Github gør private datalagre gratis for alle brugere

Illustration: Github
Brugere, der benytter den gratis version af Github, får nu adgang til private datalagre til deres projekter.

Nu bliver det muligt for samtlige brugere af Github at få private datalagre til at opbevare deres kodning på platformen.

Det skriver TechCrunch.

Før i tiden var det kun betalende brugere af platformen, som havde adgang til private datalagre, og gratis-brugere måtte derfor tage til takke med, at deres materiale var offentligt tilgængeligt. Fra onsdag vil Github tilbyde samtlige brugere på platformen de private datalagre (reporsitories) til deres kodning.

Der er dog stadig begrænsninger for de ikke-betalende brugere. Eksempelvis kan der kun være tre brugere tilknyttet til de private projekter på platformen, hvis man bruger den gratis version. Der vil stadig ikke være begrænsninger på, hvor mange man kan være tilknyttet på projekter med offentlige datalagre.

Ændringerne kommer efter at Microsoft tidligere i år opkøbte Github med planer om at øge salget af abonnementer gennem Microsofts kanaler. Github er en ti år gammel tjeneste og har omkring 35 millioner brugere.

Læs også: Microsoft opkøber GitHub for 7,5 mia. dollars

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Cederberg

Om ikke andet så for at fastholde præcis hvor ledes ordet "privat" skal fortolkes i "privat repository".

Hvis man læser terms of service så er det faktisk så privat som det er muligt at lave ... når man er et firma der er underlagt amerikansk lovgining og hvor det ikke giver mening at gemme data krypteret.

Men hvis man har noget revolutionerende som man gerne vil holde hemmeligt for amerikanerne, så er github eller nogen anden cloud løsning nok ikke sagen. Jeg kan nu ikke se det har nogen betydning at Microsoft ejer github.

https://help.github.com/articles/github-terms-of-service/#e-private-repo...

  • 6
  • 1
Bjarne Nielsen

Hvis man læser terms of service så er det faktisk så privat som det er muligt at lave

Det svarer til, at man lover, at pedellen holder øjnene lukkede, når han går igennem pigernes omklædningsrum. Det er sikkert så privat, som det er muligt at lave.

Så af den grund er det vigtigt at understrege, hvem som står bag ... så er pigerne forberedt, når pedellen går igennem (med lukkede øjne, forstås).

Det betyder ikke, at det er en dårlig løsning; bare alle er klar over, hvad der sker.

Jeg kan nu ikke se det har nogen betydning at Microsoft ejer github.

Det skulle da lige være, at Microsoft driver en betydelig større forretning, og at der er åbenlyse interessekonflikter.

"Sikke et fint projekt, som du der er blevet færdig med ... bare ærgerligt, at det krænker det patent, som vi helt selv fandt på, og fik så sent som i går <host>."

Men igen, hvis bare der åbenhed omkring vilkårene, så kan alle tage de forholdsregler, som de måtte finde nødvendige. Der er ikke noget i vejen med at stole på Microsoft.

  • 0
  • 0
Michael Cederberg

"Sikke et fint projekt, som du der er blevet færdig med ... bare ærgerligt, at det krænker det patent, som vi helt selv fandt på, og fik så sent som i går <host>."

Ha ha ha. Jeg er sikker på at Microsoft har tænkt sig at sætte en flok dyrt betalte udviklere på at læse alverdens kode i private repos i github.

Men som sagt: Hvis du har noget du vil holde hemmeligt, så skal du nok ikke gemme det i et cloud repo.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere