Gentofte giver lærerne frit valg af computer

Gentofte Kommune har indført en ordning, hvor 850 lærere og pædagoger selv kan vælge computer - hvis ellers de er villige til at punge ud.

I Gentofte Kommune er lærere og pædagoger ikke længere tvunget til at tage imod den computer, de får tilbudt af deres arbejdsplads.

Kommunen har nemlig indgået en Bring Your Own Device-aftale med Atea. Den bliver kaldt Choose Your Own Device, og går ud på, at 850 lærere og pædagoger kan få lov at vælge en dyrere computer, hvis de selv betaler differencen. Den vil så blive trukket over deres løn.

Og det ser ud til, at BYOD-aftalen er en succes allerede, før den er fuldt implementeret.

På Ordrup Skole, der fungerede som kommunens forsøgsskole, valgte 65 procent af lærerne nemlig en anden computer end den standardmodel, de ellers kunne have taget imod kvit og frit.

For musiklærer Bo Eriksen Gade fra Ordrup Skole var der en klar motivation til at vælge en dyrere model end standardmodellen.

»Mit valg faldt på en MacBook Pro med Retina-skærm, som er lidt dyrere end standard-computeren, så jeg spæder lidt til selv hver måned. Jeg valgte Mac’en, fordi den kan køre de musikprogrammer, jeg bruger i musikundervisningen. Før i tiden skulle jeg lave al forberedelse i undervisningslokalet – nu kan jeg arbejde alle vegne,« udtaler Bo Eriksen Gade i en pressemeddelelse.

Læs mere om BYOD i det seneste Version2 Insight-magasin.

Gentoftes lærere får frit computervalg
Gentofte Kommune har som en af de første kommuner i Danmark valgt at lade 850 lærere og pædagoger på kommunes skoler få frit valg af digitalt arbejdsredskab i en ny såkaldt choose your own device-ordning fra it-virksomheden Atea. Det betyder, at lærerne enten kan tage imod den standardcomputer, som kommunen stiller til rådighed – eller vælge en dyrere model mod egenbetaling.
- I Gentofte Kommune vil vi skabe de bedste betingelser for at børn og unge i skolen udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer optimalt. Det understøtter vi med choose-your-own-device-konceptet ved at give medarbejderne på vores skoler de bedste muligheder for at bruge digitale medier i undervisningen. Samtidig vil vi skabe en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere ved at give dem mulighed for at vælge præcis det digitale arbejdsredskab, som passer bedst for den enkelte, siger it-chef for Børn, Unge og Fritid Michael Hansen, Gentofte Kommune.
Og noget tyder på, at dette er populært hos lærerne. På kommunens forsøgsskole, Ordrup Skole, valgte 65 procent af lærerne at tage imod tilbuddet om en anden computer end standardløsningen til trods for, at lærerne selv skal betale differencen mellem standardcomputeren og den dyrere model, de vælger.
- Jeg er meget tilfreds med, at jeg selv kan vælge min pc, siger lærer på Ordrup Skole Bo Eriksen Gade. - Mit valg faldt på en MacBook Pro med Retina-skærm, som er lidt dyrere end standard-computeren, så jeg spæder lidt til selv hver måned. Jeg valgte Mac’en, fordi den kan køre de musikprogrammer, jeg bruger i musikundervisningen. Før i tiden skulle jeg lave al forberedelse i undervisningslokalet, nu kan jeg arbejde.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Rasmussen

Det plejer at være sådan at de efter 3 år, kan købe computeren af arbejdet til 1kr.
Den rigtige forklaring lyder på at firmaer må nedskrive it udstyr med 33% af dens værdi om året, og at de derved efter 3 år, kan "give/sælge" den væk. Hvis man stopper før tid, så kan man vælge at betale de 33% opdelte år, tilbage til firmaet, for bærbaren.
Men alt uden lige, må overstående aftale betyde at det er 33% pr år af grundbeløbet som kommunen betaler - resten af computeren er den private's ejen ejendel.
Et mere interessant spørgsmål, kunne så være, hvad der sker hvis en ansat stopper før de 3 år, og IKKE ønsker at "modtage/betale" for det resterende. Principelt set skal personen vel i så fald have ekstra beløbet tilbage, han/hun betalte for den i sin tid, ekstra... Det må komme an på en prøve :)

  • 0
  • 0
Per Hansen

Den slags kontrakter plejer at være indrettet sådan, at virksomheden ejer pc'en fuldt ud, indtil det øjeblik hvor du køber den efter de 3 år.

Hvis du stopper før tid, er det enten bare ærgeligt at du har betalt ekstra i en periode, eller i nogen kontrakter har du mulighed for at betale rest-beløbet for den 3 årige periode + et overtagelsesbeløb.

Der ER taget forbehold for det i kontrakten, og det er ikke til din fordel :)

  • 0
  • 0
Claus Jacobsen

Det er næsten rigtigt - forlader man firmaet/kommunen så kan computeren frikøbes til markedsværdien, efter 3 år kan den eksempelvis være hvad der svarer til den pris de har givet om måneden (da der jo indberegnes allerede betalt "leje"). Denne er selvfølgelig ikke fastlagt på forhånd da denne jo ændrer sig hele tiden, og det er generelt en ok pris man får dem til der, ifølge lovgivningen er det faktisk ikke tilladt at forære den til medarbejderen - den skal sælges til markedsværdien. Problemet er jo hvad kommunen/firmaet skal med de ekstra maskiner, så de vil faktisk gerne af med dem til de afgående kolleger og derfor ikke synderligt interesseret i at sætte prisen kunstigt højt. Alternativet er en regulær tilbagekøbsaftale til leverandøren - men den er de så absolut sjældent interesseret i. Hvad skal de dog med en brugt comp af en eller anden ultraspecifik konfig. (som sagtens kan være særdeles fortrinlig)

@Martin - nej der skal ikke betales noget som helst tilbage såfremt de forlader virksomheden indenfor 3 år. - Du skal ikke se det som delvist ejerskab, men derimod som en "lejeaftale" over 3 år. så med andre ord betaler du en leje for at få adgangen til den "fancy" computer du nu ønsker. Det er indtil til de 3 år 100% firmaets computer. Når der vælges en Cyod løsning, så kan firmaet også stadig kræve at en masse retningslinjer for brugen overholdes (modsat en rigtig BYOD hvor firmaet ikke har købt enheden til dig) og der laves selvfølgelig deployment med corp image. :-) (hvad enten man vælger en mac eller win-maskine)

Det er helt klart en konkurrenceparameter om medarbejdere for virksomhederne. Når man laver en C/Byod løsning er der så også en hel masse andre ting involveret - ikke mindst i hele setup af support, deployment, automatisering og infrastrukturoptimering til at håndtere det her. Det skulle meget gerne medføre en mere strømlinet oplevelse af at bruge systemerne (dårlig programmering af applikationer kan der dog ikke lige tages højde for :-) ) De steder jeg har set indføre det her, har der også været en positiv indstilling fra medarbejderne fordi de passer bedre på deres udstyr da de ved de nok vil købe maskinen fri efter 3 år. og så er der jo bare dem der synes det er fedt at de kan få lov at arbejde på en lenovo X1 carbon eller en Mother.... macbook pro med retina skærm. - om man kan udføre sit arbejde på den pågældende enhed er så lidt op til firmaet, nogle vælger at sætte ansvaret ud til medarbejderne, andre tager det for dem og tilbyder specifikt enheder til arbejdsproceserne. (VDI bliver i udstrakt grad brugt fremfor en win-bootcamp partition. det er lettere at administrere for IT-afdelingen, men stiller så også den enkelte bruger overfor valget om de vil leve med at skulle køre en virtuel desktop eller om de vil gå på native løsning. :-))

Shell vil jo så åbenbart lave en reel BYOD løsning på global-plan - det bliver interessant at se om de sætter nogle krav til enhederne som medarbejderne medbringer, for at kunne fungere i det daglige. Men uanset hvad skal man nok overveje at kigge sit trådløse netværk efter i sømmene for at tjekke om det nu også kan håndtere det hele :-)

  • 0
  • 0
Lars Remmen

Hmm. Så de ansatte skal selv betale for deres arbejdsredskaber - som hos Ryanair!?

Jeg ved ikke om jeg læser dit indlæg rigtigt, men din undren får mig til at formode, at du ikke kender meget til folkeskolen. Det er et stort spring fremad, at arbejdsgiveren overhoved betaler noget og at lærerne kun skal betale for en eventuel difference i forhold til standardmodellen.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere