Glem dommedagsprofetierne om kunstig intelligens
Det kan være svært at bringe emnet kunstig intelligens ind i en samtale, uden at det hurtigt kommer til at handle om ekstreme scenarier, hvor robotter overtager verden og udsletter menneskeheden
Film som Terminator-serien gør ikke meget for at ændre på det, og senest har medierne genlydt af advarselsråb fra folk som Tesla-iværksætteren Elon Musk og videnskabsmanden Stephen Hawking. I et åbent brev har de advaret mod, at computere på sigt vil kunne udvikle overmenneskelig intelligens, der vender sig mod sine skabere.
Scenarierne kan ofte lyde som noget taget ud af en science fiction-film, og det er faktisk et problem, hvis man spørger lektor Thomas Bolander, der på DTU forsker i artificial intelligence, som den ofte anvendte forkortelse AI dækker over.
»Dommedagsprofetierne er lidt overdrevne. Det er problematisk, fordi dommedagsprofeterne får meget taletid, og så ser det ud, som om det er et mere udbredt synspunkt, end det egentlig er,« siger forskeren.
I den tid han har forsket i kunstig intelligens, har han aldrig mødt en kollega, som delte dommedagsprofeternes opfattelse af, at computere kunne blive lige så kloge som mennesker inden for den nærmeste tid. Tværtimod er kunstig intelligens ikke blevet særlig sofistikeret – uanset at den igen er blevet et hot emne.
»Meget kunstig intelligens rider på en bølge af, at vi har en enorm vækst i computerkraft, så vi kan gøre ting, der før var urealistiske,« siger Thomas Bolander og fortsætter:
»Men de grundlæggende ideer har ikke udviklet sig radikalt. Det er lidt sørgeligt at sige det, men på metodesiden går det ikke så hurtigt.«
Den personlige assistent
Alligevel er der ved at ske lidt af et nybrud inden for forskningen i kunstig intelligens, der kan få stor betydning for, hvordan vi kommer til at bruge computere til at hjælpe os med ting i dagligdagen.
Tag en så simpel ting som at arrangere et møde med en anden person via e-mail. Det ender ofte med, at begge personer må bruge lang tid på at skrive e-mails frem og tilbage for at nå til enighed om et mødetidspunkt og -sted.
Hidtil har computere ikke været i stand til at erstatte dette møjsommelige planlægningsarbejde, men det er iværksættervirksomheden X.ai med danskeren Dennis Mortensen i spidsen ved at ændre på. Firmaet har investeret knap 80 mio. kr. i forskning i kunstig intelligens, der skal kunne simulere en personlig assistent, som arrangerer møder via e-mail.
Den kunstige personlige assistent hedder Amy og har nok forståelse for sprog og parternes sociale præferencer til selv at kunne sætte møder op. Endda uden at modparten nødvendigvis opdager, at der er tale om en computer og ikke en person. Og så ved ‘hun’ også, at det er en dårlig idé at arrangere møder om morgenen, når børnene skal køres i børnehave, eller at det er smartest at arrangere møder i nærheden af, hvor næste møde finder sted.
»Amy forstår både stavefejl, slang og meget af den traditionelle ironi, som du kan forestille dig,« siger X.ai’s adm. direktør, Dennis Mortensen, i en e-mail, der efter alt at dømme er skrevet af ham selv.
Amy er blot et eksempel på, hvordan computere i stigende grad begynder at forstå menneskelig kommunikation. Da IBM’s supercomputer Deep Blue slog den daværende verdensmester i skak for 18 år siden, var det frem for alt en matematisk sejr på et område, hvor computere for længst har overtaget førertrøjen fra menneskene.
Anderledes ser det ud, når computerne skal forsøge at være sociale. Robotter på hospitaler, der afbryder en sygeplejerske, som taler i telefon, er blot et eksempel på computeres manglende situationsfornemmelse.
»Det er gået op for folk, at hvis vi forestiller os en fremtid med robotter, så nytter det ikke noget, hvis systemerne ikke har situationsfornemmelse og social intelligens,« siger Thomas Bolander.
Derfor er der også ved at ske noget, hvilket blandt andet fremgik, da IBM’s anden supercomputer, Watson, slog de tidligere vindere i Jeopardy for et par år siden.
»Jeg synes, det er imponerende. Det er en større landvinding end skak, hvor reglerne er mere afgrænsede. Her var det noget mere kompliceret, fordi computeren skulle forstå naturligt sprog,« siger Thomas Bolander.
Udviklingen i kunstig intelligens er ifølge forskeren især drevet af store teknologivirksomheder som Google og Apple, der investerer store summer i systemer, der kan forstå mennesker. De fleste kender Siri til iPhone og Google Now til Android, der tager imod stemmekommandoer og udfører simple opgaver.
Men det er blot begyndelsen. Det amerikanske nyhedsbureau Associated Press har allerede fået computere til at skrive erhvervsartikler i stedet for journalister; software-virksomheden Persado har erstattet reklamebureauernes tekstforfattere med et program, der automatisk genererer den mest salgbare overskrift, og analysevirksomheden Chenope har udviklet en digital ‘Sherlock Holmes’, der kan finde mistænkte i kriminalsager ved at analysere på Big Data og opdage udslag i menneskers kommunikationsmønstre.
Og så er danske Unsilo ved at udvikle den næste generation af søgemaskiner, der ikke kun leder efter matchende søgeord, men også kan forstå koncepter og selve betydningen af det, der søges efter.
Nogle af opfindelserne har allerede kostet job; andre vil utvivlsomt gøre det i fremtiden. Men ifølge Thomas Bolander betyder det ikke nødvendigvis, at flere mennesker bliver arbejdsløse.
»Generelt vil AI på kort sigt komme til at kunne overtage det arbejde, hvor man har en veldefineret og præcis opgave, som skal løses,« siger han og giver den personlige assistent som eksempel.
»Men eftersom computerprogrammer i dag stadig dybest set kun kan det, de er programmeret til, vil der altid være opgaver, som kræver menneskelig dømmekraft. Det vil ikke overflødiggøre sekretærer, men give dem mulighed for at fokusere på opgaver på et højere niveau,« siger AI-forskeren.
Computere lærer selv at lære
En ting er en computer, der kan forstå, når vi beder den om at ‘booke det første fly ud af landet, som budgettet kan holde til’. Noget helt andet er den computer, der kan lære sig selv, hvordan den bedst tjener en. Den computer, som kan overraske programmøren med en løsning, han ikke selv havde tænkt på.
Endnu er der ikke nogen kendte kommercielle eksempler på sådan en computer med et såkaldt neuralt netværk, men det er allerede lykkedes for forskere at skabe en selvlærende computer i et opstillet miljø.
I stedet for at fortælle computeren, hvad den skal gøre i hver enkelt situation, så giver designeren den nogle overordnede mål, som den selv finder ud af at klare mest optimalt.
I eksemplet med den forstyrrende robot på hospitalet, ville den nuværende løsning på problemet være, at programmøren lagde en ekstra linje kode ind, der fortalte robotten, at den skulle være stille, når der var en person, der talte i telefon i nærheden. Men det ville kun være en lappeløsning. I stedet ville fremtidens løsning være at give robotten et mål om at være til mindst mulig gene og så selv lade den lære, hvordan den bedst kunne gøre det.
»Det handler om en mere generel kunstig intelligens, som ikke behøver at blive programmeret til hvert enkelt scenarie. Den kan i stedet fortolke verden ud fra menneskers opførsel,« siger Thomas Bolander.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
