GDPR-ret er ikke suveræn: Kun i få tilfælde kan du få dine kommunale data slettet

Illustration: Lasse Gorm Jensen
Bente Agerholm fra Thisted fik jobcentret til at slette et notat om, at hun var »doven og psykisk ustabil«. Men retten til at få data slettet er ikke suveræn: Kun ved berettiget interesse og lovhjemmel kan man få slettet persondata fra offentlige systemer.

Det er retten til at få slettet oplysninger i GDPR, der har ført til, at Bente Agerholm fra Thisted fik slettet persondata fra sin sag ved kommunens jobcenter.

Det viser en aktindsigt, som Version2 har fået i sagen. Vi omtalte sagen første gang i november, og det affødte en del læserinteresse for baggrunden for sletningen.

Læs også: GDPR-afgørelse: Borger får slettet nedgørende kommentar i jobcenter-it

Illustration: Thisted Kommune

Ifølge kommunens interne journalnotat har en sagsbehandler vurderet de oplysninger, som fandtes i jobcentret om Bente Agerholms helbred, efter hun i oktober anmodede om at få dem slettet.

Informationen, der var skrevet ind i Bente Agerholms sag, indeholdt angreb på hendes person.

»Der stod, at jeg var doven og psykisk ustabil, og det gik mig meget på, at andre havde mulighed for at se information, jeg slet ikke kunne genkende mig selv i,« har Bente Agerholm fortalt til Fagbladet 3F.

Vurderingen i kommunen af hendes GDPR-ret til at opnå sletning faldt altså ud til hendes fordel:

»Sagsbehandler vurderer, at jf. dataforordningslovens artikel 17 samt offentlighedslovens § 37 stk. 1 bekræfter retten til sletning af omtalt notat i sagen. På den baggrund blev der foretaget sletning af dokumentet d. 11-10-2018,« lyder det kortfattet i notatet om kommunens stillingtagen til sagen, som Version2 har fået udleveret.

Kommune: Ikke altid ret til sletning

Thisted Kommune oplyser i en uddybning til Version2, at der ifølge pkt 6.3 i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder ikke er en forpligtelse til sletning, hvis den fortsatte behandling af oplysninger af den registrerede er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse mv.

Det anføres også, at det f.eks. betyder, at en offentlig myndighed ikke er forpligtet til at slette personoplysninger om den registrerede, hvis andre regler gør, at de ikke må slettes.

Det kan eksempelvis være offentlighedslovens regler om notatpligt og journaliseringspligt.

»Disse regler gør, at en offentlig myndighed kun i få tilfælde vil kunne slette et dokument,« skriver Torben Hedegaard Hansen, der er databeskyttelsesrådgiver i Thisted Kommune, i en mail til Version2.

»Sletning kan normalt kun ske, hvor der er lovhjemmel til det, eller hvor et dokument ved en fejl er journaliseret på en forkert sag, og hvor dokumentet derefter journaliseres på den korrekte sag,« skriver han videre.

Men borgernes henvendelse om sletning ignoreres ikke, lyder det videre.

»Hvor en borger har en berettiget interesse i, at et dokument ikke indgår i sagsbehandling, kan Thisted Kommune annullere dokumentet,« skriver Torben Hedegaard Hansen.

3F: Helbredsvurderingen var ikke faktuel

Hvad der præcist var argumentet for, at der kunne gennemføres sletning i denne sag, fremgår ikke af de udleverede dokumenter.

Men fagforeningen 3F havde dog argumenteret over for kommunen, at oplysningerne – eller notatet – om Bente Agerholms helbred ikke er omfattet af offentlighedslovens regler om notatpligt, da »den ikke omfatter sagens faktisk grundlag«.

Det viser et brev fra 3F til kommunen, som er omfattet af aktindsigten til Version2.

Med andre ord vil »tilkendegivelser af vurderinger, standpunkter eller argumenter med hensyn til en sags afgørelse ikke være omfattet af notatpligten,« skrev 3F til kommunen.

Fagforeningen argumenterede også med, at den person, der har udtalt sig om Bente Agerholms helbred, »ikke er læge, ikke har adgang til vores medlems lægelige oplysninger, og at han ikke er anmodet om kommunen til at forholde sig til dette«.

3F konkluderede, at »notatet aldrig [burde] være foretaget, da det for jobkonsulenten burde være åbenlyst, at [navn slettet] ikke var kompetent og kvalificeret til at udtale sig, som han gjorde.«

Ikke helt væk

Afgørelsen om sletning betyder ifølge Thisted Kommune, at dokumentet ikke længere er synligt i den aktive sag, og at dokumentet ikke vil kunne bruges i forbindelse med fremtidige vurderinger m.m. Det vil heller ikke fremgå af en eventuel aktindsigt i sagen.

Kommunen har dog i et brev til Bente Agerholm gjort opmærksom på, at oplysningerne i sagen ikke helt kan slettes. Thisted Kommune har pligt til at kunne dokumentere sine handlinger jf. Forvaltningsloven, lyder det.

»Det betyder, at vi ikke kan slette dine oplysninger helt fra vore it-systemer. At et journalnotat er annulleret betragtes derfor, som om det er slettet,« skriver Jobcenter Thisted.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (21)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

....burde man vel kunne sagsøge kommunen/sagsbehandleren for sådanne usaglige vurderinger? De har jo stor betydning for den enkelte, og der kan være mange andre situationer, hvor det ikke kan lykkes at få slettet dem, selv om de er usaglige og krænkende (uden større juridiske slagsmål i det mindste). Det lyder jo ikke til, at man har haft noget sagligt grundlag for udtalelserne, så det burde ikke være uden konsekvenser overhovedet at lægge dem ind i sagen.

Henrik Secher Jarlskov

Jeg er meget stor fortaler for at man skal kunne og bør tage ejerskab over egne data, men forstår i denne her sammenhæng også godt "det offentlige".

Jo, man skal kunne lave indsigelser imod subjektive vurderinger og hvis man ender med at kunne argumentere bedre (og mere faktuelt) end en eventuel sagsbehandler skal man naturligvis kunne få fjernet en i denne sammenhæng urigtig oplysning fra ens kommunale data.

Der er dog en hel del data vi ikke ønsker at borgerne selv skal kunne fjerne hvis de lige har lyst - og det er de faktuelle, f.eks. skal en borger ikke kunne vælge at få fjernet oplysningen om at de har fået et barn, så dette kan "glide ud af" det offentlige system (det ville jo være drømmescenariet for en vis Hr. J. Fritz).

Så lad os få kigget på de subjektive data og få bedre kontrol og ikke mindst indsigt i disse og lade faktuelle oplysninger ligge (men stadigvæk under kontrol og sikkerhed, som så er et helt andet og i mine øjne langt mere befængt emne!)...

Anne-Marie Krogsbøll

Henrik Secher Jarlskov:

Det er klart, at der er oplysninger, det offentlige er nødt til at have - som de faktuelle oplysninger, du nævner. Men i denne sag er der jo tydeligvis tale om en subjektiv vurdering, som åbenbart ikke har kunnet underbygges. Den slags bør der ikke være frit slag til at afgive for offentligt ansatte.

Noget andet er, at det offentlige i mange situationer har som opgave at foretage vurderinger, som man så må underbygge. Men det er nok ikke tilfældet i denne sag, for så ville påstandene nok ikke være blevet slettet. Såfremt der var tale om, at der i en psykiatervurdering stod, at kvinden var psykisk ustabil, så ville det nok være svært at få slettet ( men man burde kunne få saglig begrundelse for vurderingen). Men her lyder det som en helt subjektiv vurdering fra en sagsbehandler, og det burde ikke forekomme uden saglig baggrund - det er alt for alvorligt at stemple folk på den måde.

Kenn Nielsen

....burde man vel kunne sagsøge kommunen/sagsbehandleren for sådanne usaglige vurderinger?


Det er jo karaktermord-agtigt, med permanent virkning.
Der kan jo aldrig komme en nuancering eller dementi, det bedste udkomme er at "dén mening siger vi aldrig igén", med klar henvisning til nøjagtigt hvad "den mening" er.

Edit:
Dette er ét af de tilfælde , hvor jeg savner USA'nske tilstande.
Over there kan man sagsøge for Defamation of Character.
Hvilket dette vel egentligt er ?

K

Benni Bennetsen

Jeg har samme, mindre problem.

Efter møder i jobcenteret skal jeg godkende, hvad job-konsulenten har noteret. Jeg har ingen mulighed for at skrive kommentarer eller afvise notaterne. Så hver eneste gang jeg nu er til møde, starter de med at tale med mig ud fra, at jeg er ny-uddannet, da en eller anden af uransaglige årsager har noteret det, på trods af mange års erfaring. Det kan jeg så fortsat ud fra denne artikel ikke få rettet op, men det er da ærgeligt både for kommunen og jeg at have forkerte data liggende.

Kenn Nielsen

Fagforeningen argumenterede også med, at den person, der har udtalt sig om Bente Agerholms helbred, »ikke er læge, ikke har adgang til vores medlems lægelige oplysninger, og at han ikke er anmodet om kommunen til at forholde sig til dette.«

Om lidt gælder argumentet om "..ikke har adgang til vores medlems lægelige oplysninger.." ikke længere.

Gad vide hvor meget dette har vægtet i afgørelsen.

K

Robert Winther

Så hver eneste gang jeg nu er til møde, starter de med at tale med mig ud fra, at jeg er ny-uddannet, da en eller anden af uransaglige årsager har noteret det, på trods af mange års erfaring.

Du har ret til at få rettet forkert information:

Artikel 16

Ret til berigtigelse

"Den registrerede har ret til at få urigtige personoplysninger om sig selv berigtiget af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse."

Lars Pedersen

Det er svært at være uenig i det generelle synspunkt at urigtige oplysninger skal kunne fjernes.

Men nu skal vi altså lige klappe hesten inden vi begynder at beskylde sagsbehandler og kommune for karaktermord og overveje at sagsøge dem.

Udtalelsen kom fra en privat person og blev derefter åbenbart noteret i det kommunale sagsbehandlingssystem. 3F skrev det her:

"Men det viste sig, at lederen af genbrugsforretningen havde set sig sur på Bente Agerholm. Han anklagede hende for at have dovnet den i ugerne på stedet, at hun havde fobi for at arbejde, og at hendes arbejdsmoral ikke havde noget med hendes kroniske smerter at gøre. Det fortalte han jobcentrets jobkonsulent, og hans subjektive vurdering blev skrevet ind i Bente Agerholms sag."

Hvis vi tænkte os at jobkonsulenten ud fra vurderingen fra lederen af genbrugsforretningen havde fabrikeret sin helt egen vurdering og skrevet den i sagen så ville det være helt galt. MEN det er jo åbenbart ikke sket i den her sag.

René Nielsen

Jeg tror at Thisted kommune er ude i ”noget snavs”. Hvis en speciallov giver en borgeren retten til at blive glemt, så betyder det, at de pågældende oplysninger skal slettes – som i slettes.

Det giver ingen mening hvis en sagsbehandler forsat kan læse oplysningerne at Bente Agerholm er doven og ustabil – men skal huske at notatet er annulleret.

Pointen er jo, at oplysningerne ikke er slettet og at oplysningerne forsat vil indgå i det billede en ny sagsbehandler ubevidst vil tegne af Bente Agerholm.

Jeg kan ikke se, at Thisted kommune overholder loven til ”at blive glemt”, hvis ikke Thisted kommune på stedet arkiverer oplysningerne fra sagsbehandlingssystemet.

Om de "slettede oplysningerne" skal bevares for eftertiden, er mere delikat. At bevare forkerte oplysninger udgør jo en forsat krænkelse af den forudrettede og jeg vurderer at Thisted kommune krænker retten til at blive glemt, hvis det f.eks. af et sagsoversblik fremgår at oplysninger er slettede.

Enhver vil jo spørge sig selv om hvorfor noget er slettet?

De "slettede oplysninger" skal helt væk.

Anne-Marie Krogsbøll

Hvornår er noget faktuelt?


Når læger/psykiatere/psykologer skriver den slags udtalelser, så skal man gerne kunne underbygge vurderingen med faglige argumenter. Der vil altid være tale om vurdering/afvejning, men man bør kunne henvise til noget, der kan underbygge vurderingen, og kunne henvise til nogle undersøgelser, man har foretaget. Personligt har jeg svært ved at se for mig, at en psykiater/psykolog ville finde på at betegne en patient som "doven" - det kan vist aldrig falde ind under en lægefaglig/psykologfaglig vurdering.

Ditlev Petersen

Så hver eneste gang jeg nu er til møde, starter de med at tale med mig ud fra, at jeg er ny-uddannet, da en eller anden af uransaglige årsager har noteret det, på trods af mange års erfaring. Det kan jeg så fortsat ud fra denne artikel ikke få rettet op, men det er da ærgeligt både for kommunen og jeg at have forkerte data liggende.


Jeg fik at vide, at jeg jo havde et meget hårdt arbejde. Tja, sagde jeg, hvordan det? Jo, jeg kan se her, at du arbejder som rengøringsassistent. Nå, det har jeg nu aldrig gjort. Det viste sig så, at stort set alt, der stod om mig, var vås. Tilsyneladende havde man fået en anden persons data hægtet på mig. Og måske er der en rengøringsassistent et sted, der optræder som programmør?

Det var tilsyneladende bare et knips med fingrene at slette det hele. Men hvordan fejlen er sket eller hvordan kvaliteten af de øvrige data er (og data for andre personer), tør jeg slet ikke tænke på.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Martin Stougaard Dieu.

Du har ret i, at den type diagnoser aldrig bliver præcise på samme måde som en blodprøve f.eks., og at der nok sker mange fejl. Men derfra og så til at sige, at det er ligegyldigt, hvem der stiller diagnoser, der er et stykke vej, synes jeg. Og det ryster mig faktisk, at en tilfældig leder af et aktiveringstilbud giver sig i kast med at afsige den slags vidtrækkende "domme". Det kan umuligt høre under vedkommendes kompetence og opgave at begynde at stille diagnoser. Han/hun kan beskrive arbejdsfremmødet og evt. problemer med indsatsen - så må kommunen tage stilling til, om der skal en eller anden form for yderligere undersøgelse til.

Jeg håber ikke, at det er det generelle billede i aktiveringstilbud, at man beder lederne af disse om at agere læge/psykiater/psykolog - med mindre de faktisk er læge/psykiater/psykolog.

Kenn Nielsen

Du mener det, som på dansk hedder "ærekrænkelse" og er defineret i Straffeloven §267?


Mnjaa, - og nej.

I princippet, ja. Men..
Dansk "tradition" er at tildele en symbolsk erstatning, der ofte hverken straffer, eller afskrækker.
USA'nske tilstande ville - om ikke andet - kunne tildele ofret en seriøs erstatning til afskrækkelse for andre med hang til dén slags.

K

Jesper Nielsen

Uden at have taget stilling til, hvad der er op og ned i den aktuelle sag, så:

Hvis en speciallov giver en borgeren retten til at blive glemt, så betyder det, at de pågældende oplysninger skal slettes – som i slettes.

Er det GDPR, du mener er en speciallov? I så fald er retten til at blive glemt ikke ubegrænset. Artikel 17 stk. 3:

»Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, i det omfang denne behandling er nødvendig: [...] b) for at overholde en retlig forpligtelse, der kræver behandling i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, og som den dataansvarlige er underlagt, eller for at udføre en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt«

Det giver ingen mening hvis en sagsbehandler forsat kan læse oplysningerne at Bente Agerholm er doven og ustabil – men skal huske at notatet er annulleret.

Pointen er jo, at oplysningerne ikke er slettet og at oplysningerne forsat vil indgå i det billede en ny sagsbehandler ubevidst vil tegne af Bente Agerholm.

ESDH-systemer giver mulighed for at begrænse behandlingen via indblikskoder eller lignende. Dvs. at en oplysning fint kan eksistere i ESDH-systemet uden at være synlig for sagsbehandlerne ifm. sagsbehandling.

Claus Nørgaard Gravesen

Kommunerne, regionerne, m.fl. har ingen respekt for Databeskyttelsesforordningen eller Databeskyttelsesloven. Fører man ikke en sag mod dem, så bryder de hellere loven.

Jeg har bedt kommunen om at slette mine børns tests (vurderinger) og undersøgelser hos institutionerne. Det har de endnu ikke indvilget i (siden d. 17.10.2018), på trods af den specifikke formulering i bl.a. artikel 17 (Ret til sletning) "uden unødig forsinkelse".

De bliver ved med at afvise og trække sagen i langdrag ved at henvise til helt og aldeles ikke-relevante paragraffer i dagtilbudsloven (længere forklaring følger gerne).

Som led i at afprøve den generelle mentalitet hos det offentlige, har jeg også bedt Region Midtjylland om at privatmarkere mine sundhedsdata, hvilket er en mulighed via Sundhed.dk. Det har Region Midtjylland heller endnu ikke indvilget i (siden d. 29.12.2017).

De henviser udelukkende til informeret samtykke fra hver enkelt behandler/afdeling, uagtet at de er oplyste om, at enhver frit kan frabede sig denne information (jf. sundhedslovens § 16, stk. 2) og give sit samtykke på trods.

Jeg har også meddelt jordemoder, at vi ikke gav samtykke til fremsendelse af fødselsanmeldelse til Sundhedsplejen (da vi har kontakt til privat sundhedspleje og dermed ikke behov). Det sagde jordemoder ja til og noterede i journalen, men respekterede alligevel ikke efterfølgende. Derefter bad vi Sundhedsplejen slette denne data i form af fødselsanmeldelse (de må meget gerne abonnere på denne information hos CPR). Det har kommunen og Sundhedsplejen ligeleges endnu ikke indvilget i (siden d. 20.11.2018).

"Hvis moderen ikke giver samtykke til afsendelse af fødselsanmeldelse til Sundhedsplejen har Regional IT ikke data til brug for elektronisk fødselsanmeldelse til sognet".
I vores tilfælde har vi endda ifølge loven selv anmeldelsespligten, idet der ikke medvirkede en jordemoder ved fødslen (jf. Lov om ændring af lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald § 2). Vi har da også selv anmeldt fødslen til sognet (Den Elektroniske Kirkebog og CPR har fælles register/database).
"De relevante oplysninger om den nyfødte indgår også automatisk i Det Centrale Personregister (CPR), da DNK og CPR er bygget op med en fælles database.".

Alt i alt tegner der sig et meget klart billede af manglende respekt for loven hos kommuner, regioner og det offentlige generelt. Sørgeligt, men det kan på ingen måde undre med deres generelle tingang til overvågning og data-indsamling for enhver pris.
https://www.version2.dk/artikel/gladsaxe-arbejder-videre-paa-overvaagnin...
https://www.version2.dk/artikel/lovforslag-kommuner-vil-overvaage-borger...

Når man sammenholder det med tilgangen til altid at bryde loven for at spare penge ift. borgeres førtidspension, sygedagpenge, osv. - og endnu værre, med det offentlige-private samarbejde bl.a. mht. det nært forestående valg involverende bl.a. Facebook, ja så bliver det først gruopvækkende.
https://www.youtube.com/watch?v=A7Z1OjAc8CU
https://www.youtube.com/watch?v=0cUZ_DELkCw&
https://www.version2.dk/artikel/ny-undersoegelse-saadan-sender-android-a...

Claus Nørgaard Gravesen

"Kommunerne, regionerne, m.fl. har ingen respekt for Databeskyttelsesforordningen eller Databeskyttelsesloven. Fører man ikke en sag mod dem, så bryder de hellere loven."

Hvilket sådanset var min pointe, idet jeg tror at der -i USA - er større sandsynlighed for at borgeren får ret i sådanne tilfælde.


Vil vi værne om vores rettigheder, så er vi nødt til at føre alle disse sager.

Danmarks Statistik sælger data for millioner – også til omstridte formål
"Private virksomheder køber i stigende grad data om borgerne fra Danmarks Statistik. Men der er delte meninger om, hvorvidt det altid sker i borgernes interesse.
Danmarks Statistik har de seneste knap 15 år fordoblet salget af data til private virksomheder, offentlige myndigheder og forskere."

Log ind eller Opret konto for at kommentere