På trods af, at Gladsaxe Kommune fik afslag på frikommune-forslag om digital overvågning af børnefamilier med sociale problemer, og at regeringen for nylig meddelte, at den vil lægge modellen i skuffen, arbejder kommunen videre på den kunstige intelligens, der ligger bag systemet.
Kommunen er også i dialog med Danmarks Statistik om at bringe yderligere borger-data til udviklingsarbejdet end dem, som kommunen selv ligger inde med.
Men Gladsaxe Kommune er ikke optimistisk med hensyn til, om det bliver muligt at anvende algoritmen i praksis.
Det siger kommunens børne- og familiechef, Tine Vesterby Sørensen, til Version2.
Supplerer med data fra Danmarks Statistik
»De data, vi forsøger at lægge ind i algoritmen lige nu, og som vi ikke har en tilstrækkelig mængde af, er egne data fra Gladsaxe Kommune. Det er eksisterende sager, hvor man laver en vurdering af, hvad der er et udsat barn. Og det er alle de børn, som modtager en foranstaltning efter paragraf 52 i serviceloven. Det vil sige børn, som der allerede er lavet underretninger på, og som er vurderet som udsatte.«
Kommunen tager derefter data på disse børn og deres forældre og lægger det ind i algoritmen for at finde indikatorer, som peger på en særlig grad af udsathed.
»Vores it-systemer har kun været digitaliseret siden omkring 2010. Vi kommer til at mangle data i forhold til at lave en gyldig algoritme, da vi ikke har data på de børn, som er mellem 16 og 18 i dag, fra dengang de var små. Derfor er vi ikke så langt i arbejdet lige nu.«
De data, som kommunen ønsker leveret fra Danmarks Statistik, er data på borgere, som kommunen selv ligger inde med, men som går længere tilbage i tid.
Der er derfor ikke tale om en færdiglavet algoritme, men et pågående udviklingsarbejde.
»Om vi så får lov til at bruge algoritmen, er jo ikke sikkert.«
Tandplejen udpeger udsatte børn
»De data, som vi søgte om lov til at bruge oprindeligt, er beskæftigelsesdata, data omkring serviceloven, data fra tandpleje, sundhedspleje, flyttehistorik og rusmiddelbehandling. Regeringen gav os afslag på frikommuneansøgningen, men med den begrundelse, at de ønskede at lave en bekendtgørelse, der gjorde, at alle kommuner får lov til at gøre det her.«
Algoritmen trænes med anonymiserede data, uden cpr-nummer.
»Der er ikke nogen, der kan se enkelte familier på nuværende tidspunkt.«
Gladsaxes algoritme udvikles af kommunens egne dataanalytikere, så det giver ikke ekstra omkostninger for kommunens borgere.
»Vi er en kommune, der har en stor satsning på data i det hele taget og på databaseret ledelse.«
»Det ser sort ud nu«
I sidste uge skød regeringen Gladsaxe-modellen ned.
»Intet tyder på, at kommunerne i dag er klar til at håndtere mere komplekse opgaver med samkøring af data,« udtalte den politiske ordfører fra regeringspartiet Liberal Alliance i den anledning til Politiken.
Men det afskrækker ikke Gladsaxe Kommune ifølge Tine Vesterby Sørensen:
»Vi er da godt klar over, at det ser sort ud nu – det skal der ikke være nogen tvivl om. Når regeringen kommer med sådanne udtalelser, så tænker vi: 'Gad vide, om regeringen er villige til at lade os prøve det af'. Vi oplever dog ikke, at vi har fået endelig besked fra ministerierne, som vi løbende er i dialog med, at det her er dødt, og at det ikke kommer til at ske indenfor den nærmeste årrække. Derfor har vi stadig en forhåbning om, at det bliver til noget.«
Ikke tonedøve
»Men når det er sagt, så tror vi åbent og ærligt på, at dette er en måde at opspore udsatte børn på, langt tidligere og langt mere sikkert end man gør i dag, hvor det er enkelte mennesker, der skal lave denne vurdering, og hvor flaget bliver hejst mange forskellige steder i så lille en grad, at man simpelthen ikke får øje på, at det her er et udsat barn. Hvorfor skal vi vente på, at barnet faktisk har taget skade, inden vi gør noget? I Gladsaxe Kommune tror vi på, at det her er en model, som er rigtig anvendelig til at finde de udsatte børn tidligere. Men når det er sagt, så er vi da ikke tonedøve.«
Tine Vesterby Sørensen mener i øvrigt ikke, at der er tale om overvågning.
»Man bliver ikke overvåget, da det er en 'sort kasse' – det er kun de ganske få borgere, hvis risikofaktorer er til stede for, at et barn på et senere tidspunkt kunne blive udsat på baggrund af de vurderinger, der bliver lavet i algoritmen. Det er det eneste, vi får at se. Alt andet er ikke tilgængeligt for os. På den måde tænker jeg ikke, at der er tale om overvågning.«
Version2 håber på et senere tidspunkt at bringe et interview med Gladsaxe Kommunes dataanalytikere angående algoritmen.
