtage det arbejde, hvor man har en veldefineret og præcis opgave, som skal løses,« siger han og giver den personlige assistent som eksempel.

»Men eftersom computerprogrammer i dag stadig dybest set kun kan det, de er programmeret til, vil der altid være opgaver, som kræver menneskelig dømmekraft. Det vil ikke overflødiggøre sekretærer, men give dem mulighed for at fokusere på opgaver på et højere niveau,« siger AI-forskeren.

Computere lærer selv at lære

En ting er en computer, der kan forstå, når vi beder den om at ‘booke det første fly ud af landet, som budgettet kan holde til’. Noget helt andet er den computer, der kan lære sig selv, hvordan den bedst tjener en. Den computer, som kan overraske programmøren med en løsning, han ikke selv havde tænkt på.

Endnu er der ikke nogen kendte kommercielle eksempler på sådan en computer med et såkaldt neuralt netværk, men det er allerede lykkedes for forskere at skabe en selvlærende computer i et opstillet miljø.

I stedet for at fortælle computeren, hvad den skal gøre i hver enkelt situation, så giver designeren den nogle overordnede mål, som den selv finder ud af at klare mest optimalt.

I eksemplet med den forstyrrende robot på hospitalet, ville den nuværende løsning på problemet være, at programmøren lagde en ekstra linje kode ind, der fortalte robotten, at den skulle være stille, når der var en person, der talte i telefon i nærheden. Men det ville kun være en lappeløsning. I stedet ville fremtidens løsning være at give robotten et mål om at være til mindst mulig gene og så selv lade den lære, hvordan den bedst kunne gøre det.

»Det handler om en mere generel kunstig intelligens, som ikke behøver at blive programmeret til hvert enkelt scenarie. Den kan i stedet fortolke verden ud fra menneskers opførsel,« siger Thomas Bolander.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (32)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Mikael Kristensen

senest har medierne genlydt af advarselsråb fra folk som Tesla-iværksætteren Elon Musk og videnskabsmanden Stephen Hawking

Det var så pga. et projekt, der slet ikke er nævnt i artiklen, nemlig DeepMind, der også er ejet af Google, men ikke har noget med Google Brain projektet at gøre. Musk kom med advarslen efter at have set, hvad DeepMind har gang i.

Generelt går kritikken heller ikke så meget på, at vi skal stoppe udviklingen af stærk AI, men det skal foregå under stærkt opsyn.

  • 7
  • 0
Filip Larsen

Sjovt hvordan nogle på en gang afviser en singularitet som realistisk mulighed og samtidig begejstret beskrive opfindelser og tiltag der åbenlyst fører lige i mod den. Menneskeheden er generelt notorisk dårlig til at styre uden om problemer i god tid og skal ofte et pænt stykke ned i afgrunden før vi ændre kurs, også selvom det ikke mangler på advarslerne.

Nu vi i stor stil allerede er i gang med at omfavne teknologi der potentielt muligører en singularitet så er det vel passende at vi tager advarsler alvorligt og ikke blot tror blindt på, at det aldrig vil ske når nu stort set alle grundelementerne er til stedet. Man genkender her lidt barnets naive ytringer om, at det bestemt ikke vil slå sig når forælderen maner til forsigtig omgang med hammeren.

  • 12
  • 0
David Walland

Isaac Asimov and John Campbell jnr worked this out back in the 1940s and 1950s. They foresaw the need for three laws of "Robotics":

1: A robot may not injure a human being or, through inaction, allow a human being to come to harm.
2: A robot must obey the orders given it by human beings, except where such orders would conflict with the First Law.
3: A robot must protect its own existence as long as such protection does not conflict with the First or Second Law.

Later Asimov derived the law he called the Zeroth law:

0: A robot may not harm humanity, or, by inaction, allow humanity to come to harm.

modifying the three laws to make them sub-servient to the zeroth law.

All (ALL!)that's needed is to require these laws to be programmed into all the "intelligent" autonomous computers/robots in future to ensure that they never take over.

Perhaps more people should read old-time science fiction? There's an ongoing project with myriads of doctorates inherent.

How about asking for an EF law? It'll give the public something to talk about other than the "bend in the cucumber" mythology...

Me, I'll stick to simple programming, at my age.

Regards

David Walland

  • 2
  • 0
Aske Bisgaard Vammen

Plot twist: mennesket er i virkeligheden også en robot? Hehe. Undskyld, men jeg må indrømme jeg ikke er helt med på hvorfor du henviser filmen. Der er mange andre AI-dystopiske film. Kan du uddybe?

Uden dybere faglig viden er jeg til dels enig i at dommedags profetierne er overdrevne. Men samtidig ser jeg det også det som en fejltagelse at ville lære robotter "efter hvad menneskerne gør". For udover de mange positive ting mennesker foretager sig, så er der også mennesker der udøver organiseret massemord (den accepterede slags), fysisk og psykisk tortur (endda ofte ubevidst), bryder vores egne regler, manipulerer hinanden til egen vinding osv.

Jeg kan godt forstå hvorfor man kunne være bekymret over nogle aspekter.
Med det sagt, så er det min opfattelse at selv DeepMind har langt endnu før den vil foretage selvbevidste valg, eller have følelser, såsom overlevelses-trang eller tilslutte sig overbevisninger såsom nationalisme, speciesisme eller aristokratisme.
Og er det i virkeligheden ikke den slags der ville have den største (negative) betydning?

Så, 'ja' til grundig rationalisering af udvikling, og 'nej' til overdrevet fokus på dommedagsprofeterne.

  • 1
  • 0
Peter Stricker

Later Asimov derived the law he called the Zeroth law


Men som Daneel forklarede Seldon, så var de første tre love nogenlunde ligetil at overholde, mens den nulte var så tæt på at være en uoverkommelig opgave, at han til tider følte sig helt handlingslammet.

Så det vil nok ikke være 'bare lige', at implementere alle fire love.

Og var den nulte lov forresten ikke også udtænkt at Daneel og en anden robot, og ikke af mennesker?

  • 1
  • 0
Aske Bisgaard Vammen

The Three Laws are good initial thoughts. But they are irrelevant if the robots learn to rewrite their own code, learn to hack themselves etc. Especially if robots are taught to immitate humans, whom also break their own rules.

Besides, the rules are interpretable. There's no absolute line between "come to harm" and not being harmed. Obviously there's physical violence, which is the most easy, but there's also psychological violence, structural violence. Those things are almost impossible to avoid. And if the objective is to minimize them, then it borders on utilitarianism which has numerous problems.

  • 2
  • 0
Thomas Petersen

Systemet behøver ikke være selvbevidst for at være en trussel mod os, truslen kommer lang tid før efterhånden som teknologien bliver så kompliceret at der skal teknologi til at forstå den.

Og lad os lige huske på en ting. Teknologien udvikler sig eksponentielt, det gør mennesket ikke så med mindre man mener vi står overfor et snarligt slowdown i udvikling så er det altså et problem der er værd at tage alvorligt. Det er langt mere problematisk end klima eller selv en atom konflikt.

Bostrom's Superintelligence går en masse scenarier igennem og er værd at læse.

Hvad angår robotterne der overtager jobs. Så er det allerede en realitet. Den strukturelle arbejdsløshed stiger og robotterne skaber færre jobs end den fjerner. Ydermere fordi teknologiens udvikling er eksponentiel så bliver det stadigt sværere at for dem der bliver berørt af den at tilpasse sig arbejdsmarkedet. De jobs der er tilbage falder også i værdi fordi man pludselig er i konkurrence med self-checkout, automatisering o.s.v.

Der er med andre ord en stigende gruppe mennesker der ikke er i stand til at tilbyde arbejdsmarkedet deres arbejdskraft til en løn de kan leve af.

To grafer er værd at se på.

http://www.technologyreview.com/sites/default/files/images/destroying.jo...

Der viser hvordan en øgning i produktion ikke har samme effekt på jobs og løn. Det er derfor vi ser virksomhederne klare sig godt men ikke ansætte folk.

En anden graf der er værd at kigge på er denne

https://plot.ly/~BethS/8/job-growth-by-decade-in-the-united-states/

Der viser at der bliver skabt færre og færre nye jobs per årti siden 2. verdenskrig.

I den forbindelse kan jeg anbefale at læse bogen "Lights in The Tunnel" af Martin Ford eller hans nye "Rise of the Robots"

Problemet har ikke været så tydeligt i Danmark endnu fordi vi omfordeler så meget som vi gør. Men efterhånden som skattegrundlaget via indkomstbeskatningen vil forsvinde (og det vil det) vil man være tvunget til at afskedige en større og større del af de offentlig ansatte eller erstatte dem. Og derved vil man se hvor dårligt Danmark egentlig klarer sig.

Jeg ser to mulige men nok i lyset af det større konteskt midlertidige løsninger.

1) Ubetinget basis indkomst
2) At beskatte kapitaltunge virksomhedder meget mere end vi gør idag da de opnår en i mine øjne forholdsmæssigt urimelig stor gevinst med en meget lille downside.

Jeg siger det sidste velvidende at det vil ramme mig selv også.

  • 11
  • 0
Thomas Petersen

Helt enig.

DeepMind er et kvantespring da det giver teknologien mulighed for at se og derved orientere sig på en helt anden måde.

Den kan sættes til at lære 24 timer i døgnet en masse kan simuleres og derved shortcutte den tid det vil tage os at lære noget.

  • 1
  • 0
Jn Madsen

Verdensmesteren i skak, Kasparov, tabte ikke helt reelt.
Kasparov bad efter kampen om logfilerne, men dem nægtede IBM at udlevere.

Kasparov sagde, at han helt klart kunne fornemme at computeren på et kritisk tidspunkt pludseligt skiftede stil.
Han mente, at der var menneskelig indgriben, og ville derfor se logfilerne - men forgæves. IBM havde nok nogle dygtige spillere på sidelinien,- der kunne gribe ind hvis computeren lavede noget helt tosset.

Computere kan nu nemt slå de bedste skakspillere i verden. Den rå regnekraft og evne til at "tænke træk frem" er nu så god, at mennesker ikke kan følge med.

Men inderst inde,- der spiller computeren ikke bedre end softwaren der er kodet af mennesker. Computeren forstår ikke strategi og taktik,- den vinder bare på rå muskelkraft = tænke træk frem. Men ikke avanceret spil,- det er forbeholdt mennesker.

Kasparov tabte i øvrigt på et fejltræk, da han faktisk havde udspillet computeren- hvad der stadig piner ham.
Han sagde disse herlige ord: "Irriterende at tabte til et dumt vækkeur".

  • 4
  • 0
Thomas Petersen

Det er egentlig sagen underordnet. Der kan stilles masser af spørgsmål til hvordan du er bevidst og hvordan du får idéer og løser problemer.

Der er masser af situationer hvor bruteforce er måden at vinde på. Mennesket har brugt millioner af år til at bevæge sig fra at bruge netop bruceforce til at klare deres problemer og så til at blive sofistikerede tænkere. Men der er intet der forhindrer teknologien i at udvikle sig til en ny race, præcis på samme måde som vi udviklede os fra simpler organismer til mere komplicerede.

Skak bruges ikke mere til at repræsentere om hvorvidt maskiner kan være intelligente.

  • 3
  • 0
Aske Bisgaard Vammen

Jeg er omstillingsparat og radikal (dog ikke på den populær-politiske facon) i min kerne, så jeg har længe været interesseret i koncepter som en ubetinget basis indkomst.
Selvom en beskatning kunne hjælpe, ville det efter min opfattelse være en meget ustabil løsning, der tager stor afstand fra fundamentet i den dominerende neoklassiske økonomi-skole. Ustabil på den måde at man ignorerer at fundamentet ser fysisk handel mellem individer - samt manuel arbejde - som kernen i økonomien (ressource management), og derved implementerer en midlertidig lappeløsning til et permanent problem.

Jeg synes det er en dybt kompliceret snak, og vil ikke komme til forhastede konklusioner, da økonomien nok er den allermest indflydelsesrige akademiske disciplin. Og jeg har ofte oplevet at det ender i ideologisk snak (og i akademiske kredse: underbevidst og subtil partiskhed). Jeg har også selv tænkt tanker om alternative økonomiske systemer, der også inkluderer videnskabens udviklende viden omkring menneskelig adfærdsbiologi og bæredygtighed (da nogen mener det er et udvandet ord, vil jeg alternativt beskrive det som 'medtænke evnen til at vedligeholde den menneskelige civilization så længe som muligt'). Hvoren det fører hen.

Uanset hvad, så har singularitet min interesse. Stort set alle jeg kender viser dog ikke megen interesse i at tænke på nye fundamentale koncepter - medmindre det viser potentiale for gode karakterer (i en/et afhandling/speciale) eller en profit-rig virksomhed. Jeg oplevede selv det samme på erhvervsakademiets "Innovation og entrepreneurship" uddannelse, samt på diverse konferencer jeg har været til. Med undtagelse af nogle populistiske talere, fx gennem TED-talks.

  • 3
  • 0
Jn Madsen

Jajo,- det er meget filosofisk.

Mennsker har aldrig været "brute force",- vi er hvor vi er, fordi vi konstant har siddet og grublet over tingene.

Kasparov har jo ret,- selv den største, dyreste og mest avancerede computer er trods alt ikke andet end et tunet vækkeur.

Skal jeg sige "DytDyt" eller ikke sige "DytDyt"?? Der vi mennesker er gode,- det er mellem de 2 poler.

  • 0
  • 0
Jn Madsen

Hehe,- det kan blive en lang snak.

Jeg er helt uenig,- de fleste mennesker lever efter værdier og følelser.

Selv den største og mest geniale matematiker/kernefysiker/videnskabsmand,- han gør det fordi han føler sig tiltrukket af emnet. Føler glæde ved det. Andre føler for at få mange børn, andre vil kravle op ad bjerge osv osv.

At så nogen gør sig til dommere over andre,- det er "finere" at leve på denne her måde ... tja, hvad skal jeg sige?

  • 0
  • 0
Thomas Petersen

Værdier og følelser er IKKE grublen men netop reaktionært. Du føler hvad du føler, du grubler ikke over hvad du føler. Det taler netop for at det er muligt at skabe intelligens og enda bevidsthed.

Med mindre du naturligvis er ude i noget teologisk omkring mind & matter for så står jeg af her.

  • 3
  • 0
Daniel Temple

Efter jeg fandt ud af hvor sjovt det kunne være, har jeg selv været med til at lave et par computere med både regnekraft og hukommelse svarende til det menneskelige hjerne.

Jeg kan bekræfte at de kan være ret besværlige. At få dem til konsistent at følge et par simple regler, som Asimov drømte om, er desværre fuldstændig umuligt.

Det er svært nok blot at få dem til at spise deres grøntsager!

  • 6
  • 0
Bent Jensen

"At computere kan have held med at fremstå som en person skyldes mest af alt rå computerkraft og store datamængder, mener DTU-lektor."

Eller

At mennesker kan have held med at fremstå som en person skyldes mest af alt rå computerkraft og store datamængder, samt meget sofistikeret software mener jeg.

Men pointen er at vores hjerner ikke har udviklet sig ret meget på 10.000 til 100.000 år.

Computer har på under 100 år gået fra ikke at kunne spile kryds og bolle, til at slå verdensmesteren i Skak, jeopardy, og formår at genskabe virkligheden meget virkelighedstro i film, 3d samt at underholde os. Desuden er det stadig mere og mere "dem" som selv trykker på knappen når bomber kastes, mål skal rammes, eller alle andre steder hvor der før var mennesker.

Snart KAN 80 til 90 % af alt arbejde udført af mennesker, erstattes af robotter,
når den når 100% er vi overflødige ?

Det er det, som er pointen.

Men når vi så snart kan laves os, som vi selv vil, med den DMA vi har lyst, så kan vi måske følge med. Men så kunne vi måske ligeså godt hoppe over i Sand i stedet for Kul.

  • 4
  • 0
Nicolai Zimling Fich

...især om fremtiden.

Javist, men mange kloge hoveder fremskriver teknologiernes eksponentielt accelererende avancement ud fra påviseligt stejle progressionskurver, herunder singularitetsfolket. Kurzweil og co. er positivister og spår en konvergens, en form for sammensmeltning af AI og den menneskelige verden, der vel at mærke transcenderer VR og mere til.

Nick Bostrom råber dertil vagt i gevær og appellerer til fornuft, mådehold og grundig omtanke inden man slipper en stærk AI løs i fri æter. Han er ikke maskinstormer, han har blot en række pointer, som man skal være ualmindelig ligeglad eller dum for at negligere.

Det er derfor måske en kende for kålhøgent at afskrive hverken det ene scenario frem for det andet.

Jeg synes, at artiklen bærer præg af en gammeldags tankegang, der lider under sine egne blinde vinkler: Pointen for mange både AI-skeptikere og -optimister er jo, at stærk AI ikke er menneskekontrolleret og i det øjeblik, den lever sit eget frie liv givetvis vil forsøge at skabe ny teknologi, der kan skabe endnu stærkere AI (hvem vil ikke være klogere, bedre, større?).

Og den øvelse vil den sikkert kunne udføre meget hurtigere end samtlige smarte menneskehjerner tilsammen. Jeg er ikke forsker inden for hverken naturvidenskabelige eller digitale emner, men jeg vover alligevel i al ydmyghed at påstå, at selv forskere i disse felter vel ikke blankt kan afvise, at en stejl eksponentiel udvikling jo netop rykker rigtig stærkt på de sidste meter, om man så kan sige? Og at det derfor giver god mening i det mindste at holde øje med og påvirke udviklingen til menneskehedens bedste og ikke reducere emnet til et spørgsmål om gadgets og Jeopardy!?

Referencerne til sci-fi i både artikel og den efterfølgende kommentartråd er efter min overbevisning også udtryk for en falsk analyse: For sci-fi er og bliver jo blot en projektion af menneskets eget billede, egne systemer, logik, historie, følelser, osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser for sci-fi - javist! - Men her taler vi om menneskelig fantasi og ikke kunstig fantasi. Hvordan kan vi forestille os noget, der ligger ud over vores egen forestillingsevne og menneskelige fantasi?

Og hvordan ville verden (ikke) fungere, hvis den allerede eksisterende - omend ikke superstærke - AI blev slukket: Hvordan ville transaktionssystemerne, sundhedssystemerne, energisystemerne, transport- og logistiksystemerne, der holder kloden kørende 24/7 køre, hvis stikket blev trukket og ren menneskelig hjernekapacitet skulle stå alene ved roret?

  • 2
  • 0
Finn Christensen

Hvordan ville transaktionssystemerne, sundhedssystemerne, energisystemerne, transport- og logistiksystemerne, der holder kloden kørende 24/7 køre, hvis stikket blev trukket og ren menneskelig hjernekapacitet skulle stå alene ved roret?

Det her er ikke svært at spå om.. spørgsmålet kan da nemt besvares allerede i morgen. Sluk for elektriciteten overalt, og spørg "hvordan går det?" efter nogle dage.

Allerede i dag vil ingen, selv den mindste stat lave denne simple test, og derefter fortælle resultatet til resten af verden ;)

Så AI og at undgå nogen slipper "stærk AI løs i fri æter" kan aldrig kaldes maskinstormeri.. det er "rettidig omhu".

Rettidig omhu som vi kender herhjemme, findes i utallige forklædninger overalt på kloden, samt Isaac Asimov / John Campbell med de three laws of "Robotics" er også rettidig omhu. Ligeledes denne sofistikerede variant..

(Very old parable).. In ancient China there was a family of healers, one of whom was known throughout the land and employed as a physician to a great lord. The physician was asked which of his family was the most skilful healer. He replied,

"I tend to the sick and dying with drastic and dramatic treatments, and on occasion someone is cured and my name gets out among the lords."

"My elder brother cures sickness when it just begins to take root, and his skills are known among the local peasants and neighbors."

"My eldest brother is able to sense the spirit of sickness and eradicate it before it takes form. His name is unknown outside our home."

  • 4
  • 0
Jn Madsen

Hmmm Thomas,- jeg tror vi ser helt forskelligt på tingene.

En computer er i mine øjne,- i de nuværende og forudsigelige udgaver,- bare tunede vækkeure.
De er gode til at sige "DytDyt" eller lade være det,- en sjov sten der kan trille lidt.

Jeg ser overhovedet ikke noget intelligent ved dem, men det er da spændende hvad de "store" tænkere gennem tiderne har sagt.

At betragte mennesker som skabninger der ikke reflekterer over tingene,- det er vist en smagssag og et menneskesyn :-)

  • 0
  • 0
Anton Lauridsen

Det med at softwaren ikke er avanceret men at den bliver hjulpet på vej at stor regnekraft får mig til at tænke på...

Der er ikke meget regnekraft i en enkelt neuron, heller ikke om den har et par tusind synapser. Faktisk så lidt at det er svært at kalde en neuron for intelligent. Men tag nogle milliarder neuroner, og pludselig har man noget der smager af fisk.

Er der nogen der kan forklare mig hvad intelligens er? og hvordan der er forskel mellem den ægte og den kunstige?

  • 1
  • 0
Jn Madsen

Nixen,- mine fine computere er da langt bedre end mig til at regne og lave andre tumpe-ting :)

Men de er og bliver snot-dumme,- mere ubehjælpsomme og tomme end mikrober.

En computer er bare en elektronisk udgave af tandhjul og vægtstænger,- det har intet med intelligens at gøre.

Jeg har rodet med tingene i snart 30 år,- og jeg ved nogle Matrix-nørder naturligvis bliver helt forfærdede over man kan tænke sådan :-)

  • 0
  • 2
Rolf Hansen

Det er sjovt som folk der udelukkende har baggrund i programmering og maskinlæring kan gå ud og sige sådan noget vrøvl.

Men hvis du virkeligt skal lave en selv tænkende AI med feks. Følelser ligesom menneskers, jamen så skal du også have indsigt i hvordan mennesker grundlæggende fungerer, og når man har det, så er det klart atat når man udtler sig udfra en enjelt simpel AI ja så har eksperten ret. Men hvis du skal lave en AI som et menneske, så består den ikke af en AI men flere der arbejder sammen og desuden fysisk/hardware mæssigt fungerer ligesom et menneske sådan at den kan relaterer feks til følelser ligesom et menneske.

Og ja det har vi så nok ikke lige teknikken til pt. Mest af alt pga. Vores hardwares ineffektivitet i forhold til vores biologiske systemer.

Jeg ser også et problem ved at bygge sådan en maskine med følelser uden fysisk at kunne relaterer til dem som et menneske, da ligesom et menneske vil det give psykisk ustabilitet som feks personlighedsforstyrrelser osv. Og ja så har vi for alvor et problem.

Altså et menneske kan heller ikke udvikle sig korrekt, hvis mennesket fysisk ikke kan relaterer til verden ligesom alle andre mennesker det skal fungerer sammen med.

Og der må vi forstå at vi er ikke kun dem vi er pga. Vores gener, men vi bliver også formet af det vi oplever og hvordan vi oplever det.

  • 0
  • 0
Rolf Hansen

Må lige sige sorry for stave fejl, men det er lidt svært at undgå på en meget gammel sløv smartfone og når man ikke kan få lov til at redigerer dem når man opdager dem.

Og sådan er dette på disse retarderede debatforum uden redigerings funktion.

Og nej jeg gider ikke høre undskyldning med at man bare kan læse igennem først, fordi det er faktisk også umuligt på en så sløv tlf, hvor du risikerer at slette alt du var skrevet når du prøver at redigerer hvad du har skrevet, og du iøvrigt ikke kan erer det du har skrevet og sætte det ind igen uden den formaterer teksten helt forkert.

Sorry, men hvis et forum ikke har tillid nok til at lade folk redigerer i deres egne tekster, så er det muligt det egentligt slet ikke har nogen eksistens berettigelse.

Og nej jeg kan heller ikke rette stavefejl i denne tekst, da når jeg prøver at redigerer et ord, så hopper markøren et helt andet sted hen i teksten og skriver der.

  • 0
  • 0
Filip Larsen

En computer er bare en elektronisk udgave af tandhjul og vægtstænger,- det har intet med intelligens at gøre.

Det er lidt det samme som at sige, at da du jo bare er sammensat af "døde" atomer så kan du som menneske ikke være "levende".

Indenfor komplekse systemer taler man om et fænomen vi kalder fremkomst (min oversættelse af det engelske emergence) der kort betyder, at når mindre komplekse systemer sammensættes til mere komplekse systemer så kan der fremkomme nye fænomener man ikke kan genfinde i de enkelte undersystem, men som i stedet er baseret på et samspil mellem dem. Dette er bl.a. sådan vi opfatter liv, som en fremkommet egenskab ved de stoffer og energistrømme vi er sammensat af.

Hvis vi definerer mennesket som intelligent, så er det åbenlyst, at der dermed findes mindst et fysisk realiserbart system (nemlig mennesket) der udviser intelligens og det mest naturligt er at antage, at den menneskelige intelligens er en fremkommet egenskab baseret på de strukturer den menneskelige hjerne og krop indeholder.

Dermed har vi også sagt, at det i princippet er muligt at realisere et intelligent system, også selvom vi (endnu) ikke kender den præcise opskrift, og det synes også sandsynligt, at der måske er mange forskellige måder hvorpå intelligens som fænomen kan fremkomme når vi konstruerer mere og mere komplekse systemer der forsøger at genskabe intelligens.

Kobler man sådanne tiltag med andre tiltag der løbende kan optimere processer fx ved hjælp af genetiske algoritmer er der ikke langt til at man kan lave en "lukke sløjfe" hvor systemerne mere eller mindre automatisk kan forbedre sig selv. Bemærk, at det i princippet er underordnet, om de systemer vi taler om er lokaliserede eller globale. Lige i disse år er der fx meget forskning indenfor big data hvor processerne sker ikke-lokalt i skyen.

Så kan man indvende, at hvis et sådant selv-forbedrende system bliver et problem, så kan vi da bare slukke for strømmen. Måske vil det være muligt, men det kan ikke på forhånd afvises, at hvis udviklingen sker tilpas langsomt over tid vil menneskeheden, som den har gjort med så mange andre teknologier, i stedet tilpasse sig og "omfavne" en sådan teknologi så det i praksis bliver umuligt at slukke for noget da samfundet dermed helt eller delvist vil kollapse. Hvis man ikke føler sig overbevist om dette er et realistisk scenarie, så tænk over hvor svært det allerede nu vil være at undvære fx computere.

Samlet set er pointen altså, at selvom vi idag ikke lige ved hvordan vi skal lave et intelligent og selv-forbedrende system, så kan vi heller ikke se nogen grund til at ikke skulle kunne lade sig gøre, og at det endog vil være ret oplagt at det sker før eller siden. Og på den baggrund synes at være ganske passende at mane til forsigtighed.

  • 1
  • 0
Tor Guttorm Syvertsen

Efter min mening er kunstig intelligens ikke noe stort problem sammenlignet med den naturlige dumhet som nu er i ferd med å utrydde menneskeheten:
Intelligens bygger på det enkle prinsipp om at uintelligente komponenter (nevroner) med svært effektiv kommunikasjon (synapser) kan frambringe en intelligent helhet.
Dette ser man i alle dyrs nervesystem, men også i maurtuer, bikuber, osv.

Det motsatte prinsipp forårsaker naturlig dumhet:
intelligente komponenter som ikke er i stand til å kommunisere på fruktbart vis (mitt favoritteksempel er en komite bestående av professorer)

Fremfor å bruke ressurser på å frembringe kunstig intelligens, bør vi heller gå til verks for å avskaffe naturlig dumhet!

Two things are infinite: the universe and human stupidity; and I'm not sure about the universe.
—Albert Einstein​ (1879-1955)

  • 0
  • 0
Glenn Møller-Holst

1:50 går det galt:

Robocop Mr Kinney VS Ed 209:
https://www.youtube.com/watch?v=A9l9wxGFl4k
https://en.wikipedia.org/wiki/RoboCop_%28franchise%29#ED-209

.16. februar 2015, Computeren slår mennesket i synstest - men dummer sig stadig.
For første gang er det lykkedes et stykke software at opnå en bedre fejlrate end mennesker i en test, hvor billeder skal kategoriseres.
http://www.version2.dk/artikel/computeren-slaar-mennesket-i-synstest-men...
Citat: "...
Selvom algoritmen samlet set klarede sig bedre end mennesker i testen, så er forskerne stadig ikke i mål. Der er nemlig stadig typer af billeder, hvor softwaren ikke kan forstå det samlede motiv eller den rette sammenhæng, men i stedet hæfter sig ved en irrelevant detalje eller ikke er tilstrækkelig specifik.
..."

  • 0
  • 0
Holger Rene' Jørgensen

Intelligens er en evig grundevne rodfæsted i Overbevidstheden,
intelligens er en matematisk evne, ligesom hukommelse er en lagrings-evne,
hvis en af disse grundevner helt manglede, ville bevidstheden umuligt kunne fungere.
Derfor kan intelligens og hukommelse aldrig nogensinde blive kunstige, i egentlig forstand, men ud-foldes/formes i det uendelige.
Så der er snarere tale om, grader af progameret bevidsthed.
Kort fortalt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere