Gentagne fondsbørs-nedbrud er en gåde

Der er fortsat ikke muligt at få oplyst, hvilke it-problemer, der forvolder store problemer på den nordiske fondsbørs OMX. Al handel indstillet.

Der er fortsat betydelige it-problemer på de nordiske fondsbørser.

Det er imidlertid særdeles sparsomt med oplysningerne fra OMX i forhold til it-vanskelighederne, der betyder, at handlen med aktier er suspenderet i Norden.

»Vi havde nogle problemer i går, hvor der var nogle medlemmer, der ikke havde mulighed for at logge på, og jeg ved ikke, om det er nøjagtigt samme problemer i dag,« siger kommunikationsansvarlig for OMX i Danmark Ellen-Margrethe Soelberg til Version2.dk

Hun fortæller, at der netop nu arbejdes på højtryk for at løse it-problemt, som OMX ifølge Ellen-Margrethe Soelberg ikke kender årsagen 100 procent til endnu.

Hvem er jeres leverandør? Er det IBM eller ...

»Det ved jeg faktisk ikke, det er der flere, der har spurgt mig om, det har jeg ikke helt fået gravet frem endnu. Men altså vi arbejder på at finde fejlen og selvfølgeligt også få den løst, og mere kan vi sådan set ikke sige på nuværende tidspunkt,« siger hun.

Den seneste melding fra OMX Nordic er, at handlen forventes påbegyndt kl 12.00.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere