Gladsaxe-modellen spøger: Nyt AI-projekt skal forudsige mistrivsel hos børn

Illustration: Bigstock
Et nyt dataanalytisk værktøj skal opspore mistrivsel blandt børn og forudse både kriminalitet, diagnoser og ulovligt skolefravær.

VIA University College og Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet arbejder med at udvikle et dataanalytisk værktøj, der skal opspore mistrivsel blandt børn.

Projektet ønsker at undersøge, hvordan man kan skærpe det beslutningsgrundlag, som socialrådgivere har til rådighed, når det gælder underretninger.

Ideen bygger på et pilotprojekt, hvor VIA University College og Trygfondens Børneforskningscenter i samarbejde med Silkeborg Kommune og Hjørring Kommune har udviklet det første såkaldt prognostiske redskab til beslutningsstøtte.

Det fremgår af en invitation til kommunerne til deltagelse i forskningsprojektet ‘Underretninger i fokus’, som Trygfondens Børneforskningscenter har lagt på sin hjemmeside i sidste uge.

Kriminalitet, diagnoser og ulovligt skolefravær

Projektet gik i gang i foråret 2017, og de to nævnte kommuner er gået aktivt ind i projektet med medarbejdere, underretninger, udredninger og børnesager.

I projektets følgegruppe deltager også Dansk Socialrådgiverforening, Danske Socialchefer og Socialstyrelsen. Forskere fra New Zealand, USA og Sverige, der har erfaring med lignende redskaber, følger også projektet.

Projektet har undersøgt sammenhængen mellem beslutningsstøttens beregnede risikoscorer og en række andre mål for børn og unges mistrivsel og udsathed. Det drejer sig om:

  • Fremtidige underretninger

  • Fremtidige sigtelser for kriminalitet

  • Fremtidige hændelser, hvor barnet/den unge er offer for kriminalitet

  • Fremtidige somatiske diagnoser

  • Fremtidige frakturer

  • Fremtidigt niveau af ulovligt skolefravær

  • Fremtidig social trivsel målt ved den Nationale Trivselsmåling i folkeskolen

For eksempel betyder en score på 7 på en skala fra 1 til 10, at barnet har en risiko, eller sandsynlighed, på omkring seks procent for at blive sigtet for kriminalitet, så vidt det kan bedømmes fra en graf i invitationen.

Model trænet med alle sager fra 2014 til 2017

Beslutningsstøtten bygger på en prognostisk model, skrives der i invitationen. Den er udviklet på baggrund af data fra alle danske underretningssager fra april 2014 til udgangen af 2017 – i alt ca. 367.000 underretningssager.

Den indikator, projektet har valgt, er anbringelse. Beslutningsstøtten er således trænet til at kunne forudsige barnets eller den unges risiko for at blive anbragt indenfor henholdsvis tre måneder og indenfor et år.

Baseret på denne viden om eksisterende sager og på data fra kommunens egne systemer, beregner Beslutningsstøtten en score for, hvorvidt barnet er i risiko for at mistrives eller ej på både kort og lang sigt.

»I projekt Underretninger i fokus vil rådgiverne, når de modtager en underretning, således få adgang til en kortsigtet risikoscore, der angiver barnets akutte udsathed inden for 3 måneder, og en langsigtet risikoscore, der angiver barnets udsathed inden for de næste 12 måneder. Disse risikovurderinger fortæller rådgiveren, om der er mange, få eller ingen tegn på, at barnet kommer til at mistrives. Jo højere scoren er, des større risiko er der for, at barnet/den unge mistrives eller kommer til at mistrives i sådan grad, at barnet/den unge har behov for støtte. Ud over risikoscorerne fremgår det, hvilke informationer Beslutningsstøtten har anvendt til at beregne scorerne,« står der i invitationen.

Erstatter ikke socialfagligt skøn

Beslutningsstøtten erstatter ikke det socialfaglige skøn, skrives der i invitationen, og den skal ikke anvendes til at træffe automatiserede beslutninger, men udgør alene et supplement til den faglige viden rådgiveren i forvejen besidder.

»Deltagelse i projektet indebærer en forpligtelse for jer som kommune til at bidrage aktivt til, at projektgruppen kan få adgang til data i jeres fagsystemer,« skrives der i invitationen.

På Twitter fortæller Hanne Marie Motzfeldt, som er jurist og lektor ved Center for Informations- og Innovationsret ved Københavns Universitet, at hun har bedt om at se den såkaldte konsekvensanalyse, som skal produceres i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens i forvaltningen.

»Der blev henvist til det juridiske notat på hjemmesiden, som altså hverken er fugl eller fisk,« skriver Hanne Marie Motzfeldt i en tweet.

Version2 følger sagen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (36)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels Madsen

Men ikke et ord om etik og samtykke. Og derudover:

"Deltagelse i projektet indebærer en forpligtelse for jer som kommune til at bidrage aktivt til, at projektgruppen kan få adgang til data i jeres fagsystemer, samt for at kunne implementere Beslutningsstøtten i jeres IT løsning. Derudover forpligter I jer til, at alle rådgivere, som arbejder med modtagelse af underretninger, deltager i afprøvningen af Beslutningsstøtten, samt at vi må følge jer gennem interviews og observationer."

  • 16
  • 0
Simon Mikkelsen

Er det lovligt bare at tage en masse børn fra potentielt svage familier og snuppe deres data på den måde? Det er sandsynligvis dem der bliver aller dårligt beskyttet af deres familier i forvejen.

Dernæst vil jeg gerne betvivle formålet med at lave disse systemer. Det er ædelt nok at ville sætte ind i tide, men samtidig er der sager hvor indberetninger og andre faresignaler bliver overhørt i årevis eller hvor man bare ikke afsætter penge til de nødvendige indsatser.

Derfor tvivler jeg på at formålet er så ældelt, men mere har til formål at kunne spare nogle mennesker til at kigge på sager.

Der er mange problemer i den tilgang. Dels bliver man for afhængig af systemet så man kan nemt overse sager. Dels kan man stole for meget på det og lave indsatser overfor børn hvor det ikke er nødvendigt. Et indgreb kan være rigtig hårdt for hele familien, så en unødig inddragelse kan føles som et overgreb.

Til slut er der den gode glidebane hvor man finder ud af at systemet ser ud til at virke rigtig godt og giver det mere magt eller bruger det til endnu mere.

  • 23
  • 0
Bjarne Nielsen

Der er mange problemer i den tilgang. Dels bliver man for afhængig af systemet så man kan nemt overse sager. Dels kan man stole for meget på det og lave indsatser overfor børn hvor det ikke er nødvendigt. Et indgreb kan være rigtig hårdt for hele familien, så en unødig inddragelse kan føles som et overgreb.

Endnu værre: man vil, over tid, miste fornemmelsen for, hvad der gør (eller ikke gør) at en indsats er påkrævet, og man vil miste evnen til at reagere på nye tendenser og faktorer.

På samme måde, som at GPS kun er ment som en hjælp til at finde vej, men har man altid brugt GPS, så har man aldrig lært at finde vej. Det kan godt være, at det allerede sete bliver nemmere at gentage på en konsistent måde, men evnen til at sige "det var godt nok underligt", når man ser en sort svane, forsvinder.

Se f.eks. denne oversættelse af et indlæg af Catharina Nes fra det norske datatilsyn, hvor det italesættes som "intellektuel gæld": https://www.version2.dk/blog/intellektuel-gaeld-skjulte-omkostning-ved-k...

  • 13
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

...Forfra og om igen.

Man fortsætter sine overgreb på befolkningen. Nogen sidder i toppen af pyramiden, kupper os, og tager magten over befolkningens menneskeret til privatliv. Man er fløjtende ligeglade med alle indvendinger - og dem har der jo været rigeligt af - for man har lobbyisters ord (og smøring) for, at det virker, og magten til at tromle sine visioner igennem.

Man reducerer familier til databacongrise og børn til "scores" - i stedet for at sikre tilstrækkelige skole/insitutions/sundhedsplejerskeressourcer til simpelthen at se på børnene, og vurdere, om de trives i dagligdagen.

Hvad gør det mon ved et barn at blive udstyret med en sådan "score"? Det er jo lidt ligesom en tatovering i panden.

Kan man virkeligt udsætte tilfældige famlier for deltagelse i "lodtrækningsforsøg" uden deres samtykke?

Hvad er succeskriteriet? Hvilke parametre evaluerer man på?
Den indikator vi har valgt,
er anbringelse. Beslutningsstøtten er således trænet til at kunne forudsige barnets/den unges risiko
for at blive anbragt indenfor 3 måneder og indenfor et år."

Mette F vil være begejstret - og mon ikke hun allerede er godt inde over projektet? Og hvordan håndterer man så risikoen for, at der bliver tale om selvopfyldende og selvbekræftende profetier? Der kan jo ikke være tale om "blinding" af beslutningsstøtten, vel? "Barnet fik scoren 15, dvs. "gult fareniveau", og vi fjernede det efter 7 måneder, aktså havde algoritmen ret." Eller også fjenede man barnet, netop for at algoritmen kunne få ret?

Hvordan sikrer man, at fokus på børn med problemer, som ikke slår ud på score, ikke overses?

Hvilke "samarbejdspartnere" er der tale om i USA, New Zealand og Sverige? Hvad er deres rolle? Får de adgang til danske familiers private data (forbryderisk at give andre landes forsker adgang til yderst følsomme data fra sårbare danske familier)? Er der indgået databehandleraftaler? Hvordan holder man kontrol med, hvad der sker med data? (indtil for kort tid siden kunne man uden videre slå den slags forskningstilladelser op i Datatilsynets lister, så man selv kunne se, hvad der gemmer sig i dem - den mulighed er nu mørklagt).

Hvordan håndterer man risikoen for fejldata? Se dagens yderst gode og relevante blogindlæg fra Patientdataforeningen og Anders Kjærulf:
https://www.version2.dk/blog/patientdataforening-big-bad-data-gift-kunst...

Projektet udgår fra "Aarhus Universitet
School of Business and Social Sciences". Endnu en uhellig alliance - for hvad gør "business" i sager om anbringelse af børn? Er det virkelige mål effektivisering og besparelser? Det er kvalmende.

Og jeg tør slet ikke tænke på, hvad et sådant projekt koster. Tænk, hvis de samme penge var blevet anvendt til simpelthen at give bedre normeringer og tilstrækkelig tid til socialrådgiverne, så de kunne lave ordentlig sagsbehandling. For AI beslutningsstøtte kan jo ikke erstatte god sagsbehandling i øvrigt.

Nogen i toppen af Danmark misbruger deres magt til at forvride udviklingen i samfundet, og underlægge os Silicon Valley og Singularity University. De regner ikke befolkningen for andet end databacongrise for deres egne projekter, karriereplaner og magtvisioner. Det er derfor, dataskandaler som den i Region Syddanmark for et par dage siden søges mørklagt - disse projekter trives bedst i det skjulte, uden indsigt.

Jo, det er en konspiration i toppen, at disse projekter popper up alle vegne!

  • 15
  • 3
Niels Madsen

Forvaltningernes uberettigede handlinger og indgreb vil kunne tørres af på AI'en, og manglede handlinger og indgreb vil kunne tørres af på de få sagsbehandlere som ikke er blevet bortrationalisert endnu.

Og borgere som af egen drift beder kommunen om hjælp til deres børn vil sikkert få endnu sværere ved at blive taget alvorligt hvis de ikke scorer højt nok i systemets risikoanalyse.

  • 11
  • 2
Louise Klint

Den indikator, projektet har valgt, er anbringelse.
Beslutningsstøtten er således trænet til at kunne forudsige barnets eller den unges risiko for at blive anbragt
indenfor henholdsvis tre måneder og indenfor et år.

Og vupti!
Så kan Statsministeren få opfyldt sin erklærede målsætning om,
at der skal anbringes flere børn...

Det her er så grænsesprængende og horribelt, at jeg stadig sidder og måber.

Profilering af børn, bias og fejlslutninger, overskridelse af myndighedsbeføjelser.
De deltagende socialrådgivere og kommuner har tilsyneladende mistet moralsk kompas og sprængt rammerne for eget formål, funktion og råderet.
Et inhumant projekt, der er komplet uetisk,
hvilket ingen af parterne åbenbart kan se.

  • 16
  • 2
Louise Klint

Det er også en grotesk mekanisering af individet = barnet,
efter metoder vi kender fra fremstillingsindustrien:

»I projekt Underretninger i fokus vil rådgiverne, når de modtager en underretning, således få adgang til en kortsigtet risikoscore,
der angiver barnets akutte udsathed inden for 3 måneder,
og en langsigtet risikoscore,
der angiver barnets udsathed inden for de næste 12 måneder.
Disse risikovurderinger fortæller rådgiveren, om der er mange,
få eller ingen tegn på, at barnet kommer til at mistrives [...]«
står der i invitationen.

Og så sidder man dér og kigger på denne umenneskelige måler, som foretager beregninger på, hvorvidt barnet mon skal fjernes nu eller først senere.

Det er fuldkommen, som hvis vi taler
fremstilling, lager & logistik i en produktionsvirksomhed
:

Hvor længe kan mælken tåle at stå på køl, før den bliver sur?
Skal det være 1/2 eller 3/4 grad køligere, for optimal holdbarhed og rækkeevne?
Der måles og beregnes.
Maskinen spytter en talrække ud.
Operatøren justerer på knapper og håndtag.
Hvad end det gælder ingrediensernes blandingsforhold i medicinalindustrien,
røgning af spæk og spegepølser eller optimale forhold for lagring af ost.
Således færdigvarelageret kan opnå høj leveringsservice, produktmæssig kvalitet og logistisk effektivitet.

Deres model minder om denne:
https://virksomhed.systime.dk/index.php?id=859

De mennesker, der har udarbejdet denne opsporingsalgoritme ^^
har tilsyneladende helt glemt, at den skal bruges på mennesker.

Endda de ekstra sårbare, de små størrelser, børn.

Man udbreder en mekanisk tankegang, kendt fra produktionsindustrien,
som er komplet inhuman.

Disse folk burde holde sig til produktionsindustrien.
Søm og skruer, stribet flæsk.

  • 14
  • 2
Niels Madsen

"Størrelsen på den økonomiske kompensation afhænger af 1) hvor mange rådgivere, der er tilmeldt projektet og 2) i hvor mange underretningssager, Beslutningsstøttenanvendes. Eksempelvis vil en kommune med 15 tilmeldte rådgivere og 400 underretninger (hvor Beslutningsstøtten anvendes i cirka halvdelen) modtage ca. 72.500 DKK".

Desuden vil der være gratis ledelsesudviklingkursus inkluderet for lederne. Rådgiverne, dvs. socialrådgiverne, kan tilgengæld glæde sig til at skulle tage et par dages rådgivning fra de trængende borgere, og i stedet deltage i træning, evaluering, og sikkert også indoktrinering i værktøjet, foruden at de obligatorisk skal observeres af TrygFondens samarbejdspartnere fra ind og udland.

  • 9
  • 2
Anders Ganer

Jeg har lige gennemtrawlet den udvidede projektbeskrivelse, som er behandlet af de to "pilotkommuner" (tak til Google):
https://hjoerring.dk/media/18203/punkt_4_bilag_1.pdf

Intet sted er der anført noget om databeskyttelse...

Det eneste der kommer tæt på, er behovet for at klarlægge, "hvilke data der er tilgængelige og juridisk mulige at anvende til en systematisk risikovurdering".

Tankevækkende. Også bekymrende.

Ikke fordi jeg har noget imod at vi på rigtigt mange måder anvender data til at blive klogere. Det skal bare ske på en tilstrækkelig sikker måde.

Og er der i grunden tale om forskning?

Beskrivelsen viser et 3-delt projekt:
- Hvilke data har vi og hvad kan vi bruge
- Der udvikles et statistisk redskab til understøttelse af sagsbehandlerne
- Redskabet pilotafprøves.

Det ligner til forveksling et almindeligt projekt til udvikling af et it-system.

Godt nok er der særlige regler for forskningsprojekter, men her ser jeg ingen grund til at fravige det basale krav om en DPIA.

En korrekt - og lovpligtig - DPIA kan så afklare, om persondatabeskyttelsen vurderes at være i orden.
Den tager tid - og hvad siger Datatilsynet mon til den?

Det bliver spændende at følge med i.

  • 10
  • 1
Niels Madsen

Tak for linket til rapporten.
Det er interessant at se at den næsthøjest lønnede medarbejder i projektets budget for 2017 og 2018 er kommunikationsmedarbejder Ulrik Holmstrup (75.000,- pr måned), kun overgået af økonom Michael Rosholm (77.818,- pr måned). Det må da få projektets enlige jurist til at føle sig lidt forbigået.

I perioden er der i øvrigt budgetteret kr. 225.000,- til indkøb og behandling af data.

De har været igang et godt stykke tid, så det kan overraske at man først hører noget om det nu. Man må gå ud fra at ofrene i de to pilot-kommuer ikke er blevet oplyst om at deres data skulle misbruges til dette her.

Det kunne være interessant at vide præcis hvilke datapunkter det er anvendt, og hvilke kilder de er taget fra. Et gæt kunne være befolkningens fortroelige lægejournaler, de anonyme trivselsmålinger, sociale medier? Kun fantasien sætter grænsen, men det er nok hemmeligstemplet information, som ikke vedkommer os almindelige skatteydere.

  • 8
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Eftersom projektet som sædvanligt er gennemført under radaren, er man som sædvanligt nødt til at gætte. Og man kan undre sig over, at sådanne kontroversielle projekter kan blive ved med at dukke op af dyndet uden at være blevet stoppet af nogen myndigheder. Holder nogen hånden over dem? Og set i lyset af årets statsministernytårstale melder sig så denne tanke:

Kunne det tænkes, at det er præcist dette projekt - og evt. andre tilsvarende, der bare ikke er dukket frem af skumle kontorer endnu - som Mette F har haft i tankerne, da hun satsede det meste af talen på, at der skal tvangsfjernes flere børn?

Kan det tænkes, at hun har kendt projektet (det gætter jeg absolut på), og at tanken med nytårstalen lige præcist har været at gøde jorden for, at Gladsaxe-modellen i en eller anden udgave, måske denne, skal rulles ud over hele landet? At om kort tid, når bølgerne efter nytårstalen har lagt sig, så kommer næste hug:
"Når nu vi ved, at mange børn bliver for længe i hjemmet, så er vi nødt til at tage de redskaber, vi har, i brug - og videnskaben har allerede gode hjælpemidler til at indkredse de udsatte børn. De redskaber skal vi bruge. Regeringen har igangsat forsøgsprojekter i 5 kommuner, hvor vi vil bruge de mange data, som vi allerede har i det offentlige system til mere præcist at indkredse de mest sårbare børn, således at indsatsen kan koncentreres om dem, og midlerne kan bruges mest effektivt. Der er allerede gode erfaringer fra disse projekter, og i 2021 vil de blive igangsat i alle landets kommuner. " (Andre bud på BigMother-formulering modtages).

Hvis det sker, kan man i sandhed kalde det en konspiration i toppen...Lad os håbe, at det gæt er skudt over målet.

  • 10
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Fra Anders Ganers link til rapporten:

"Såvel Overgrebspakken som stigningen i antallet af underretninger lægger naturligvis et øget arbejds-mæssigt pres på de kommunale forvaltninger. De skal nu i endnu højere grad end tidligere vurdere alvorsgraden af underretninger hurtigere og mere effektivt."

"Det er desuden et mål med projektet, at det udviklede redskab kan minimere den arbejdstid, der bruges på hver underretning. Med den markante stigning i antallet af underretnin-ger (Ankestyrelsen 2015; 2016) vil en nedbringelse af sagsbehandlingstiden pr. underretning frigive be-tydelige ressourcer og dermed være med til at sikre en forbedret ressourceanvendelse i det sociale system. Kan ressourceforbruget således nedbringes med en arbejdstime pr. underretning, vil hver kom-mune i gennemsnit kunne frigive 8000 arbejdstimer (jf. Ankestyrelsen 2016), som i stedet vil kunne anvendes på de børn, der vurderes til at have behov for en indsats."

Så besparelsespotentialet er et af målene. Men hvis algoritmerne skal spare en time pr. underretning, så må det vel betyde, at man forlader sig på dem, og at der derfor er andre ting, som ikke mere bliver gjort? Dermed er der måske andre nødlidende børn, som fokus så flyttes fra? Hvor går den sparede time konkret fra?

Og hvordan tæller udviklings- og opfølgningsudgifter i regnestykket ? De lønninger, som Nils Madsen beskriver ovenfor kunne jo i stedet lønne mindst 2 pædagoger pr. projekthoved?

  • 7
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

"Ved udgangen af 2018 er de konkrete succeskriterier:
1) En statistisk model er udviklet og fuldt funktionel i tilknytning til eksisterende datasystemer anvendt i Hjørring og Skanderborg Kommuner
2) Modellen er afprøvet i praksis i Hjørring og Skanderborg Kommuner
3) Der er udarbejdet en business case der viser modellens anvendelighed i danske kommuner
4) Der er indgået samarbejde med et antal kommuner om at afprøve modellen i en større skala
5) Kommunernes Landsforening og Socialstyrelsen er aktivt engagerede i at arbejde videre med modellen
6) Kommunikation af projektet til akademia i form af internationale publikationer er igangsat
7) Løbende kommunikation til offentligheden og praksis
8) Der er udarbejdet en forskningsprotokol for projektets fase III og IV, der har fået positiv vur-dering af advisory board og socialfaglig følgegruppe"

Business case? Hvem skaffer aktindsigt i den? (skal vi gættte på, at den er faldet overmåde positivt ud? - og at Mette F har læst den?)

Og det ser i det hele taget ud fra dette ud til, at der må være meget, der kan søges aktindsigt i:
"​6) Kommunikation af projektet til akademia i form af internationale publikationer er igangsat
7) Løbende kommunikation til offentligheden og praksis
8) Der er udarbejdet en forskningsprotokol for projektets fase III og IV, der har fået positiv vur-dering af advisory board og socialfaglig følgegruppe"

  • 5
  • 0
Bjarne Nielsen

Business case?

...for et forskningsprojekt?

Det ligner til forveksling et almindeligt projekt til udvikling af et it-system.

Godt nok er der særlige regler for forskningsprojekter ...

Ja, hvis man har et udviklingsprojekt, så lav et samarbejde med opgave-skrivende studerende, og slå to fluer med et smæk: billig arbejdskraft og nem adgang til andres data og samkøring under de vide undtagelser for "forskning". I sommers havde vi historien om at Lectio "stillede gymnasieopgaver til rådighed for forskning", hvor det viste sig at det vist mest var egen produktudvikling.

Og den laves også den anden vej. DAMP havde snablen langt nede i lægerne-patient-forholdets fortrolige data, og blev stoppet. Eller ej, for "Sentinel" (Matrix, anyone?) kørte videre, og sugede så i stedet data til "kontrolformål", så de grådige læger ikke skulle kunne misbruge offentlige midler... eller noget. Og når man nu havde data, så kunne de da bruges til "statiskformål" og forskning. Senere har man vist nok få lavet hullerne i lovene store nok til, at den undskyldning ikke behøves.

PS: "Fremtidig social trivsel målt ved den Nationale Trivselsmåling i folkeskolen" ... men hvordan kan man det, når den er anonym? ...prøver at se uskyldig ud.

  • 9
  • 1
Ulf Herold-Jensen

Læste lige tråden igennem, det er jo uhyggeligt, det her.
Men jeg fatter ikke: "...data fra alle danske underretningssager fra april 2014 til udgangen af 2017 (i alt ca. 367.000 underretningssager)...".

April 14 til dec 17 er 45 måneder. Det vil sige at vi har mere end 8100 underretninger om måneden. Med 30 dage/måned er det 270 sager OM DAGEN! Hver dag, også lørdag og søndag. Med 20 arbejdsdage er det over 400 sager/dag.

Det virker på mig som et fuldstændigt vanvittigt højt tal. Der må da være noget galt her? Kan det virkelig have sin rigtighed? -I så fald kan jeg sgu godt forstå, at sagsbehandlerne føler sig overbelastede.

  • 6
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det er et skræmmende højt tal - men en del af underretningerne kan jo dreje sig om samme barn. Har de indregnet det i beregningerne?

Og skelner man mellem "underretninger" og "underretningssager"? Der er åbenbart ca. 100 000 underretningssager om året?

Af rapporten fremgår som nævnt:
"hvilket betyder, at hver kommune i gennemsnit modtager over 8000 underretninger om året (Ankestyrelsen 2016)."
"Kan ressourceforbruget således nedbringes med en arbejdstime pr. underretning, vil hver kommune i gennemsnit kunne frigive 8000 arbejdstimer (jf. Ankestyrelsen 2016),"

Der er 98 kommuner. Er der ikke noget galt i regnestykket, for det ville give næsten 800 000 underretninger om året?

Så altså omkring 100 000 underretningssager om året.
Og omkring 800 000 underretninger om året.

Det lyder helt vildt. Eller er det mig, der regner galt? ​

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for link, Andes Ganer.

Hvis jeg ellers forstår statistikken rigtigt, så var der i 2018 127182 underretninger for hele landet. Det passer jo ikke med ovenstående tal, gør det? Jeg er ikke trænet i at anvende den statistik, så jeg kan tage fejl - men jeg synes, der er noget galt. I rapporten er der jo anført 8000 årlige underretninger pr. kommune - dvs. ca. 800 000 årlige underretninger for hele landet. Det er jo ca. 6,2 gange så meget som det reelle tal. Og det er brugt til at argumentere for projektets berettigelse.

Der er måske den mulighed, at det, der i statistikken omtales som "Underretninger" i virkeligheden er "Underretningssager", der dækker over flere underretninger.

Mht. at det handler om beskyttelse af personoplysninger: I mine øjne handler det også om, hvad det er data anvendes til. Hvis - jeg tager udtrykkeligt forbehold for, at det kan være mig, der regner galt - hvis det viser sig, at der er grove regnefejl i grundlaget for projektet, så tæller det i mine øjne yderligere ned mht., at vore myndigheder skruppelløst stjæler og anvender vore privatliv til alle mulige formål.

Og i givet fald: Hvad kan man mere ikke stole på i projektet?

Der er så vidt jeg ved 50 000 - 60 000 børn i en årgang. Hvis tallene for underretninger holder, er det godt nok voldsomt. Børn i Danmark må have det elendigt.

  • 5
  • 0
Michael Johansen

Væn dig til det. Vi kommer til at se meget mere af det.

Hvordan skal FN's 17 verdensmål opnås uden massiv brug af AI og BIG data?

De fleste har nok kun hørt overskrifterne på de 17 mål. Prøv at nærlæse hele dokumentet med samme privacy og datasikkerhedsbriller:
https://sustainabledevelopment.un.org/post2015/transformingourworld

og glem ikke FNs New Urban Agenda og Smart Cities:
https://www.fairobserver.com/more/global_change/new-urban-agenda-smart-c...

Vi styrer mod et teknokratisk diktatur.

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for link, Michael Johansen.

Man skal nok være politiker/topembedsmand for at kunne gennemskue, hvad de fine ord dækker over. Men jeg faldt da lige over dette:
"18.17.18 By 2020, enhance capacity-building support to developing countries, including for least developed countries and small island developing States, to increase significantly the availability of high-quality, timely and reliable data disaggregated by income, gender, age, race, ethnicity, migratory status, disability, geographic location and other characteristics relevant in national contexts "

"disagregregated"? Kan nogen oversætte? Betyder det - som jeg frygter - data om individer på ret nærgående niveau?

I givet fald: Hvordan kan dette ikke være en konspiration i toppen af samfundet/verdenstoppen? Bliver næste skridt, at FN "reviderer" (læs "afskaffer) det punkt i FN's menneskerettigheder, som handler om retten til privatliv?

Er projektet i artiklen ligefrem led i opfyldelsen af FN´s verdensmål?

Er det Singularity University, som har skrevet verdensmålene?

  • 1
  • 1
Nis Schmidt

"disagregregated" er vist din egen opfindelse?

"disaggregated" betyder, efter hvad man kan google sig til, noget i retning af "fordelt efter" <nøgleord>

Eks: personers normale blodtryk fordelt efter alder.

Så, du kan roligt skrue lidt ned for "noijaen" - og leve lidt længere;-)

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Nis Schmidt.

Ja, det var min helt egen stavefejl..:-)

data disaggregated by income, gender, age, race, ethnicity, migratory status, disability, geographic location and other characteristics relevant in national contexts "


Så du mener ikke, at der er tale om profilering på individniveau? Jeg håber, at du har ret. Jeg opfatter der umiddelbart som det modsatte af "aggregated" - som vel er data samlet for en større gruppe, så den enkelte forsvinder i mængden (påstår nogen)?

  • 2
  • 0
Jakob Skov

Der er forhåbentlig stadig en hvis respekt for forskellen mellem statistiske data og stigende krav til neddeling af hin og forudsigelses-modellering.

Ja, vi skal helst ikke samle data for at samle data og disaggregeringen (muligheden for i højere grad at kigge på under-grupperinger, red.) kræver også begrænsninger i nedadgående retning (som med trivselsmålingerner foreslået, 12 personer minimum, som var den professionelle anbefaling man forkastede!). Desværre er man internationalt ved ie. Dubai-erklæringen ikke moden nok til at forstå at disaggregeringenskrav (punkt 13) + fleksibilitetskrav (punkt 3) gør at statistiske data på enkelt-individ er nær uundgåeligt.
Eller sagt på anden vis: Man er parat til i menneskerettighedernes hellige navn at ignorere... Menneskerettigheder (FN: Spreder af ironi til hele kloden!). Det er bare mestendels irrelevant for denne nyhed.

Gladsaxe og flere andre opererer med modeller der ud fra korrelative sammenhænge forsøger at forudsige fremtiden. Det er drømmen om at man kan "Minority Report"'e sig til at kunne forudsige et menneskes fremtidige forhold udfra korrelationer og dermed agere før uhensigtsmæssigheder forekommer (idag til brug for ie. tvangsfjernelse etc.). "Forebyggelse fremfor helbredelse"-religionen, om man vil.

Her er vi ovre i problemet med mønsterbrydere og korrelation ikke lig kausalitet, hvor man bliver stemplet som "potentielle forbrydere" eller anden potentiel tabu uden kausal (forklarende) grund (mønsterbrydere er personer der bryder med statistiske mønstre, tidligere mestendels brugt om personer der ikke gik i forældrenes uddannelsesmæssige fodspor og dermed udgjorde en positiv stempling!).
Men værre er den blindhed man indbygger i beslutningsgrundlaget.
Denne slags algoritmer er i nogen grad pest eller kolera:
Hvis det er hemmelige beslutningsparametre er det problematisk ift. retsstatens grundlæggende principper, men hvis det er synligt vil udførerne af uhensigtsmæssigheder kunne adoptere en adfærd der skjuler dem for algoritmen.
I hvilken grad er disse problemer forekommende og kan det anbefales at arbejde videre med det? Det er klokkeklart en forsknings- og udviklings-opgave og ikke nødvendigvis med et specielt godt potentiale versus omkostningerne (etisk, økonomisk, effektivitets-mæssigt etc.). (Og påstande om at disse algoritmer er fantastiske med træfsikkerhed på 70+% er rent salgsgejl. Uden klarlægning og overvejelser af ovenstående model-svagheder ved beslutninger af sagsbehandlere og beslutningernes følger er det fatalt!).

  • 3
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for god uddybning, Jakob Skov.

Hvis jeg ellers forstår dig ret, så har jeg forstået "disaggregering" rigtigt, og du peger selv på, at FN her i gang med at undergrave sine egne menneskerettigheder.

Danmark har (så vidt jeg ved) tilsluttet sig FN's verdensmål, og når selve FN begynder at undergrave sin egen menneskeret til privatliv, så bliver det jo stort set umuligt for os andre at få lydhørhed for, at vi faktisk har en sådan ret (nogen snakker om, at det skulle være nødvendigt at "revidere" menneskerettighederne, så de i højere grad passer til overvågningskapitalismen - hvilket vil være lige i dennes kram).

Så "nogen" sidder i internationale fora og forhandler på Danmarks vegne om sådanne globale privatlivskrænkende tiltag. Man siger det ikke højt - man gør det bare under radaren. Man ved udmærket, at den brede befolkning ikke vil ønske at opgive retten til privatliv, hvis den først får øjnene op for, hvad det indebærer af forskydning af magt og midler fra den brede befolkning til toppen.

Man ser ud til at gå bag om ryggen på befolkningen med at undergrave menneskerettighederne, og Gladsaxe-modeller er bare et af symptomerne. Det er sikkert ikke bogstaveligt Singularity University, der har skrevet verdensmålene, men de har med næsten garanti været med til at forme beslutningstagernes tankegang på området: Digitaliser, digitaliser, digitaliser, overvåg, overvåg, overvåg, og afskaf menneskerettighederne, for de er bare i vejen.

I mine øjne er det en form for konspiration, og der er en totalitær udvikling i gang, ganske som Michael Johansen siger.

  • 2
  • 2
Louise Klint

Der er så vidt jeg ved 50 000 – 60 000 børn i en årgang.
Hvis tallene for underretninger holder, er det godt nok voldsomt.
Børn i Danmark må have det elendigt.

Min hukommelse siger mig, at der for år tilbage blev (lovgivet)
indført en underretningspligt.
Nu har jeg lige søgt på det:

Alle har underretningspligt:
https://sim.dk/arbejdsomraader/udsatte-boern-og-unge/underretningspligt/

Fagpersoner har særlig/skærpet underretningspligt.
Her ses et udsnit af de mange faggrupper, der er omfattet af pligten:
https://ast.dk/born-familie/hvad-handler-din-klage-om/underretninger/fag...

Sådan kan det foregå:
https://www.psykiatrifonden.dk/guides/snak-om-det/underretningspligt.aspx
^^ ”Ankestyrelsen (og Børns Vilkår) anbefaler, at
der underrettes allerede ved mistanke
og så tidligt som muligt
for at sikre, at barnet og familien får hjælp hurtigst muligt (jf. Servicelovens §153).”
”Og husk på: hellere en underretning for meget end en underretning for lidt.”

For læger og sundhedsprofessionelle:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/hovedstade...

Lov om Social Service/Serviceloven, kapitel 27, §§ 153 + 154, 155:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209925#id25c481a8-593...

Det er mao. mange steder fra, at der kan indløbe underretninger til kommunen.
”Hellere en gang for meget, end en gang for lidt.”
På bekymringer, mistanke, formodning.

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

For at vende tilbage til min forvirringfra forleden omkring at få tallene til at passe:

Af rapporten fremgår som nævnt:
"hvilket betyder, at hver kommune i gennemsnit modtager over 8000 underretninger om året (Ankestyrelsen 2016)."


Nu har jeg tjekket med Ankestyrelsens statistik, som der henvises til. Og der står følgende:

"2.1 Stigning i antallet af underretninger
Kommunerne modtog i alt 66.336 underretninger om udsatte børn i 2014 og 96.948 un-derretninger i 2015. Det svarer til, at kommunerne i gennemsnit modtog henholdsvis 7.371 og 8.079 underretninger per måned i de to år"

https://ast.dk/publikationer/underretningsstatistik-2015/@@download/publ...

Så det betyder altså, at det er samtlige kommuner, der tilsammen modtager ca. 97000 underretninger om året, og ca. 8000 underretninger om måneden!!! Da der er ca. 100 kommuner i landet, svarer det til ca. 970 underretninger om året! (overslagsregning)

Så der er lige røget et nul for meget på.

Nu kunne man jo så tro, at det er en banal skrivefejl - alle kan jo fejle. men nej -
"Kan ressourceforbruget således nedbringes med en arbejdstime pr. underretning, vil hver kommune i gennemsnit kunne frigive 8000 arbejdstimer (jf. Ankestyrelsen 2016), som i stedet vil kunne anvendes på de børn, der vurderes til at have behov for en indsats."

Dette er hentet fra projektets reklameskrivelse, der skal hente midler til projektet - et højt tal er derfor særdeles belejligt:
https://hjoerring.dk/media/18203/punkt_4_bilag_1.pdf

Såååhhh.....Der er da godt nok forskel på, om man kan spare 800 eller 8000 mandetimer om året i kommunerne.

Kan det virkeligt være rigtigt, eller misforstår jeg stadig statistikken? I givet fald undskylder jeg meget.

Hvis ikke:
Hvordan kan en sådan fejl ske? Det er da fuldstændigt skandaløst, at et projekt, der dels får millioner i støtte, dels lægger beslag på mange i forvejen hårdt tiltrængte mandetimer fra kommunerne, dels skruppelløst snylter på borgerne privatliv, tilsyneladende enten bevidst snyder sig til at blæse behovet, og dermed besprralesespotentialet op, eller ikke besidder bare et minimum af faglig viden om området?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere