Genbrugs-software hitter i Skandinavien

Genbrug af gammel software er en god vej til besparelser på licenskontoen. Men det er ikke ideelt til langsigtede investeringer, mener virksomhed.

Den tyske brugtsoftware-forhandler UsedSoft har fået succes med at sælge brugte softwarelicenser videre til nye kunder.

Virksomheder med mindre krævende softwarebehov kan spare 30 procent af nyprisen, fortæller virksomheden, der i 2016 har haft en omsætningsstigning i Skandinavien på 180 procent.

»Kvaliteten er den samme som ved en ny licens, for i modsætning til næsten alle andre produkter bliver software ikke slidt. Den eneste forskel, sammenlignet med et nyt produkt, er den lavere pris,« forklarer Peter Schneider, der er direktør for UsedSoft i en meddelelse.

Læs også: Oracle taber retssag: Nu må du sælge software hentet fra internettet

Det har maskinfabrikanten Pedax blandt andet benyttet sig af.

»Det virker rigtig fint. Jeg var en smule skeptisk i starten, men det er valide licenser,« fortæller Jonas Hjortlund, som er systemudvikler hos Pedax, der har indhandlet licenser til både Office og Windows XP som genbrugssoftware.

Ikke til langsigtede projekter

Den indledende skepsis kommer sig ikke mindst af den juridiske kamp, som UsedSoft har måttet kæmpe for at få lov til at videresælge brugte licenser. I 2012 slog EU-domstolen imidlertidigt fast, at det er fuldt ud lovligt at videresælge sine indkøbte softwarelicenser til andre virksomheder.

UsedSoft bryster sig af over 6.000 kunder, som blandt andet tæller Münchens lufthavn og forskellige sparekasser og advokatfirmaer.

Selvom brugt software ikke er slidt, så er der andre svagheder ved ikke at spare på licenserne, mener Ulrik Rasmussen, der er direktør i Time Advice, som har specialiseret sig i sygehusvagtplaner.

Læs også: Tyskere vil sælge brugte Microsoft-programmer til dansk spotpris

»Ulempen er, at man ikke får de opdateringer, som man almindeligvis får med en Microsoft-licens. Så man er fastlåst til den version, man køber,« forklarer Ulrik Rasmussen, som har købt Windows Server 2008-licenser af UsedSoft.

»Vi købte ind, hvor vi havde et kortsigtet behov til et projekt med et lille budget. Men til et langsigtet behov er det ikke optimalt,« konstaterer han.

God adgang til gammel software

Der kan dog være en fidus i at holde fast på de gamle softwareversioner, mener Jonas Hjortlund.

»Hvis du har en helt masse makroer i nogle smarte Excel-ark og åbner det i en ny version af Office, så virker halvdelen måske ikke længere. Enten skal du bruge tid og penge på at rette det til, eller også skal du køre en ældre version af Office,« forklarer han.

Læs også: EU-Domstolen i aktion: Må man sælge en Oracle-licens videre?

Det er imidlertid ikke nemt at downgrade Microsofts software og det er heller ikke lige til at købe en 2007-udgave af Office fra ny. Hvorimod det er simpelt at købe en licens fra et selskab som UsedSoft, siger Jonas Hjortlund.

Om genbrugssoftware kan trumfe en spritny Microsoft-licens kommer an på, hvor ofte man ønsker at opdatere sin software, fastslår systemudvikleren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Carsten Olsen

at betale software licenser, kom dog videre med jeres liv.

Der kan dog være en fidus i at holde fast på de gamle softwareversioner, mener Jonas Hjortlund

Nej,nej og atter nej. Hvordan vil du lave patch-management på det SW?
Men Jow,Jow og atter Ja det er jo kun når Open Source er involveret at det er et mareridt: https://www.version2.dk/artikel/peter-kruse-open-source-goer-patch-manag...

Hvis du har en helt masse makroer i nogle smarte excel-ark og åbner det i en ny version af Office, så virker halvdelen måske ikke længere. Enten skal du bruge tid og penge på at rette det til, eller også skal du køre en ældre version af Office

Måske man i fortiden skulle have prøvet at tænke før man handler ?
"Nu ligger man jo som man redt". --Måske hvis man f.eks. er en kommune kunne man f.eks. ringe til den smarte SW sælger og bebrejde ham at han har solgt wordmakroer /VB som han lovede var fremtiden.

  • 3
  • 1
Bent Jensen

"Der kan dog være en fidus i at holde fast på de gamle softwareversioner, mener Jonas Hjortlund.

»Hvis du har en helt masse makroer i nogle smarte excel-ark og åbner det i en ny version af Office, så virker halvdelen måske ikke længere. Enten skal du bruge tid og penge på at rette det til, eller også skal du køre en ældre version af Office,« forklarer han."

Hvis man alligevel skal rette til, er det bedre mening i enten at beholde den software man formodes allerede har, eller at skifte helt over til en udvikler hvor man ikke skal betale licens.

Vil påstå at det er nemere at gå fra en ældre MO 97/200x, til Libra office end til en nyere version af Microsoft. Hvis man ikke har den store brug for alle special fungtioner, så vil det også typisk være meget nemere at bruge og tilgå.

  • 2
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize