Geologistuderende får hele pensum udleveret på iPad

På Oslo Universitet får de geologistuderende iPads med hele pensum. Tavle-pc'en skal også bruges til at tage noter med.

På Oslo Universitet skal norske studerende nu tygge sig igennem pensum på en iPad. Det drejer sig om 40 masterstuderende i geologi, som har fået udleveret tavle-pc'en til at læse pensummet. Det skriver Digi.no.

Baggrunden for initiativet er, at universitetets bibliotek bruger 75 procent af bogbudgettet på elektronisk litteratur og biblioteket ønsker at øge det elektroniske udlån.

»Det er besnærende, at alt er samlet på et bræt i stedet for, at de studerende går rundt med posen fuld,« mener hovedbibliotekar Live Rasmussen ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultetsbibliotek ved Oslo Universitet.

Igennem efteråret skal it-studerende forske i, hvorledes de geologi-studerende bruger tavle-pc'en.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jesper Lund

Oslo Universitet kan nu optages på FSF's sorte liste http://libreplanet.org/wiki/Group:Defective_by_Design/Schools

I Danmark har jurastudiet på KU brugt kompendier som alene var tilgængelig i et DRM'ed elektronisk format (Adobe). Kun Windows og Mac brugere kan læse den slags filer.

Undervisningsmateriale i elektronisk format er bestemt en god ide, men det skal være et åbent format som ikke udelukker nogen. Der er mange formater at vælge i mellem (HTML, PDF/A, etc etc).

Undervisningsmateriale med DRM svarer til at sige at rødhårede ikke kan få adgang til universitetet.

  • 0
  • 0
#2 Jakob I. Pagter

Undervisningsmateriale i elektronisk format er bestemt en god ide, men det skal være et åbent format som ikke udelukker nogen.

I det konkrete tilfælde får de så tilsyneladende udleveret den nødvendige hardware, så alle skulle vist være inkluderet.

At det så kan være et skråplan med sæbe på...

  • 0
  • 0
#3 Jesper Lund

I det konkrete tilfælde får de så tilsyneladende udleveret den nødvendige hardware, så alle skulle vist være inkluderet.

Det er ikke kun et spørgsmål om penge til Windows licenser. Det kan godt være at de norske studerende får en iPad "gratis", men de slipper ikke for at acceptere Apple's vi-ejer-dit-liv EULA.

  • 0
  • 0
#4 Per Erik Rønne

Det er usmart at skulle læse sin litteratur på en desktop eller laptop, så en tavle er en nødvendighed. Og indtil de første Android-tavler kommer, findes der jo kun iPad.

Jeg ved at der er nogle andre modeller er omtales som tavler, men det er de ikke. Såvel brugen af Windows som fysiske tastaturer gør en sådan tale urimelig.

Et OS til en tavle eller smartphone kan naturligvis ikke køre almindelige Windows-programmer; alt skal designes til tavlen.

  • 0
  • 0
#6 Anders Obel

Apples EULA giver ikke apple rettigheder på baggrund hvad man læser på en Ipad. Så det koster ikke på personlig integritet at læse studienoter man har på en udleveret Ipad.

Værre med Open source, der mister man alle rettigheder til alle andre og ikke bare til et firma ;)

På med foliehatten

  • 0
  • 0
#8 Deleted User

Det er usmart at skulle læse sin litteratur på en desktop eller laptop, så en tavle er en nødvendighed. Og indtil de første Android-tavler kommer, findes der jo kun iPad.

Snakker vi usmart som i ikke særligt praktisk? Eller som i bukser der passer i længden?

  • 0
  • 0
#10 Henrik Mikael Kristensen

Nu står der jo intet, hverken i V2 artiklen eller den oprindelige fra digi.no, om der er tale om lukkede bogformater, der kun kan læses via iPads.

Hvis det er lukkede formater, er det ikke meget forskelligt fra matematisk orienterede uddannelser, hvor man binder undervisning og eksamen op på en bestemt lommeregner. Det har man gjort i mange år, og så er Defective By Design listen, der linkes til alt for lille.

Hvis det er åbne formater, og så længe de studerende kan frit sige nej tak til iPad'en og bruge deres egen bærbare, burde der ikke være noget problem i det.

  • 0
  • 0
#12 Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Det er da morsomt - sammenholdt med de indvendinger, vi ser her - at det er på jurastudiet, denne her fyr er at finde. En ting, jeg så tænker: Jeg ser mange, der bruger iPads i New Yorks subway, på caféer og så videre; og den virker som et fint rejsefjernsyn, men hvis folk skal arbejde på den, er det noget nær det mindst ergonomiske layout, man kan finde. Og hvis folk så skal arbejde på dimsen også - eller de skal slæbe en computer med ved siden af iPladen - så er pointen lidt tabt, er den ikke? Altså, jeg medgiver fuldstændigt, at den er sjov. Men jeg mener ikke, at den form factor kan tages alvorligt som arbejdsværktøj.

  • 0
  • 0
#14 Per Erik Rønne

@Morten,

En iPad er ikke beregnet til at »arbejde« på i betydningen »skrive meget på«. I studieøjemed vil denne A5-enhed [skærmstørrelsen] kunne erstatte mange bøger, og kortere kommentarer. Til at arbejde med større opgaver undgår man ikke en desktop eller en laptop med dock og stor ekstern skærm og tastatur. Og skal man på naturvidenskab eller DTU bruge et værktøj som Mathematica kan man heller ikke klare den på en iPad.

@Nicolaus,

Man køber dem skam i Tyskland. Her sælger de gladeligt til alle kunder der møder op i forretningen i eksempelvis Hamburg. Det de ikke længere gør er at sende dem til Danmark ...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere